Camilla Krogh har et CV, som næppe nogen vil misunde. Hun er civilingeniør med speciale i design, har læst socialpsykologi og er i gang med et uddannelsesforløb i narrativ samtalepraksis. Men siden tiende klasse, hvor hun fik en spiseforstyrrelse, har hun on and off været patient i Psykiatrien i Region Nordjylland. Hun har skåret i sig selv, vejet næsten ingenting, vejet 30 kilo for meget, haft en depression og været tvangsindlagt ad flere omgange. I dag lever hun med skizofreni, er blogger, foredragsholder og arbejder syv timer ugentligt som konsulent for Psykiatriledelsen i Region Nordjylland ved siden af sin førtidspension.
Og det er dels erfaringen som patient, dels hendes faglige baggrund, der gør, at hun er ansat til at sikre, at patienter – i overensstemmelse med den landsdækkende dagsorden – inddrages i behandlingsforløbet.
Netop kombinationen af at have erfaring som patient og en faglig ekspertise at byde ind med, er en vigtig pointe for Camilla Krogh.
»Det giver vældig god mening at ansætte mennesker med patientbaggrund, forudsat de har en faglig baggrund, der klæder dem på til arbejdet. Min faglige baggrund er primært designer med procesbriller. En baggrund, der gør det muligt at arbejde systematisk, metodisk og kreativt med at generere viden om det, patienter oplever både mangelfuldt og tilfredsstillende i deres behandlingsforløb og i deres møde med psykiatrien mere generelt – andre fagligheder kombineret med patientbaggrund vil uden tvivl også være af værdi for udviklingen af psykiatrien«.
En fælles stemme
Som et middel til at få skabt indsigt i patienters bud på en bedre psykiatri har man i Psykiatrien i Region Nordjylland oprettet et brugerinddragelsesråd. Et såkaldt peer board, der p.t. består af ca. 15 nuværende og tidligere patienter, der mødes fire gange årligt til heldagsworkshopper. Camilla Krogh, der er ophavskvinden bag board'et og faciliterer dets arbejde, håber på, at board'ets medlemmer med tiden bliver en fast bestanddel på personalemøder, således at der hele tiden er fokus på patienternes perspektiv.
»I board'et arbejder vi med at få skabt et fælles sprog om det, patienter ønsker sig mere og mindre af i psykiatrien. Og i fællesskab bliver vi klogere på, hvad der opleves betydningsfuldt, når man er indlagt eller modtager ambulant behandling. Efterfølgende bringer vi så board'ets stemme i spil på forskellige niveauer i organisationen. Vi har eksempelvis diskuteret koncepterne for ,den behandlingsansvarlige læge' og ,behandlingsplan'.
Her blev det tydeligt, at det, patienterne i høj grad savner, er en personlig relation til et menneske frem for til en professionel, f.eks. en læge. En, der tør vise, at han eller hun er et menneske, og som tør give lidt resonans fra sit eget liv, uden dermed sagt at behandlerne skal krænge deres eget indre ud. Det har stor betydning for lysten til at modtage behandling. Der er langt større sandsynlighed for, at man møder op, hvis behandleren er en, man har et godt forhold til. Man bliver væk fra en aftale med et system, der spørger: ,Hvordan går det med medicinen?' – ikke med et menneske der spørger: ,Hvordan går det med dig?'
Kun ved at blive klogere på, hvad patienter oplever, kan vi udvikle en psykiatri, der opleves meningsfuld for dem, der er afhængige af dens hjælp«.
Ikke symbolsk inddragelse
I for mange sammenhænge inviterer man ifølge Camilla Krogh – velmenende – patienter ind for at kunne »vinge« patientinddragelse af og derved leve op til kravet om, at patienter skal spørges. En »symbolsk« form for inddragelse.
»Der er en tendens til, at man spørger patienter, men uden de har mandat til egentligt at få indflydelse. Skal patienternes stemme få en reel betydning i udviklingen af psykiatrien, er der brug for en organisering, hvor de har reel indflydelse. Et peer board, der kommunikerer tydeligt med psykiatriledelsen, ser ud til at skabe et solidt afsæt for sammen at skabe en psykiatri, der forener patienternes perspektiver på god behandling med viden fra behandlere og fra litteraturen.
Netop min bagage som patient gør mig i stand til at fungere som facilitator i peer board'et samt til at levere board'ets samlede stemme på styregruppe- og ledelsesmøder. Mine erfaringer i sammenhæng med min faglige baggrund gør, at jeg tænker participatorisk, kan omsætte viden grafisk og gennem dette arbejde være med til at stille de ,trælse' spørgsmål opad i organisationen og viderebringe en viden, ledelsen ikke havde i forvejen«.
Forløbschef: "for lidt action"
Camilla Krogh var regional ambassadør i den landsdækkende afstigmatiseringskampagne »En af os«, og det var hendes engagement der, der åbnede ledelsens øjne for hendes potentiale.
I trekvart år har Psykiatrien i Region Nordjylland arbejdet med at udmønte den patientinddragelse, der i Nordjylland skal fremmes af Patientens Team (de sundhedsprofessionelles samarbejde med patient og pårørende – en væsentlig del af det forløbsbaserede nordjyske sundhedsvæsen).
Jan Mainz er vicedirektør med ansvar for patientforløb og påpeger de særlige udfordringer, der er forbundet med at skabe sammenhængende og inddragende patientforløb. Bl.a. fordi mange psykiatriske patienter har mange parallelle forløb i både psykiatri, somatik og det nære sundhedsvæsen.
»Patienterne oplever, at der er for megen stilstand, for meget ventetid og for lidt action. Derudover er især vores yngre patienter veloplyste og bekendte med, hvad der står i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Jeg håber, at hele vores manøvre munder ud i, at vi vil kunne opstille nogle konkrete mål og efterfølgende måle på, om vi opfylder dem«.
