Debat
Patienterne er taberne
Rapporterne om behandlingskvaliteten fra almen praksis bliver invalideret hvis datafangst reduceres til de fire godkendte sygdomme, skriver tiidligere direktør i DAK-E
12. dec. 2014
4 min.
Datafangst og DAMD har i de seneste måneder været i medierne og der er rejst tvivl om godkendelse af systemet. SSI mener ikke, at de har givet godkendelse til mere en de fire sygdomme (diabetes, KOL, hjertesvigt og depression) og henviser indsamling af flere data til Datatilsynet under Justitsministeriet. Helt fra starten i 2006 er der fra DAK-E gentagende gange påpeget over for de centrale myndigheder at Datafangst er konstrueret således, at data fra fire datatabeller (medicin, ydelser, laboratorieværdier og diagnoser) automatisk blev overført fra lægesystem til Datafangst og DAMD. Det undre derfor at SSI med de tilladelser og de tilkendegivelser, der fra Sundhedsstyrelsen og SSI er givet undervejs, kommer frem til denne konklusion?
Man kan provokerende spørge sig selv om den snævre tolkning af tilladelser nu også er til gavn for vores patienter.
Ved en reduktion af datafangst til de fire sygdomme vil man imidlertid komme frem til en situation, hvor den nye tolkningen af lovgivningen vil medføre en forringet behandlingskvalitet og en forringet indberetning af data, og det vil fremstille behandlingskvaliteten i almen praksis som dårligere end den i virkeligheden er:
1) Datafangst vil skulle programmeres således, at dataforsendelsen fra lægesystemet til DAMD først starter efter at diagnosen på den enkelte patient er sat første gang. Der sker kun forsendelse på patienter med en af de fire diagnoser.
Eksempel på at det kan gå galt: Patienten har en kontakt med hovedpine, hvor lægen måler blodtrykket og konstaterer, at det er normalt og skriver det i sit laboratorieskema. Han konstaterer på de tagne blodprøver, at der også kan være tale om diabetes og patienten får en tid til opfølgning af muligheden. Ved den efterfølgende kontakt sætter lægen diagnosen diabetes første gang og laver en årskontrol. Dataopsamlingen begynder, men blodtrykker er jo for nylig målt, hvorfor målingen naturligvis ikke gentages i denne konsultation.
I DAMD vil det se ud som om lægen ikke har målt blodtrykket (data er jo ikke overført) og når der senere overføres data til den nationale NIP ”Voksendiabetesdatabase” vil man kunne konstatere at man ikke behandler diabetespatienterne godt nok i almen praksis! Man måler jo ikke blodtrykket! - Ups! Det var vist ikke lige meningen, men det er konsekvensen af tolkningen af lovgivningen.
2) Patienter i almen praksis er kendetegnet ved at lide af mange sygdomme på en gang. Reducerer man registreringen til kun de fire diagnoser vil man ikke længere kunne få den automatiske registrering af Co-morbiditeten, der er helt afgørende i vurderingen af hvor intensiv og fokuseret diabetesbehandlingen bør være. Man kan selvfølgelig udvide års pop-uppen, så den skal have betydelig flere felter til registreringen af Co-morbiditeten, men det vil kun øge lægens registreringsarbejdet og det strider mod IT målet i sundhedsvæsenet, at man skal mindske al overflødig registrering og i videst muligt omfang gøre det automatisk. Systematisk dobbeltregistrering bliver fremover en konsekvensen af lovens tolkningen.
3) Mange af de avancerede kvalitetsrapporterne til de enkelte læger er baseret på data, der automatisk er indhentet fra de ovennævnte fire datatabeller. Er data mangelfulde vil kvalitetsrapporterne blive mangelfulde og konsekvensen er at rapporterne må skrottes. Dette gælder både for dele af de fire kroniske sygdomme og ikke mindst for sygdommene nævnt i det efterfølgende punkt 4.
4) Alle kvalitetsrapporter ud over de fire sygdomme vil forsvinde. Det vil være ”bombe” dele af kvalitetsudviklingen i almen praksis 10 år tilbage, da rigtig mange læger og klinikker er kommet godt i gang med at udvikle kvaliteten til gavn for klinikkens patienter og til faglig stolthed for de læger der gerne vil gøre deres arbejde godt og helst kunne følge med i, at deres indsats hjælper.
5) Datafangst leverer også beslutningsstøtte til lægerne. Disse rapporter må også slettes. Et af de seneste tiltag er antikoagulations rapporterne, hvor DAK-E leverer automatiske rapporter over hensigtsmæssig behandling til patienter med atrieflimmer og en automatisk udskrivning af et doseringsskema baseret på validerede algoritmer. Foreløbige tal tyder på, at det har højnet behandlingskvaliteten væsentlig og der er indikationer på, at man nationalt kan spare dyr ”NOAK” medicin og give den bedst virkende medicin til de patienter der bør have den.
Selvfølgelig skal lovgrundlaget være i orden. – Men det skal slås fast at Datafangst og DAMD er udviklet for egen læge til egen læge og i den situation sker der intet brud på tavshedspligten. Formålet med Datafangst og DAMD er kvalitetsudvikle i egen praksis.
Man kan provokerende spørge sig selv om den snævre tolkning af tilladelser nu også er til gavn for vores patienter. Meget tyder på at konsekvensen bliver, at mulighederne for et behandlingsmæssigt løft af kvaliteten i almen praksis bliver forringet, at der bliver mere administrativ bøvl og flere omkostninger i sundhedsvæsenet. Patienterne er taberne og lægerne får mere bøvl.