Skip to main content

Personlig læreplan

Helge Madsen, uddannelseskonsulent i Lægeforeningens Uddannelsessekretariat

2. nov. 2005
5 min.

Du ved selv, hvor skoen trykker

Vi lærer bedst, når udgangspunktet er et oplevet behov for viden.

Ingen er bedre til at planlægge en praktiserende læges efteruddannelse end lægen selv. Vores behov er vidt forskellige og varierer med tidligere gennemgået uddannelse, erfaring, patientsammensætning, befolkningssammensætning i området - for blot at nævne nogle faktorer.

Mange har meninger om vores efteruddannelsesbehov og peger på, at vi snart skal det ene og snart det andet, og det kan virke pralende, hvis man melder ud, at lige dette har jeg ikke behov for. Men vi har forskellige behov, og kun den »der bærer skoen ved, hvor den trykker«.

Tilbuddet er stort, meget stort. Da vi ikke kan deltage i alt - og alene derfor skal vælge - kan man lige så godt afdække sine egne behov, så ens efteruddannelse skræddersyes til behovet.

Man kan så planlægge sine egne indsatsområder inden for en given tid, og med god samvittighed takke nej til andet, som ikke aktuelt indgår i behovet.

Få en let overskuelig kogebog

Måske spørger du dig selv - er det ikke besværligt? Nej - tværtimod. De amtslige efteruddannelsesvejledere har arbejdet en hel del med personlig læreplan og har lavet en mappe, der nærmest er at sammenligne med en kogebog. Den er med fuldt overlæg udarbejdet, så den er kort, overskuelig, let læselig og dermed nem at gå til. Men det koster selvfølgelig noget tid, (men det er investeringen værd), for en eller anden form for behovsanalyse er nødvendig. I mappen er der konkrete anvisninger på, hvordan det kan gøres - og meget kan klares i det daglige, uden at det behøver at gribe forstyrrende ind i arbejdet.

Selve planen skal efterfølgende udarbejdes i samarbejde med en kollega, og jeg har kun hørt om positive tilbagemeldinger fra kolleger, som har prøvet denne samtale.

Jeg vil ikke kontrolleres!

Det bliver du heller ikke.

Samtalen skal gennemføres sammen med en kollega, du føler dig tryg ved. Han skal ikke høre dig i de behov du afdækker, men derimod hjælpe dig med at trænge dybere ned i, hvori behovene består. Er det viden eller færdigheder, du mangler eller ligger der holdninger bagved? Der er på ingen måde tale om, at du skal »kigges over skuldrene«; du skal hjælpes (ligesom du skal hjælpe din samtalepartner med hans læreplan).

Det kan kun lykkes, dersom I som samtalepar fungerer og I begge føler jer trygge i situationen.

Planlægning behøver ikke være kedeligt

I den decentrale efteruddannelsesgruppe kan du med planen aktivt påvirke indholdet i møderne, og det er både sjovere og mere meningsfyldt at arbejde i gruppen med problemstillinger/emner, der er relevante for dig. Det er mere inspirerende at efterspørge og siden deltage i kurser, som du selv har indset et behov for at deltage i.

Og så er det vigtigt at understrege, at en plan på ingen måder »låser dig« - dukker der noget spændende op, ja, så kan du sagtens vælge dette også.

Brug planen i din efteruddannelsesgruppe

Du får i din plan afdækket ikke alene hvad dine behov er, men også hvilken form, der er velegnet til de enkelte dele. Noget er bedst egnet til læsning, andet til kursusdeltagelse, og igen andet til at tage op i efteruddannelsesgruppen. Hvis alle medlemmer i gruppen laver deres læreplan får man automatisk en god basis til planlægning af gruppens kommende aktiviteter. Og gruppens plan vil tage udgangspunkt i deltagernes behov. Qua dette vil man optimere de enkelte medlemmers engagement og ansvarlighed for gruppen og åbne op for nye læringsmetoder.

Brug også planen i din lægepraksis

Det vil være en god idé at bruge læreplaner i praksis. Er I flere læger er det oplagt at afdække praksis samlede plan. Hvad skal I fokusere på individuelt, og hvilke fællesbehov er der? Hvordan koordineres dette? Kurser sammen? Læresessioner intern i praksis, hvor I underviser hinanden, lærer sammen? Der åbnes mange muligheder. Personalet skal ikke glemmes. Også personalet skal efteruddannes, hvad er deres behov? Hvordan passer det med praksis' samlede behov - ved at afdække dette bliver der måske tale om fælles indsatsområder, hvor I »kan løfte i flok« til fælles glæde for alle parter (læger, personale, patienter, praksis' image).

Det tager ikke lang tid at lave

Forarbejdet til planen kan foregå løbende med det daglige arbejde. Udarbejdelse af selve planen (hvor man samarbejder med en kollega) vil tage omkring 4 timer - men så har både du og samtalekollegaen udarbejdet hver sin plan.

Få fat i mappen

Det er gratis at rekvirere en PLP-mappe hos efteruddannelsesvejlederne i dit amt, hos P.L.O. eller i DSAM's sekretariat. Det er også muligt at hente den Personlige Læreplan som pdf-fil via www.plo.dk og på DADLNET.

Navnene på efteruddannelsesvejlederne i dit amt kan du bl.a. få i Uddannelsessekretarietet.

Hent hjælp hos efteruddannelsesvejlederne

De amtslige efteruddannelsesvejledere har arbejdet meget med personlig læreplan og introduceret metoden over for gruppelederne i efteruddannelsesgrupperne. Vejlederne er således vigtige ressourcepersoner.

Sådan kommer du i gang

For det første rekvirer du mappen.

I flere amter er der projekter med personlig læreplan, hvor tidsforbruget bliver honoreret via kvalitetsudviklingsmidler, så hvorfor ikke gribe chancen nu?

Tag det op i din efteruddannelsesgruppe, måske er det her I skal afprøve den personlige læreplan.

De små efteruddannelsesgrupper er ikke alene et meget velegnet forum til introduktion af metoden, men også et godt sted at bruge læreplanerne konkret.

Ved at bruge denne fremgangsmåde vil man som sidegevinst forfine kontakten og samarbejdsrelationen mellem efteruddannelsesvejlederne og gruppelederne (eller en anden repræsentant for efteruddannelsesgrupperne).

Til slut kan man jo spørge sig selv - findes der nogen gode argumenter for at lade være med at udarbejde sin personlige læreplan?

Nej.

Så tilbage er der blot at sige:

Prøv det!

Måske vil du fremover undre dig over, hvordan du egentlig har kunne klare dig uden en personlig læreplan.