Partikler og dødelighed

Efter de alvorlige luftforureningsepisoder i London og andre byer i 1950'erne og den efterfølgende regulering af emissionen af røg i Vesteuropa og USA kunne man observere en stadig faldende koncentration af partikler i luften i byerne. De første amerikanske undersøgelser, hvor effekten af luftforurening på såvel helbred som dødelighed blev påvist i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, kom derfor som et chok for myndighederne. De påviste effekter af luftforureningen var umiddelbart betragtet små, men når hele befolkningen er udsat for disse påvirkninger har selv små risikoforøgelser en substantiel effekt (1).

Den partikulære luftforurening udgøres af tre forskellige fraktioner, som har forskellige egenskaber og oprindelse. De grove partikler >2,5 μ m dannes overvejende ved mekaniske processer. De fine partikler fra 0,1μ til 2,5 μ m (PM2,5 ) dannes ved afbrænding af fossilt brændsel ved opvarmning, energiproduktion og trafik. Disse partikler holder sig svævende i mange døgn og transporteres derfor over lange afstande. Endelig er der de ultrafine partikler (<0,1 μ m) (PUF ), som væsentligst opstår i trafikken, især i dieselmotorer, og ved fotokemiske reaktioner under indflydelse af sollys.

To aktuelle artikler bidrager med yderligere viden om effekten af den partikulære luftforurening. I den første viser Zanobetti et al, hvorledes vi indtil nu har undervurderet den reelle dødelighed pga. partiklerne (2). Dette skyldes, at der ser ud til at være en sekundær top i dødeligheden i perioden 20-40 dage efter den initiale episode af samme størrelse som den umiddelbare episode. Dette fører til, at vi skal fordoble det nuværende estimat af antallet af ekstra dødsfald per 10 μ g-stigning i PM10 fra 0,7% til næsten 1,5%, hvilket får estimaterne fra tidsseriestudierne til at nærme sig kohortestudiernes. Den anden artikel er fra USA og omfatter ca. 500.000 personer fra den amerikanske cancerundersøgelse med bopæl i byområder med tilgængelige luftforureningsmålinger. I dette påviser forfatterne en sammenhæng mellem middelluftforureningen for PM2,5 (men ikke for PM10 ) i perioden og dødeligheden af såvel luftvejssygdom som hjerte-kar-sygdom og lungecancer (3).

I en oversigtsartikel, som bringes i dette nummer af Ugeskriftet, præsenterer Vang et al (4) den tilgængelige viden om de ultrafine partiklers betydning for helbredet, og det fremgår tydeligt, hvor lidt vi faktisk ved om denne relation, idet denne partikelfraktion ikke er inddraget i de nuværende overvågningsprogrammer. Derfor er der et stort behov for, at der bliver gennemført målinger over tid på lokaliteter i Europa, hvor der samtidig er tilgængelige data om befolkningens dødelighed, allerbedst hvor der også er indsamlet data om andre faktorer af betydning for hjerte-kar-dødeligheden såsom rygning, kost etc.

I artiklen af Raaschou-Nielsen et al (5) foretages der en risikovurdering af effekten af indførelse af partikelfiltre på alle tunge dieselkøretøjer i Danmark ud fra de kendte virkninger af PM10 på dødeligheden. Forfatterne når på denne måde frem til et ret pauvert resultat på 22 sparede dødsfald per år. Forfatterne estimerer imidlertid også effekten under den forudsætning, at den øgede dødelighed skyldes PUF . Idet der kan forudses en reduktion i antallet af PUF på 33%, vil dette svare til en reduktion af dødeligheden med 1.250 personer per år.

Set i lyset af de nyeste undersøgelser, der peger på, at antallet af partikler er vigtigere end massen af disse partikler, og at vi har underestimeret den totale effekt af luftforureningen, ligger det rigtige estimat af partikelfiltres betydning for dødeligheden nærmere 1.250 end 22 sparede dødsfald per år. Når dette så kombineres med vor viden om de øvrige omkostninger ved luftforureningen som ca. samme antal indlæggelser for luftvejssygdomme og fem gange så mange med forværring af luftvejssymptomer mv., bliver det stadig mere attraktivt at gribe ind over for de tunge dieselbilers partikelforurening. Det bør dog erindres, at en lige så stor del af PUF kommer fra benzinmotorer og fra små dieselbiler.

EU har igangsat et måleprogram, som inkluderer monitorering af PM10 , men set på baggrund af de tilgængelige data må vi arbejde på at få indført en måling af PM2,5 og PUF i det mindste i Danmark, således at vi får tilgængelige data til eksponeringsvurdering mhp. at foretage en risikovurdering i Danmark, efterhånden som vi fra andre lande får bedre dosis-respons-data fra de igangværende studier af luftforureningens virkninger. Samtidig ville sådanne data også muliggøre en analyse af sammenhængen mellem de finere partikelfraktioner og dødeligheden såvel som sygeligheden, idet vi i Danmark har et meget veludbygget registreringssystem, som vil muliggøre en kobling mellem luftforureningsdata og helbredsudfald.