Patientsikkerhed ... en sag for arkitekten

BIRMINGHAM

En gang imellem er en ide så enkel og logisk, at det kan undre ingen har tænkt på det før. Fx bygge et hospital, som i design og arkitektur tager højde for alle mulige hensyn til patientsikkerheden.

Det gør de nu i byen West Bend i staten Wisconsin i USA. Som det førte sted i verden.

Næste år står St. Joseph Community Hospital færdig. Inspireret af biblen inden for patientsikkerhed, rapporten »To Err is Human: Building a Safer Health System« fra Institute of Medi-cine, og bygget efter retningslinjer udtænkt af den største ekspertise inden for patientsikkerhed.

I processen før byggeriet indkaldte ledelsen af St. Joseph Community Hospital eksperter fra blandt andet American Medical Association, Joint Commission on Accreditation of Healthcare Organizations, American Society of Quality, National Center for Patient Safety, Institute for Safe Medication Practice og, ikke mindst, Institute of Healthcare Improvement. Sikkerhedseksperter fra flyindustrien, rumfarten, den kemiske industri og andre højrisikobrancher blev også inddraget ligesom patienter, pårørende og personale, naturligvis, også blev konsulteret for råd og vejledning.

Byggeriet i Wisconsin har allerede påkaldt sig interesse og henvendelser fra de helt store, anerkendte spillere på hospitalsområdet i USA som fx Mayo Clinic og Johns Hopkins Health Sy-stems.

»Da vi skulle til at bygge et nyt ho-spital indså vi, stærkt inspireret af rapporten »To Err is Human«, at vi havde en unik mulighed for at forbedre patientsikkerheden ved arkitektur og design. De fysiske rammer har helt klart indflydelse på sikkerheden. Tænk på en produktionsvirksomhed. Her ville man aldrig bygge en fabrik uden at tænke på alle mulige fejlkilder i produktionsprocessen. Derfor spurgte jeg mig selv, om ikke vi kunne gøre det samme for et hospitalsbyggeri«, fortæller den administrerende direktør for St. Joseph Community Hospital John Reiling.

Jamen, hvad gør de så, som er så specielt over there?

Standardisering er et nøglebegreb. Alle stuer, alle operations- og undersøgelsesrum er ens. Opholdsrum, kontorer, ja selv skabe og skuffer er ens fra rum til rum.

Standardiseringen betyder blandt andet, at der ikke findes »spejlvendte« rum, hvor der i en væg mellem to stuer er indbygget fælles udstyr, som forvirrende for personalet er placeret forskelligt alt efter, om man befinder sig på den ene eller den anden side af væggen.

Med totalstandardiseringen kan læger og sygeplejersker derimod nærmest i blinde orientere sig i rummene. Bruger ikke unødig tid på at finde ting, glemmer ikke udstyr, kan koncentrere sig om det væsentligste, patienten.

Trygheden ved de ydre rammer øger sikkerheden og effektiviteten, lyder filosofien.

»En pilot flyver ikke én Boing 747 og går ind i en anden 747 og sætter sig i modsatte side af cockpittet!«, nævner Thomas Wallen, fra byggeriets arkitektfirma Gresham, Smith and Partners, da han præsenterede projektet på engelske National Patient Safety Agencys patientsikkerhedskonference i Birming-ham den 24. februar.

»Hvis der fx er plads til at lave en ekstra patientstue på et sengeafsnit, men rummet vil blive forskelligt fra alle de andre, bør man ikke lave et rum dér. Gå aldrig på kompromis med standardisering af rummet. Det er et spørgsmål om kvalitet og sikkerhed«, tilføjer han.

Stregkoder på patienterne

Sikkerhedshospitalet i Wisconsin har mange features. Her skal kun nævnes et par stykker:

• Overalt er der kun brugt materialer, som er lette at rengøre og vedligeholde, så der ikke sætter sig bakterier.

• Fejl med medicinering minimeres ved, at hver patient får en stregkode, og al medicin bliver derved kodet til kun at passe til den pågældende pa-tient.

• Ved hver seng er der computere med alle journaloplysninger, som dobbelttjekkes ved hver behandling. Patienterne kan med den lette adgang til computeren også nemmere tage del i behandlingen og derved forbedre sikkerheden.

• På de 78 stuer, som alle er enestuer, er der mulighed for at videoovervåge patienterne - naturligvis kun med samtykke fra patienten.

• For senile og andre konfuse patienter er der mulighed for at indspille et bånd med stemmen fra en pårørende. Båndet aktiveres automatisk, fx hvis den sengeliggende forsøger at komme ud af sengen, og beskeden på båndet kunne være: »Mor, bliv i sengen, sygeplejerskerne er på vej, bliv i sengen«.

• Sensorer i rummet giver sygeplejekontoret besked om, at patienten bevæger sig.

• Ultraviolet lys dræber bakterier i udluftningssystemet.

Ro giver sikkerhed

Ud over den kliniske sikkerhed har arkitekterne også gjort meget for, at patienter såvel som personale helt enkelt skal føle sig godt tilpas på hospitalet. Det forbedrer i sig selv sikkerheden. Behandling af en patient drejer sig om at bekymre sig for mere end blot kroppen, lyder mottoet, uden at vi er ovre i den alternative grøft.

Ro, enkelhed og tryghed præger omgivelserne. Store vinduer på stuerne med udsigt til Wisconsin-prærien med kvæg og naturlig flora og fauna, giver også en »helende« virkning, nævner Thomas Wallen, som selv om han ikke bryder sig om ordet »helende«, kan henvise til miljøpsykologen Roger S. Ulrichs banebrydende forskning i effektive og sunde omgivelser.

En udstrakt brug af naturligt som kunstigt lys og jordfarver yderst som inderst på enkle, store flader bidrager også til roen. På hver stue er der 21 forskellige lyskilder. Visse lys tænder og slukker automatisk, alt efter hvor mørkt der er i rummet.

Indgangen til hospitalet er et godt eksempel på enkeltheden og roen. Der er kun én indgang (bortset fra akutmodtagelsen), og ved indgangen møder patienter og pårørende en læge eller sygeplejerske, som spørger: »Er der noget jeg kan hjælpe med?«.

»Derved forhindrer vi, at patienter og pårørende løber forvirrede frem og tilbage mellem forskellige døre og ikke kan finde vej. Vi eliminerer stressfaktoren«, udtaler Thomas Wallen.

Et andet element af stress på et hospital er støjen. Jo mindre støj, des bedre muligheder for søvn og hvile, mindre træthed for patienter og personale, og det vil i sidste ende give færre fejl og utilsigtede hændelser.

Derfor har arkitekterne fx gjort meget ud af særligt lyddæmpende lofter og gulvtæpper på alle gange og opholdsarealer, dog ikke på stuerne.

Gulvtæpper er lige så hygiejniske som normal gulvbelægning på et hospital - vask kan fjerne snavs og en eventuel infektionsrisiko fra et gulvtæppe - men tørretiden var problemet. Det tager normalt et tæppe tre til fire timer at tørre, men det stemmer ikke med, at der almindeligvis ikke skal gå meget mere end en time, fra én patient er udskrevet til den næste rykker ind. Derfor er stuerne anlagt med gummigulve af samme slags materiale som faldunderlag på legepladser.

Gulvene er næsten lige så lydsvage som gulvtæpper, og de minimerer følge rne af fald.

En vidtstrakt brug af gelændere gør det også lettere at undgå fald, som er et stort problem for mange sengeliggende og ældre patienter, som bliver disorienterede, men kan også være en god hjælp for sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Ved at placere badeværelse og toilet med indgang lige ved siden af hovedgærdet gør man det også mindre sandsynligt, at patienten vil falde på sin vej fra seng til badeværelset.

Den førende miljøpsykolog inden for området miljø og patientsikkerhed, Roger S. Ulrich, Center for Health Systems and Design, som også har været konsulent på byggeriet af St. Joseph Community Hospital, siger:

»Forskning har vist, at en kombination af behagelige, visuelle omgivelser sammen med andre miljømæssige faktorer som reduktion af støj, kan mindske stress, forbedre patienternes humør og lindre smerter. St. Joseph's Community Hospital rummer mange elementer, som beviseligt kan forbedre kvaliteten af behandlingen«.

Også et billigere hospital

Thomas Wallen har gjort sig nogle tanker om, hvad den sikkerhedsmæssige udformning og indretning af hospitalet samt feel good-stemningen vil komme til at betyde af besparelser med hensyn til færre sengedage og bedre behandling.

»Når man fx forhindrer en patient i at komme til skade ved en medicineringsfejl, forbedrer man jo samtidig den samlede medicinske behandling af pa-tienten og vil dermed forkorte opholdet på hospitalet. På St. Joseph's Community Hospital er der 78 senge, men hvis jeg fx kan forkorte liggetiden fra tre til to dage, har jeg faktisk 30 procent flere senge at gøre godt med«, udtaler Thomas Wallen.

Er det så dyrere at lave et sikkerhedshospital? Næ, ikke ifølge hverken John Reiling eller Thomas Wallen, nærmest tværtimod.

John Reiling vurderer, at prisen for at bygge det nye St. Joseph Community Hospital til $ 55 mio. ville svare til at bygge det gamle St. Joseph om.

Thomas Wallen supplerer med at oplyse, at den gennemgribende standardisering, hvor det har været muligt at købe mange af den samme slags ting til kvantumsrabat, har betydet en reduktion i den oprindelige byggepris på $ 1,5 mio.

»Hvis patienternes sikkerhed er det øverste mål for et hospital, har man ikke råd til ikke at gøre, som her på St. Joseph's Community Hospital. Det er ikke så svært, som man måske tror«, siger Thomas Wallen.

Mere information om St. Joseph's Community Hospital kan hentes på www.synergyhealth.org

Arkitektfirmaet bag hospitalet, Gresham, Smith and Partners, har følgende hjemmeside: www.gspnet.com

Roger S. Ulrichs Center for Health Systems and Design findes på http://archone.tamu.edu/chsd/