Skip to main content

Patientsikkerhed - mål og metoder

Beth Lilja & Hans Trier

10. okt. 2011
3 min.

Rapportering af utilsigtede hændelser (UTH) er målt på antallet af rapporter - i 2010 alene 34.000 - en succes [1]. Spørgsmålet er, hvad vi skal bruge de mange rapporter til. Det er særligt relevant, efter at loven nu også gælder for primærsektoren (pr. 1. september 2010) og giver mulighed for patientrapportering (pr. 1. september 2011).

Formålet med rapportering er ikke at måle, om en forebyggende indsats virker. Rapportering kan i stedet betragtes som et værktøj til signalgenerering på linje med bivirkningsrapportering. Det synliggør patientsikkerheden, fremmer kulturændringer, understøtter forbedringsarbejdet, fungerer som et nyttigt ledelsesredskab og muliggør tidlig identifikation af nye risici. Uanset rapportering kender vi ikke det reelle antal UTH. Vi kan således ikke vide, om et stigende antal rapporter betyder flere hændelser eller bedre rapporteringskultur [2].

Effekten af patientsikkerhedsarbejdet må vurderes med andre metoder. Der er tidligere anført en række metoder til måling af patientsikkerhed, bl.a. Global Trigger Tool og kulturmålinger. Et sæt af patientsikkerhedsindikatorer er under udvikling herhjemme og internationalt [3], hertil kommer undersøgelser af patientoplevelser. Formentligt får vi det bedste informationsgrundlag ved at kombinere flere metoder, men heller ikke disse målemetoder vil give os et svar på, om enkeltinitiativer har den ønskede effekt.

Behovet for effektmålinger har tidligere været omtalt i Ugeskrift for Læger [4]. I en statusartikel i dette nummer af Ugeskriftet (2011;173:2554-6) advokerer Viskum et al for en mere videnskabelig tilgang til effektmålinger og kaster et kritisk blik på de metoder, der anvendes til analyse af hændelserne. Imidlertid er ingen af de kendte analysemetoder dokumenteret at være de øvrige overlegne med hensyn til validitet, reproducerbarhed, resursetræk og effekt. Der er ingen perfekt løsning, men de kendte analysemetoder åbner alle mulighed for at arbejde multifaktorielt med årsagssammenhænge. En rapporteret UTH og analysen af den kan konstruktivt ses som en chance til at foretage en bredere vurdering af sikkerhedssystemerne.

Valget af analyseredskab er ikke alene afgørende. Det er formentligt langt vigtigere, hvilken prioritet patientsikkerhedsarbejdet har i organisationen. Eller med andre ord, at den enkelte organisation tager ejerskab af analyseresultaterne og gennemfører de nødvendige ændringer. Forbedringer sker via konkrete ændringer, især kulturændringer.

Forskning og udvikling inden for patientsikkerhed skal prioriteres højere. Det er nødvendigt med forskellige metoder, hvor man kombinerer kvantitative og kvalitative data. Det giver de bedste betingelser for at favne kompleksiteten og kulturen i sundhedsvæsenet og dermed nå frem til velbegrundede konklusioner og løsninger. Interventioner kan sjældent isoleres til et enkelt værktøj, men har tilbøjelighed til også at påvirke organisation, kommunikation, uddannelse og ledelse. Derfor er det også vanskeligt at besvare spørgsmål om, hvorvidt indsatsen kan betale sig.

På afgrænsede områder foreligger der dog god dokumentation, også med hårde effektmål (død og skader), for at en indsats har båret frugt. Som eksempel kan nævnes brug af tjeklister, der har vist sig signifikant at kunne reducere bl.a. komplikationer i forbindelse med kirurgiske indgreb og anlæggelse af centralvenekatetre [5].

Trods mangelfulde metoder og mange ubesvarede spørgsmål har vi allerede nu en stor viden om, hvad der kan forbedre sundhedsvæsnet i almindelighed og patientsikkerheden i særdeleshed. Inkomplet evidens bør ikke få os til at undlade at implementere de tiltag, vi allerede ved virker.



Korrespondance: Beth Lilja , Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre. E-mail: beth.lilja@regionh.dk

Interessekonflikter: ingen


Referencer

  1. Dansk Patient Sikkerheds Database. Årsrapport 2010. http://www.dpsd.dk/upload/dpsd_aarsrap2010web.pdf (16. sept 2011).
  2. Bjørn B, Anhøj J, Pedersen BL. Rapportering af utilsigtede hændelser. Ugeskr Læger 2009;171:1677-80.
  3. Kristensen S, Mainz J, Bartels P. Måling af patientsikkerhed - hvorfor og hvordan? Ugeskr Læger 2009;171:1674-7.
  4. Jensen HI, Christensen M, Hansen MD et al. Patientsikkerhed i medicinsk teknologivurderingsperspektiv. Ugeskr Læger 2010;172:1606-9.
  5. Woodward HI, Mytton OT, Lemer C et al. What have we learned about interventions to reduce medical errors? Ann Rev Pub Health 2010;31:479-97.