Patienter: Vi er tilfredse – under de givne omstændigheder

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Hurra lad os lykønske hverandre i det danske sundhedsvæsen.»godt« eller »virkelig godt« samlet indtryk efter mødet med hospitalerne.»Når man dykker ned i, hvorfor patienternes overordnede svar er så positive, viser det sig, at patienterne reelt svarer på, hvordan de har oplevet, at personalet har klaret opgaven – under de givne vilkår. Når man oplever et presset personale, så tenderer mange at svare mere positivt end oplevelsen på hospitalet berettiger, fordi patienterne føler, at det venlige personale har klaret det godt – under de urimelige krav, som mange har oplevet«, siger direktøren.

Sådan lyder overskrifterne og regionernes udmelding igen i år, efter Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) netop har fastslået, at 93 procent af de indlagte patienter og 96 procent af de ambulante patienter har haft et

Undersøgelsen, der er foretaget blandt 135.000 patienter, offentliggøres i dag tirsdag.

Det overordnede resultatet – der præcis ligner de seneste års – bør ifølge Danske Patienter ikke få champagnepropperne til at springe.

Ifølge direktør Morten Freil bør alle være påpasselige med at bruge de overordnede positive resultater som et bevis på, at alt er godt. For svarene skal ses i kontekst, siger han:

I næste ti år var Morten Freil chef for Enhed for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden, der udviklede konceptet og lavede første LUP-undersøgelser.

Han er netop ved at skrive en videnskabelig artikel, der skal vise, hvordan tallene kan og bør tolkes, så de bruges i et læringsperspektiv.

»Regioner skal være varsom med rosende overskrifter«

»Jeg synes, at regionerne bør være ret varsomme med deres alt for store rosende overskrifter, som vi nu ser. Det giver jo det indtryk, at vi ikke har behov for at arbejde videre med kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Og det er synd, når nu man laver så stort et arbejde med undersøgelserne. For dykker man ned i tallene, viser der sig endog meget store forskelle mellem de enkelte afdelinger, mellem de enkelte sygehuse i regionen, sygehuse på tværs af regionen og mellem regionerne. LUP-undersøgelserne indeholder så meget vigtig information om, hvor forbedringer er påkrævet. Derfor bør alle sætte sig ned og nærlæse de lokale og regionale tal – i stedet for at læne sig tilbage og sige, at patienterne er glade og tilfredse. For det viser tallene altså ikke, når man dykker ned i dem«,«

siger han.

Ifølge Morten Freil oplever patienterne, at der på visse afdelinger, visse hospitaler, visse regioner er problemer omkring organisering, overgange, at informationen ikke hænger sammen, at den skriftlige information mangler, at håndteringen af fejl ikke fungerer, at den særlige kontaktperson er ikkeeksisterende, at man ikke får viden om livsstil i sammenhæng med sygdom efter udskrivelse, som man burde.

Derfor håber Danske Patienter, at undersøgelsen bliver brugt til kvalitetsforbedringer.

Tallene viser hvor der er kvalitetsbrister

Tallene fra de enkelte afdelinger og hospitaler kan nemlig bruges til at finde ud af, hvor der er

»kvalitetsbrister«, som Morten Freil formulerer det.

»Der er masser af tal, der viser, at kvaliteten ikke alle steder er i orden. At landet patienter så bakker op om personalet, både læger, sygeplejersker og andet personale, selvom de oplever, at de er pressede, det er jo bare dejligt. Men jeg håber altså ikke, at regionerne bruger disse undersøgelser til at modarbejde de kvalitetsforbedringer, som tallene viser, er påkrævet visse steder«

, siger han.

Morten Freil ønsker ikke i Ugeskriftet, at fremhæve de enkelte afdelinger, hospitaler eller regioner, der ifølge ham bør bruge tallene fra LUP-undersøgelsen mere aktivt end andre.

Han håber dog, at de enkelte selv er klar over, hvem de er.

Danske Regioner: Vi bruger tallene

Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Ulla Astman (S) vil gerne berolige Danske Patienter:

»Det er sådan, som han siger, at den bliver brugt ude i systemet. For vi dykker jo ned i den, og man kan komme ret langt ned på afdelingsniveau og arbejde med punkter til forbedringer. Og ja, der er noget med noget kommunikation og så videre. Vi rander ikke bare rundt og siger hurra og gemmer den væk nederst i skuffen. Der er forbedringeringspotentialer, som der arbejdes videre med«, siger hun og fortsætter:

»Men jeg synes fortsat, at der er grund til at være overordnet set tilfreds. Det skyldes, at netop 2012 har været anspændt. Den vækst, vi har oplevet op gennem 00’erne, er for alvor slut. Der har været strammet enormt meget op med besparelser mange steder, og alligevel er det lykkes personalet at skabe gode resultater og rammer for patienterne. Det synes jeg ikke, at vi skal tale ned. Der er grund til at være tilfredse med de overordnede resultater.«

Resultaterne LUP-undersøgelsen viser, at Region Hovedstaden ligger under landsresultatet på mere end halvdelen af spørgsmålene for både indlagte og ambulante patienter. Region Midt- og Region Nordjylland samt de private hospitaler ligger bedst i undersøgelsen.