Skip to main content

Perkutan endoskopisk gastrostomi – indikationer, fordele og ulemper

Overlæge Anne Lene Wallin

4. nov. 2005
3 min.

Anlæggelse af perkutan endoskopisk gastrostomi er et mindre, kirurgisk indgreb, der i de fleste tilfælde kan udføres i lokal analgesi og let intravenøs sedation. Hos patienter, der ikke kan kooperere, eller hos børn er generel anæstesi dog nødvendig.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger publiceres artiklen »Perkutan endoskopisk gastrostomi - kliniske erfaringer« på baggrund af en syvårs retrospektiv opgørelse med anlæggelse af perkutan endoskopisk gastrostomi med intern fiksationsplade [1]. Dette er det hidtil største danske materiale, hvor man har koncentreret sig om indikation og komplikationer. Komplikationer er inddelt i relation til anlæggelse af perkutan endoskopisk gastrostomi under brug og ved seponering.

Indikation for anlæggelse af perkutan endoskopisk gastrostomi er for den største patientgruppes vedkommende cancer i hoved, hals eller øsofagus forud for strålebehandling eller kirurgi. Den næststørste gruppe har neurologisk indikation, sequelae efter apopleksi eller sklerose, en mindre gruppe har cerebral parese, og en gruppe har haft hjerneskader eller traumer. Kun relativt få patienter har fået anlagt sonde på indikationen palliativ ernæring efter længerevarende sygdom, cancer eller senildemens. Der er ikke gjort nærmere rede for information til patienter og pårørende inden indgrebet.

Det er vigtigt ved information til patienter og pårørende at gøre rede for de komplikationer, der kan opstå dels i relation til selve indgrebet, dels under brug og ved seponering. Selv om det drejer sig om et lille kirurgisk indgreb, kan der komme alvorlige komplikationer i form af lækage fra ventriklen, perforation af colon, tyndtarm, mesocolon, tyndtarmsmesenteriet eller omentum majus og blødning fra stomien og peristomale infektioner. Under brug kan der optræde følgende komplikationer: Hypergranulation omkring stomien, peristomal lækage værst tænkelig med nekrotiserende fasciitis, displacering af stomisonden og aspirationspneumonier [2]. Seponering af stomisonden ved afklipning af sonden i hudniveau, så pladen skal passere gennem gastrointestinalkanalen hos tidligere gastrointestinalt opererede patienter, kan give alvorlige komplikationer. Tredivedagesmortalitet efter sondeanlæggelse angives meget forskelligt i forskellige opgørelser fra 9% til 31%. I denne opgørelse er det opgivet til 9%.

Både etisk og juridisk betragtes enteral ernæring via perkutan endoskopisk gastrostomi som en behandling, der institueres med det formål at forlænge patientens liv og/eller forbedre patientens livskvalitet. Patienter, der skal gennemgå længerevarende behandling med kurativt sigte, eller hvis genoptræning sikres bedre under enteral ernæring, bør, hvis kontraindikationer ikke foreligger, have tilbud om perkutan endoskopisk gastrostomi. En anden gruppe er patienter med permanent begrænset funktionskapacitet, hvor sufficient ernæring er vanskelig og meget tidskrævende. Her har pårørende og plejepersonale flere muligheder for gennem andre aktiviteter at øge patientens livskvalitet, hvis ernæringen sikres via perkutan endoskopisk gastrostomi [3].

Patienter og/eller værge/pårørende skal informeres, og der skal foreligge noteret accept i journalen.

Stillingtagen til anlæggelse af perkutan endoskopisk gastrostomi bør foregå i nært samarbejde mellem den henvisende læge, den behandlende læge, patienten og de pårørende, så formålet med indgrebet, fordele, ulemper og even-tuelle komplikationer er omhyggeligt belyst. Problemer omkring ernæring gennem sonde, stop i sonden, migration af sonden, skiftning af sonden og hudproblemer bør løses ved tværfagligt samarbejde mellem primærsektoren og en specialkyndig hospitalsenhed.

Ernæringsmæssigt er der ingen tvivl om, at enteral ernæring er langt at foretrække, hvor dette er muligt. Skal denne pågå i længere tid, er perkutan endoskopisk gastrostomi et godt alternativ til nasogastrisk sonde.



Korrespondance: Anne Lene Wallin , Kirurgisk Afdeling D, Amtssygehuset i Glostrup.
E-mail: lewa@glostruphosp.kbhamt.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. Larsen TK, Petersen IL, Balsløv R et al. Perkutan endoskopisk gastrostomi - kliniske erfaringer. Ugeskr Læger 2004;166:586-9.
  2. Damgaard B, Hansen MB. Perkutan endoskopisk gastrostomi. Ugeskr Læger 2000;162:1051-2.
  3. Cooper JN, Balint JA. Percutaneous endoscopic gastrostomy: ethical issues and the gastroenterologist's role clinical perspectives in gastroenterology 1999;2:227-9.