Skip to main content

Ph.d.-uddannede læger er nyttige i det kliniske arbejde

Hospitalerne sætter pris på ph.d.-uddannede lægers kritiske sans i det kliniske arbejde, viser ny undersøgelse. Men nogle læger mener, at kompetencerne kan tilegnes på andre måder end ved en 3-4-årig forskeruddannelse.

Ph.d.-uddannede læger har en særlig kritisk sans, der er en fordel, når de skal vurdere nye kliniske forsøg og behandlingsmetoder i klinikken, viser nye undersøgelse. Foto: Jesper Rais, Aarhus Universitet
Ph.d.-uddannede læger har en særlig kritisk sans, der er en fordel, når de skal vurdere nye kliniske forsøg og behandlingsmetoder i klinikken, viser nye undersøgelse. Foto: Jesper Rais, Aarhus Universitet

Kristine Buske Nielsen, krn@dadl.dk Foto: Jesper Rais, Aarhus Universitet

3. apr. 2017
4 min.

Når læger skal vurdere undersøgelser over de nyeste og smarteste behandlingsmetoder, er det en fordel at have et kritisk blik, der kan sortere skidt fra kanel. Den evne har ph.d.-uddannede læger, svarer flere læger i en ny undersøgelse fra Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser på Aarhus Universitet, som er publiceret i Danish Medical Journal.

I undersøgelsen er seks ledende overlæger og 36 læger fra ansættelsesudvalg i medicinske og kirurgiske specialer, hovedsageligt fra hospitaler i Midtjylland, blevet spurgt ind til deres tilfredshed med de ph.d.-uddannedes evner.

Generelt er de ansættelsesansvarlige læger tilfredse med deres ph.d.-uddannede læger. Flere svarer, at de ph.d.-uddannede læger har kritiske evner, der gør dem særligt gode til at vurdere, om den nyeste medicin og behandling er den bedste for patienten. Evner, som er brugbare i et klinisk miljø, hvor der hele tiden bliver introduceret nye komplekse behandlingsmetoder.

Nogle af de adspurgte læger oplever endda, at ph.d.erne er en slags rollemodeller, der løfter standarderne og påvirker deres kollegaer til at blive mere kritiske og reflekterende i deres arbejde.

Overskygger kliniske kompetencer

Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, Mads Skipper, har tidligere argumenteret for, at ph.d.erne bidrager positivt i det kliniske arbejde, og finder det derfor glædeligt, at en undersøgelse nu kan bekræfte hypotesen.

”Der kommer hele tiden nye kliniske forsøg og nye behandlingsmetoder, som vi som læger skal kunne sætte os ind i og stille kritiske spørgsmål til, så vi skaber den rette behandlingsstrategi for patienten og hele tiden højner standarderne”, siger Mads Skipper, der belyser undersøgelsen i en leder i Ugeskrift for Læger.

Undersøgelsen kommer i kølvandet på en debat om, hvorvidt det øgede optag af ph.d.er har påvirket kvaliteten på uddannelsen. For eksempel er antallet af lægevidenskabelige kandidater på ph.d.-uddannelsen, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet, steget fra 125 personer i 2003 til 370 personer i 2014. Debatten har også ført til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i år offentliggjorde en omfattende analyse, som slår fast, at danske ph.d.-afhandlinger fortsat er af god kvalitet.

Selv om lægerne i Aarhus Universitetshospitals undersøgelse generelt finder det positivt, at der uddannes ph.d.er, oplever nogle, at ph.d.-titlen bliver tillagt for stor betydning, så de forskningsmæssige værdier overskygger kliniske kompetencer. Det mener Mads Skipper, at der skal sættes fokus på.

”Vi ser nogle gange, at ansættelsesudvalgene i nogle specialer lader ph.d.-graden være altoverskyggende for, hvem der får stillingen, og det skaber bekymring for, om læger kun tager ph.d.-graden for at blive ansat i et bestemt speciale. Her mener jeg, at ansættelsesudvalgene og de faglige selskaber bør skabe mere diversitet og lave mere nuancerede jobprofiler, hvor forskellige kompetencer spiller en rolle”, siger Mads Skipper.

Det er ikke alle læger, der har fået et forskergen med i dåbsgave, men det gør dem ikke til dårlige klinikere og læger. Med den udtalte lægemangel i klinikkerne handler det om at prioritere ressourcerne. Preben Cramon, formand for Videreuddannelsesregion Øst.

Forskeruddannelse er ikke nødvendigt

En af dem, der mener, at ph.d.-optaget er gået over gevind, er Preben Cramon, der er formand for Videreuddannelsesregion Øst – der omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland – og formand for Det Centrale Videreuddannelsesråd for Region Sjælland. Han peger på, at op mod en tredjedel af ph.d.erne ikke fortsætter forskningen efter studiet.

”Det er rigtig positivt, at de ph.d.-uddannede læger gavner klinikken. Men når en stor del af ph.d.erne ikke er forskningsaktive efterfølgende, mener jeg, at vi bør have en mere kritisk tilgang til, hvem der kommer ind på uddannelsen. Det er ikke alle læger, der har fået et forskergen med i dåbsgave, men det gør dem på ingen måde til dårlige klinikere og læger. Med den udtalte lægemangel, der er i sundhedsvæsenet, handler det om at prioritere ressourcerne”, siger Preben Cramon.

Flere af de adspurgte læger påpeger, at ph.d.ernes kompetencer også kan opnås ved mindre omkostningsrige metoder som seminarer, administrative arbejdsopgaver og research sammen med erfarne kollegaer. Den holdning er Preben Cramon enig i.

”Man kan sagtens deltage i et større forskningsprojekt under vejledning, og man kan også deltage i kurser ud over dem, der ligger i hoveduddannelserne, så man tilegner sig mere viden og lærer at være kritisk over for litteratur til fremme af evidensbaseret medicin”, siger Preben Cramon.

Også Mads Skipper er enig i den tankegang. Men ifølge ham er det ikke så enkelt.

”Jeg er varm fortaler for, at læger får lov at lave forskning i mindre omfang end et helt ph.d.-studie. Så jeg synes, det vil være interessant at kigge på, hvordan man kan opnå forskningsmæssige og akademiske kompetencer på andre måder. Men jeg mener heller ikke, at man bare kan lave kvikfiks-kurser og så forvente, at en uges kursus giver samme kompetencer som en tre til fire-årig ph.d.-uddannelse”, siger Mads Skipper.

Læs også: Ph.d.-skriveri går over gevind

Læs også: Jeg bruge min ph.d. hver eneste dag

Læs også: Lægeskolerne: Fingrene væk fra vores ph.d.er