Penge til ventelister er symptombehandling

I psykiatriaftalen afsættes i alt 120 mio. kroner over fire år til det børne- og ungdomspsykiatriske område. Pengene udbetales, når afdelingerne kan dokumentere en øget aktivitet, der kan nedbringe ventelisterne. Derudover bevilges der 60 mio. kr. til den socialpsykiatriske indsats over for børn og unge med psykiske lidelser, ligesom der inden for nogle af de andre prioriterede områder er afsat midler i aftalen, der også kan søges til børne- og ungdomspsykiatriske projekter.

»Vi er som læger forpligtet til at være så effektive som muligt, uden at vi går på kompromis med kvaliteten, og vi skal være opmærksomme på, om der er noget, vi kan gøre bedre. Men når de bevilgede midler er øremærket til alene at nedbringe ventelister, så kan man nemt komme til at belønne amter, der er ineffektive og ikke har udbygget deres tilbud. For de har mest at vinde på en tidsbegrænset ekstra indsats for at nedbringe ventelisterne. Det er et faktum, at der i dag er store forskelle på ventelisterne i de forskellige amter. Penge der alene går til nedbringelse af ventelister, er det samme som symptombehandling, hvor du ikke behandler de bagvedliggende årsager til ventelisten. Konsekvensen bliver, at det kan forhindre udvikling af et mere effektivt tilbud«, siger administrerende overlæge, Jan Jørgensen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium, Centralsygehuset i Esbjerg.

Jan Jørgensens afdeling foretager i øjeblikket en undersøgelse, der bl.a. skal kortlægge forventningerne til afdelingen fra de praktiserende læger, pædagogisk-psykologisk rådgivning, rådgivningscentre og patientforeninger, sat i forhold til de tilbud og ressourcer afdelingen har.

»Vi analyserer hvilke tiltag, der er behov for, så behandlingspresset på os bliver mindre. Hvordan tilpasser vi vores tilbud, og hvad skal der til, for at flere opgaver kan klares lokalt? Disse tiltag er med til at sikre, at vi er effektive og har et højt kvalitetsniveau«, siger Jan Jørgensen.

Projekter er tidsrøvende

Som det er set mange gange tidligere i politiske aftaler, er de ekstrabevilgede penge fra Folketinget målrettet til indsatsområder i tidsbegrænsede projekter. Der er ikke penge til den daglige drift, og ingen bevillinger rækker længere, end forliget varer. Det er et problem, mener Jens Buchhave, ledende overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Ris- skov og formand for Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark.

»Det er positivt, at regeringen og et flertal i Folketinget fortsat har øje for at bevilge penge til børne- og ungdomspsykiatrien, men det er et problem, at pengene bevilges som midlertidige ekstra bevillinger. Det koster et stort ekstraarbejde for afdelingerne at udvikle projekter, der falder inden for den ramme, som de ekstra bevillinger er beregnet for, og det giver en usikkerhed og en øget belastning i den daglige drift. De medarbejdere der tilknyttes det nye projekt, søger måske væk før projektets afslutning, fordi det er tidsbegrænset. Jeg foretrækker, at der var mulighed for at kanalisere de bevilgede penge over i bloktilskuddene, så amterne på denne måde fik sikkerhed for en tilvækst i de midler, de har lov til at bruge. Jeg finder det logisk, at et projekt der har kørt tilfredsstillende i fire år, og har vist sin anvendelighed, på denne måde får mulighed for at forløbe permanent«, siger Jens Buchhave.

Børne- og ungdomspsykiatrien har allerede eksisterende projekter, der kan bevilges penge til inden for den ramme, som den nye psykiatriaftale sætter. Det er igangværende projekter, der er målrettet mod de 1,5 mia. kr. regeringen allerede har afsat til øget aktivitet, og hvoraf de 25 mio. kr. er øremærket til børne- og ungdomspsykiatrien. Jens Buchhave ser muligheder for, at børne- og ungdomspsykiatrien også kan få andel i nogle af de midler, der er afsat til ikkepsykotiske lidelser, til de retspsykiatriske patienter og til projekter omkring psykisk sygeforældre, hvor han også ser samarbejdsmuligheder med voksenpsykiatrien.

»Man kan selvfølgelig også undre sig over fordelingen af midlerne i aftalen, og hvorfor nogle penge går til eksisterende projekter og ikke til nytænkning. Men når det er sagt, så skal det også understreges, at vi er glade for at få en andel i de bevilgede midler«, siger Jens Buchhave.

Anerkendelse af børnesocialpsykiatri

Børn og unge med psykiske vanskeligheder er inden for det sociale område blevet givet mange forskellige betegnelser som f.eks. de skæve børn, de anderledes børn og de skrøbelige børn. Men i den nye psykiatriaftale kaldes efterbehandling, opfølgende ambulant behandling, og det tværsektorielle samarbejde om psykisk syge børn og unge for børnesocialpsykiatri. Det hilser Jens Buchhave meget velkomment.

»Det er spændende for første gang i et officielt dokument at se betegnelsen børnesocialpsykiatri som en understregning af, at det drejer sig om psykiatri. Det synes jeg er godt. Vi har i mange sammenhænge peget på, at flere af vores patienter skal have et specialtilbud, når de bliver afsluttet fra os. For mange af dem har et alvorligt psykiatrisk handikap, og derfor er det relevant at tale om psykiatri og ikke omformulere deres problemer på en uhensigtsmæssig måde«, siger Jens Buchhave.

Jens Buchhave finder det også relevant, at de kommunale og amtslige efterbehandlingstilbud bliver gjort opmærksomme på, at de har mulighed for at blive støttet af den børne- og ungdomspsykiatriske ekspertise.

Ventetid på efterbehandling

Gennem flere år har der været en stigende interesse både fra medier og politikere for længden af hospitalernes ventelister til undersøgelse eller behandling. Paradoksalt nok har der ikke har været den samme interesse for, hvor længe børn og unge venter på et kommunalt eller amtsligt efterbehandlingstilbud efter afsluttet undersøgelse og/eller behandling på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.

»Jeg har hæftet mig ved, at der i psykiatriaftalen under de såkaldte centrale midler bliver peget på, at der afsættes penge til analyser af efterbehandlingen. Det læser jeg som en mulighed for, at der nu skal føres statistik over, hvor længe vores patienter venter på et relevant efterbehandlingstilbud. De statistikker har ikke været ført før. Det er jo paradoksalt, når der i disse år er så megen fokus på ventelisterne generelt til sygehusvæsenet. Ventetiden til et efterbehandlingstilbud er en realitet for de børne- og ungdomspsykiatriske patienter, men statistikkerne mangler«, siger Jens Buchhave.

Der er også andre områder, der har behov for en nærmere analyse og kvalitetsvurdering, mener Jan Jørgensen.

»Vi bruger mange midler til specialundervisning og børn anbragt uden for eget hjem, uden at vi kender effekten af disse tilbud. Det er områder, som vi bør undersøge og vurdere nærmere«, siger Jan Jørgensen.