Patientoplevet kvalitet i almen praksis - et eksempel på sammenhæng mellem kvalitetsudvikling og forskning

I de senere år er brugerevalueringer blevet allestedsnærværende i vort samfund. Og almen praksis i Danmark er også hoppet på den vogn.

I dette nummer af Ugeskriftet præsenteres resultaterne fra anvendelse af et redskab til patientevaluering i almen praksis, DanPEP - vel at mærke et redskab, der er målrettet mod at give den enkelte læge viden om, på hvilke områder der er potentiale for forbedring [1]. Det er glædeligt, at patienterne i høj grad er tilfredse med deres praktiserende læge. Høj tilfredshed med almen praksis ses i mange lande, og der er ikke væsentlige sammenhænge mellem organisering af almen praksis og patienters tilfredshed [2]. Der må være andre årsager til den høje tilfredshed.

Det store antal praktiserende læger, der frivilligt valgte at deltage i undersøgelsen, understreger lægernes ønske om at levere så god kvalitet som muligt. Omvendt er der også behov for at belyse, hvorfor mange læger ikke tager imod tilbuddet om patientevaluering. Patientevaluering kan inspirere til forbedringer af kvaliteten i almen praksis generelt og til at tilpasse ydelsen til den enkelte patients sygdom, køn, alder og andre forhold. En afgørende forudsætning for, at lægerne anvender DanPEP-evalueringerne, er, at resultaterne formidles sammen med konkret rådgivning om, hvordan lægerne kan forbedre deres praksis på de områder, hvor patientevalueringerne har været mindre positive. At få viden om, at man ikke gør det godt nok uden samtidig at få brugbar vejledning om, hvordan man konkret forbedrer sin praksis, medfører kun frustrationer og modstand [3]. Der er mange, der har patentløsninger på, hvordan man kan forbedre almen praksis i Danmark. For eksempel er der stort set ingen grænser for, hvor mange arbejdstimer visse politikere finder det betimeligt at pålægge praktiserende læger. Der findes desværre kun sjældent lette løsninger, og god rådgivning fordrer indgående viden om årsager til suboptimal praksis samt om, hvordan lægerne bedst ændrer praksis, så patienterne får den bedst mulige ydelse. Den viden mangler vi i vidt omfang endnu.

Det er indlysende at overveje, om deltagelse i DanPEP skal være obligatorisk for alle praktiserende læger. Læger har som andre mennesker forskellig læringsmodus og præferencer, og DanPEP-evalueringer er nok ikke velegnede til alle læger. Obligatorisk deltagelse i DanPEP vil medføre modstand. Velvilje fra lægerne er en forudsætning for velfungerende patientevalueringer i almen praksis.

I disse »Smiley-tider« kan man frygte, at politikerne fristes til at benytte DanPEP som redskab til at måle og efterfølgende offentliggøre kvaliteten af den enkelte praktiserende læges ydelse med henblik på at give patienterne et bedre grundlag at vælge læge på. DanPEP er ikke designet til det formål, og resultaterne af målingerne vil blive uigennemskuelige og utroværdige. DanPEP er resultatet af et årelangt udviklings- og valideringsarbejde, der er foretaget på Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, et arbejde som forudsætter solid kompetence inden for sundhedstjenesteforskning. DanPEP er nu videregivet fra forskerne til Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed (DAK-e), som tilbyder det til almen praksis i Danmark. DanPEP er dermed et godt eksempel på, hvordan almen medicinsk forskning igen leverer viden, som kommer såvel praksissektoren som patienter til gode. Det danske sundhedsvæsen har givet almen praksis en afgørende rolle, idet hovedparten af befolkningen er tilmeldt en personlig læge, som er første kontakt, primær behandler og visitator til sekundærsektoren. Fagets udvikling i det samlede sundhedsvæsen er helt afhængig af, at der skaffes evidens og viden. Sundhedstjenesteforskning er ligeværdig med andre forskningsdiscipliner, og en mere fordelagtig ressourceallokering til feltet er nødvendig for at udvikle sundhedsvæsenet. DanPEP er et eksempel på, hvordan almen medicinsk sundhedstjenesteforskning bidrager med vigtig viden til forbedring af sektoren. Men DanPEP bliver først et velfungerende redskab, når der foreligger mere forskningsbaseret viden om blandt andet implementeringsstrategier og praksisorganisation.

Korrespondance: Jens Søndergaard, Forskningsenheden Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, DK-5000 Odense. E-mail: jsoendergaard@health.sdu.dk

Interessekonflikter: Ingen