Patienten i kvalitetscirklen

Patienten og patientens rettigheder til tidssvarende behandling skal ind i kvalitetscirklen. Kvalitet forbedres, når vi stiller mål op for den gode standard, måler på, om vi overholder den, og følger op med ændringer, hvis det ikke er tilfældet. Det er vores bud på, hvordan vi kan sætte fart på en udvikling frem mod de forbedringer i sundhedsvæsenets ydelser, som er et af målene med den kvalitetsreform, som regeringen er ved at søsætte.

Forudsætningen er, at patienterne får rettigheder i forhold til den samlede kvalitet i behandlingen og får langt bredere mulighed for at få afprøvet om deres rettigheder er overholdt. Kernen i klagesystemet skal være en ombudsmandslignende institution eller ligefrem en patient-ombudsmand på linje med forbrugerombudsmanden. Det skal samtidig være med til for alvor at inddrage patienten og patientens erfaringer i det lærende sundhedsvæsen.

Regeringen har bedt om et oplæg fra Lægeforeningen til det første debatmøde om kvalitetsreformen, der har tre temaer: frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar. Vi har valgt at komme med et konkret bud på en kvalitetsproces, der rummer disse temaer, men går langt videre i sin konsekvens. Vi mener, at patienternes erfaringer skal inddrages langt mere i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, også når det drejer sig om andet end klager. Vi mener også, at tiden er inde til at give patienterne lovfæstede rettigheder til en tidssvarende behandling.

Rettigheder er definitionen af de standarder, som vi mener skal gælde for vores sundhedsvæsen. Den danske kvalitetsmodel vil, når den er færdigudviklet, give os god støtte i at fastlægge standarder for, hvad der er tidssvarende behandling i det danske sundhedsvæsen. Patienterne skal have rettigheder i forhold til dette. Det gælder i alle de tre kategorier af kvalitet, som vi arbejder med. Sundhedsfaglig kvalitet, organisatorisk kvalitet og patientoplevet kvalitet.

Der er allerede indført standarder for fx ventetid, standarder for frit valg og standarder for information og samtykke, men patienternes rettigheder er fortrinsvis af mere organisatorisk art. Vi skal turde tage skridtet fuldt ud og lovgive. Den forløbne uges afsløringer, af at kræftpatienter kan stå på venteliste i måneder uden at få opfyldt deres »rettigheder« til at blive behandlet i udlandet, siger alt om behovet for at lovfæste patienternes rettigheder og etablere et system, hvor rettighederne kan prøves. Tumulten om kræftbehandlingen viser igen, at det for øjeblikket er medierne, der styrer processen, når sundhedsvæsenet svigter. Det er ikke rimeligt for nogen af de involverede parter, og det er ikke noget, vi lærer af.

Vi skal have et system, der opsamler patienternes erfarin-ger og bidrager til at gøre sundhedsvæsenet lærende. Patien-terne har en stor viden om, hvordan sundhedsvæsenet virker. Det er kun patienterne og muligvis deres pårørende, der har oplevet hele behandlingsforløbet og de svigt, der kan være sket undervejs i kommunikationen eller sammenhængen i behandlingen. De ønsker, at sundhedsvæsenet lærer af sine fejl, så andre ikke kommer ud for de samme dårlige oplevelser. Vi skal bruge den feedback til at gøre sundhedsvæsenet lærende. Det er også en drivende kraft i kvalitetscirklen.