Patienter er nu blevet en fast bestanddel som undervisere af kommende læger. Det skal være med til at ændre kulturen på hospitalerne i fremtiden, siger Anne Marie Rieffestahl, ansvarlig for konceptet.
Hjertepatient Henrik Norrild sidder over for Pernille Kähler, der er medicinstuderende og er lige nu i gang med at informere Henrik Norrild om svar på en række prøver og muligheden for en operation.
Han fortæller, at han siden sidste samtale har haft flere brystsmerter, er nervøs for situationen og er generelt ked af det. Pernille Kähler forsøger både at informere om det rent lægefaglige og spørge ind til hans velbefindende. Samtalen er slut efter 10 minutter.
Det hele foregår i et videoovervåget studie tæt ved Rigshospitalet på Center for Klinisk Uddannelse (CEKU) som led i uddannelsen af Pernille Kähler og andre medicinstuderende på kandidatuddannelsen – ca. halvandet år før de bliver cand.med. Situationen er konstrueret, men både patienten og den medicinstuderende er ægte. Og det er et udtryk for, at patientens indtryk, holdning og vurdering af egen sygdom har gjort indryk på formningen af fremtidens læger, siger Torben Schroeder, professor og leder af CEKU.
”Der er sket en betydelig udvikling i opfattelsen af forholdet mellem patienten og lægen. I gamle dage stod lægen på en piedestal, og patienten skulle endelig ikke tro, at lægens beslutning kunne påvirkes. Men efterhånden har vi indset, at vi naturligvis er læger for patienterne skyld og ikke for vores egen skyld. Og det næste trin er at sætte sig mere ind i patienternes situation, og her er patienten naturligvis den bedste til at beskrive det”, siger Torben Schroeder.
I 2013-2014 fik CEKU penge af Region Hovedstaden til et forsøg med patienter som undervisere, og erfaringerne har været så gode, at konceptet fra i år er blevet gjort permanent. Patienter med KOL, hjertesygdomme og diabetes underviser nu fast medicinstuderende i, hvordan lægen bedst afholder informationssamtale. Tidligere blev simulerede patienter brugt, men nu bliver patienter, der rent faktisk har sygdommen og har oplevet sundhedsvæsnet på godt og ondt rekrutteret og kvalificeret til at klæde fremtidens læger endnu bedre på, siger Anne Marie Rieffestahl, antropolog, sygeplejerske og ansvarlig for konceptet.
”Det bliver mere autentisk, når det er rigtige patienter. Patienten kan jo faktisk svare på nogle spørgsmål, som en simuleret patient ikke vil kunne vide noget om. Det giver de studerende en forståelse for, at der er et menneske bag sygdommen, og det skal de studerende huske, når de som læger sidder i klinikken i fremtiden. Patienterne fortæller tit, at lægerne ikke altid er lige gode til at kommunikere, og derfor lægger vi i højere grad vægt på kommunikation i undervisningen af medicinstuderende. Derfor håber vi på sigt at kunne ændre kulturen på hospitalerne, så der både bliver lagt vægt på det rent faglige og ikke mindst det lidt mere bløde og personlige i en samtale mellem patienten og lægen. Den slags viden, som er svær at læse i en bog, men kun kan læres ved at sidde over for en patient”, siger hun.
Denne dag er otte medicinstuderende samlet og gennemgår på skift en informationssamtale i et videoovervåget lokale med en af de fire patienter, som er blevet udvalgt af CEKU til at være med som ”patientunderviser”. Efterfølgende giver patienterne de medicinstuderende feedback på, hvordan samtalen gik. Og at patienterne rent faktisk har gennemlevet livet som patient, får de studerende et indblik i, da Henrik Norrild kniber en tåre, mens han fortæller historien om sit hjertestop, og hvordan ambulancen kørte væk med ham, mens hans otteårige søn stod i døren og kiggede efter ham.
”Det er så vigtigt, at lægerne ser på mennesket bag patienten. Lægen skal have øjenkontakt med mig i en samtale. Og de skal huske også at frigøre sig fra det faglige og sørge for, at jeg som patient har oplevelsen af at være tryg. Jeg vil gerne have oplevelsen af, at det ikke kun er den enkelte læge, men et helt system, der passer på mig”, siger Henrik Norrild.
24-årige Pernille Kähler, medicinstuderende, oplevede, at patientunderviserne tydeligvis var vant til at tale med læger – og med glæde ville give de erfaringer videre.
”Selv om man ser mange patienter på en dag, skal man huske at sætte sig i deres sted og huske, de er i centrum, når man taler med dem. Det betyder meget for patienterne, hvordan man opfører sig over for dem i den måde man snakker på, og hvordan ens kropssprog er. De kan godt acceptere, at man ikke ved alt, men man skal opføre sig ordentligt”, siger Pernille Kähler.
Også 26-årige medicinstuderende Kasper Staberg Madsen fik noget konkret med fra mødet med rigtige patienter
”Vi lærer på studiet, at det er godt at give en tydelig ramme for en samtale med en patient ved at sige, at den tager 10 minutter. Men det var tydeligt på alle patienterne i dag, at de ikke er glade for det. De føler, at de bliver sat på et samlebånd, at uret panisk tikker i baggrunden og forstår ikke meningen med, at vi sætter rammen for deres skyld. De vil hellere have, at lægen selv holder styr på tiden, og differentierer mellem patienterne i forhold til hvor meget tid, de rent faktisk har brug for”, siger Kasper Staberg Madsen.
Som leder af CEKU understreger Torben Schroeder, at patienterne naturligvis ikke skal undervise i det sundhedsfaglige indhold, men i hvordan læger skal opføre sig over for patienterne.
Men er det ikke banalt, at man som læge skal kigge patienten i øjnene og se mennesket bag patienten?
”Det lyder måske banalt. Og mange læger har heldigvis fra naturens side talent for at tale med en patient. Men almindelig høflighed lærer dig ikke, hvordan patienten har det, og hvordan man skal agere som læge. Langt de fleste uddannede læger har gennem erfaring fået den viden om, hvordan man kommunikerer bedst med patienten. Men nu giver vi de kommende læger et forspring, så de – når de kommer ud i klinikken – allerede ved, hvordan man gør det bedst”, siger Torben Schroeder.
