Skip to main content

Pionererne fra Gødstrup

Den nye Akutafdeling i Gødstrup er langt fremme, når det kommer til at sikre, at det er akutmedicinere, der er i front. Det skyldes bl.a. en vedholdende indsats fra cheflægen, der har internationalt udsyn, øje for det »guld«, der kan skimtes i en ansøgning om praktik eller evalueringsansættelse, og som tilbyder fleksibilitet: »Jeg vil gerne understøtte vores læger i at være hele mennesker, og derfor passer jeg godt på dem«.

Det er svært at få besat stillingerne i akutmedicin. Det gælder også på den nye akutafdeling på Regionshospitalet i Gødstrup, men de udfordringer arbejder cheflæge Dea Kehler på at løse. (Foto: Lars Horn / Baghuset)
Det er svært at få besat stillingerne i akutmedicin. Det gælder også på den nye akutafdeling på Regionshospitalet i Gødstrup, men de udfordringer arbejder cheflæge Dea Kehler på at løse. (Foto: Lars Horn / Baghuset)

Dorte R. Jungersen , dorte@jungersenjournalistik.dk

23. aug. 2022
10 min.
»Det er ret unikt, at man som ung uddannelseslæge hos os oplever, at de fleste bagvagter er speciallæger i akutmedicin, at vi har to akutlæger om aftenen og natten, og at det er både akutlæger og faste ortopædkirurger, der bemander skadestuen og er traumelæger i dagtid«.Dea Kehler, cheflæge, Akutafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup

 

Det er fem måneder siden, akutafdelingerne på de to regionshospitaler i Herning og Holstebro smeltede sammen til en stor akutafdeling på landets første barmarkshospital, Regionshospitalet i Gødstrup.

Akutafdelingen på regionshospitalet i Herning var før fusionen bemandet af en fast ortopædkirurg og akutmedicinere, mens et vikarbureau på Holstebro-matriklen varetog lægedækningen, der bestod af en ortopædkirurg og læger fra andre specialer.

Med fusionen blev aftalen opsagt, og den organisatoriske procedure for at modtage akutte patienter er blevet ensrettet i henhold til det akutmedicinske koncept.

»Hos os har vi valgt kun at satse på akutlæger frem for læger med forskellige kompetenceniveauer fra monofaglige specialer og tilhørsforhold til andre afdelinger, og vi har nu rammer, der matcher det at arbejde efter et rent akutmedicinsk koncept.

Det organisatoriske setup i en akutafdeling er altafgørende for både flowet og for, hvor godt patienterne bliver behandlet, og derfor har sammensmeltningen været så vigtig«, siger cheflæge Dea Kehler.

Flytningen i sig selv har ikke gjort det nemmere at rekruttere akutsygeplejersker og akutlæger, da der stadig er mangel på begge faggrupper. Bedre bliver det ikke af, at ikke blot selve flytningen, men også vagtarbejdet og arbejdspresset har givet anledning til opsigelser blandt sygeplejerskerne henover foråret og sommeren.

Og selv om det har længere udsigter, før speciallæger i akutmedicin er mange nok til at kunne bestykke landets 23 akutafdelinger, er der i den fusionerede akutafdeling i Gødstrup overvejende akutmedicinere i front.

Trivsel og fokus på det hele menneske

I den bedste af alle verdener ville akutafdelingen råde over 24 akutmedicinere. Lige nu er der 15 akutmedicinere og tre afdelingslæger med ortopædi som speciale, men resultaterne af en langvarig indsats for at rekruttere akutlæger er ved at indfinde sig.

Til september tiltræder endnu en overlæge i akutmedicin, og en overlæge i akutmedicin vender tilbage efter orlov.

Dea Kehler har også rekrutteret to speciallæger i akutmedicin fra Kroatien, som lige nu er i færd med et halvt års intensivt forløb i dansk, som afdelingen er med til at finansiere.

I løbet af foråret 2023, hvor alle akutte patienter – med undtagelse af trombolysepatienter og fødende – skal ind via akutmodtagelsen, vil der være 19 speciallæger i akutmedicin i front.

»Det er ret unikt, at man som ung uddannelseslæge hos os oplever, at de fleste bagvagter er speciallæger i akutmedicin, at vi har to akutlæger om aftenen og natten, og at det er akutlæger og faste ortopædkirurger, der bemander skadestuen og er traumelæger i dagtid. Ligesom akutmedicinerne varetager traumemodtagelsen, når ortopæderne opererer om aftenen og natten«, siger Dea Kehler.

Fortjenesten tilskriver hun dels sin forgænger, dels sin egen målrettede indsats i de 14 måneder, der er gået, siden hun som uddannelsesansvarlig overlæge ved akutafdelingen på Regionshospitalet Randers overtog stafetten fra ledende overlæge Tommy Andersson, der lagde grundstenene til en akutafdeling og et akutkoncept, der gjorde Hospitalsenheden Vest til en pionerafdeling.

Inden akutmedicin i 2017 blev endelig godkendt som lægeligt speciale herhjemme, tyvstartede hospitalet en uddannelse i akutmedicin for fem yngre læger via et samarbejde med Universitetshospitalet i Linköping.

»At have fem færdiguddannede akutmedicinere har været et godt udgangspunkt for mig.

Derudover har jeg siden dag ét haft fokus på at netværke og engagere mig inden for akutmedicin i både ind- og udland og ikke mindst motivere læger til at lade sig uddanne og ansætte i akutafdelingen«, siger Dea Kehler.

Da inflowet af akutte patienter til akutafdelingerne er stigende, og fordi akutmedicin er et meget vagttungt speciale, er Dea Kehler opmærksom på at tilgodese såvel nuværende som kommende læger i forhold til f.eks. vagtplan og balancen mellem arbejdsliv og privatliv ud fra det råderum, hun har.

Føromtalte overlæge i akutmedicin, der vender tilbage fra orlov, havde overvejet at hellige sig sit økologiske landbrug på fuld tid frem for at fortsætte som speciallæge, men han forbliver på akutafdelingen. Dea Kehler har indgået en aftale med ham om, at han kan forene livet som landmand og akutlæge ved at holde fri to hverdage om ugen mod at arbejde som akutlæge de resterende hverdage og en dag i weekenden.

»Jeg vil gerne sikre vores lægers trivsel og understøtte dem i at være hele mennesker, og derfor passer jeg på dem, så godt jeg kan inden for de givne rammer. Læger har forskellige behov, alt efter om de f.eks. er soloforælder, har små, voksne eller ingen børn. Det forsøger jeg at tage størst mulig højde for. Og min erfaring er, at det er muligt inden for overenskomstens rammer at udvise en vis fleksibilitet«.

Forventningsafstemning

Nok så megen fleksibilitet kan dog ikke kompensere for det store benspænd: at akutafdelingen er underfinansieret.

»Vi har ikke råd til at ansætte de læger, vi har brug for nu og på sigt. Det er et generelt problem, og nogle steder er det svært at ansætte læger i introduktionsstillinger, ligesom der i det hele taget er for få finansierede uddannelsesstillinger«, siger Dea Kehler som et ekko af den kritik, der er fremsat af Dansk Selskab for Akutmedicin, nemlig at man med den finansierede normering først om cirka 20 år når i mål med de 500-600 akutlæger, som er nødvendige for at kunne udfylde rammerne i Sundhedsstyrelsens Akutplan.

»Vi har fået lov til at ansætte op til seks I-læger, men de er ikke alle finansierede, og antallet afhænger derfor af vores afdelings økonomi, og hvad jeg løbende kan forhandle mig frem til hos hospitalsledelsen.

Dog har jeg fra starten sikret mig introduktionsstillinger i et antal, der gør, at jeg har kunnet besætte alle vores HU-stillinger i 2022 fraset én hoveduddannelsesstilling, som er i genopslag, fordi en læge skiftede spor til intern medicin«, siger Dea Kehler.

Sammen med et udvidet uddannelsesteam a fire uddannelsesansvarlige overlæger og tre uddannelseskoordinerende yngre læger gør hun meget ud af at spotte akutmedicinske talenter.

»Jeg går ansøgerne til introduktionsstillingerne på klingen for at sikre mig, at mindst halvdelen er gennemgribende interesseret i akutmedicin, og at I-stillingen ikke mestendels er et springbræt til anæstesi eller intern medicin.

Hvad er deres ønsker til en fremtidig karriere? Og hvad er forudsætningerne for, at de kan kan se sig selv i specialet på lang sigt«, siger Dea Kehler, der i sine interviews og samtaler med de unge læger ikke belægger akutmedicin med et lyserødt filter.

»Jeg fortæller selvfølgelig om alle de positive aspekter af akutmedicin, men jeg har ikke lagt låg på udfordringerne og ulemperne, og hvad det er for en dagligdag, der venter dem som færdiguddannede akutmedicinere.

Jeg understreger, at det er vigtigt at mærke efter, om det vitterligt er det, de vil, og under ansættelsessamtalerne har jeg ofte både en uddannelseslæge og en speciallæge i akutmedicin med om bordet til at kvalificere samtalen.

Der er mange, der synes, at akutmedicin er spændende, og nogen ringer og efterspørger en uklassificeret stilling. De bliver kaldt til samtale, hvor jeg får afklaret, om der er en genuin interesse for specialet, eller om stillingen blot er en mellemstation til noget andet.

Jeg anbefaler altid yngre læger primært at søge en uddannelsesstilling, men er man uafklaret, kan man også få lov til at få en korterevarende uklassificeret stilling«.

Dea Kehler holder selv løbende samtaler med KBU-lægerne, herunder initialt og ved afslutningen af deres ansættelse. Har de oplevet noget i specialet, som kan være en hindring for, at de vælger at specialisere sig i akutmedicin? Hvordan kan deres kompetencer bringes i spil i det akutmedicinske speciale? Hvad skal der til for, at de kan se sig selv i en introduktionsstilling i akutmedicin?

»Jeg har netop haft en KBU-læge, som vakler mellem akutmedicin og ortopædkirurgi.

Den pågældende læge har jeg tilbudt en særlig aftenvagt i skadestuen en gang om ugen og at blive løsvikar, når vi har huller i vagtplanen. Det giver ham erfaring, så han bedre kan kvalificere sit specialevalg og er samtidig min mulighed for at åbne lægens mindset yderligere for, hvad akutmedicin kan«.

»Guldet« i indbakken og samarbejde med udlandet

Når det kommer til udenlandske læger, der søger evalueringsansættelser, og endnu ikke har fået varig autorisation, har Dea Kehler håndplukket dem, som i forvejen har erfaring med akutmedicin.

I forhold til udenlandsk uddannede læger, der søger evalueringsansættelse svarende til den kliniske basisuddannelse, har hun etableret et samarbejde med cheflægen på kardiologisk afdeling om årligt at udvælge to ansøgere, som er fagligt kvalificerede i enten akutmedicin eller kardiologi, og som er »topmotiverede«.

I kulissen står også en iransk uddannet akutlæge, som Dea Kehler modtog en e-mail fra, da hun anmodede om at komme i praktik. Hun afventer lige nu at bestå sin sprogeksamen, hvorefter hun skal starte i en evalueringsansættelse.

»Der er guld i flere af de anmodninger om praktik og evalueringsansættelser, der kommer dumpende fra de udenlandsk uddannede læger, der har fået deres autorisation og ,tillykke-brev’ fra Styrelsen for Patientsikkerhed og nu tripper for at komme ud at bidrage til det danske sundhedsvæsen.

Ud over at de har brug for at lære det danske sundhedsvæsen at kende organisatorisk og juridisk og få testet deres sproglige færdigheder, er det min erfaring, at der også er rekrutteringsmateriale at hente iblandt dem«, siger Dea Kehler, der også har delt en evalueringsansættelse med Regionspsykiatrien i Randers.

Den pågældende har akutmedicin i sit cv og er meget motiveret for at afprøve, om han skal begynde i en uddannelsstilling i akutmedicin.

Dea Kehler sidder med i bestyrelsen for Dansk Selskab for Akutmedicin, der senest har etableret et samarbejde med det canadiske søsterselskab. Håbet er, at samarbejdet kan åbne op for muligheden for at udveksle special- og hoveduddannelseslæger. Et tilsvarende samarbejde er i støbeskeen med en af akutafdelingerne i Sverige.

»Ideen er, at når jeg sender en akutlæge til f.eks. Canada eller Sverige, så sender de en af deres special- eller uddannelseslæger retur. Det skal ikke bare sikre os bedre akutlæger, men også øget arbejdsglæde, og en yderligere gevinst er, at vi formentlig også ad den vej kan rekruttere akutlæger«.

Fra store perroner til mindre zoner

På akutafdelingen i Gødstrup arbejder alle nu i team, og de store morgenkonferencer er afskaffet.

»Fra at være en banegård med to store perroner, har vi nu inddelt os i seks zoner med hver sit team af special- og uddannelseslæger, sygeplejersker og på sigt sosu’er.

Når lægerne har gennemgået holdsætningen om morgen, går de ud i deres zone, hvor de kan holde timeouts og tværfaglige konferencer i de enkelte teams tæt på patienterne.

Og så gør teams-opdelingen, at vi kan blive endnu mere nuanceret i triageringen af patienterne. Der er styr på, hvor de enkelte kompetencer er, og såfremt der bliver behov for det i løbet af dagen, kan vi bedre flytte en læge fra et team til et andet.

Når vi inden for en overskuelig fremtid forhåbentlig når i mål med at råde over 24 speciallæger i akutmedicin, vil teamsamarbejdet yderligere styrkes.

Alle teams vil til den tid kunne modtage alle typer af patienter – både medicinske, kirurgiske, psykiatriske og skadepatienter.

Det vil indebære, at en læge, der afventer blodprøve- eller skanningsvar, i ventetiden kan tage sig af en anden patient, fordi hvert team vil råde over en akutmediciner til at supervisere i alle discipliner.

Det tilstræber vi selvfølgelig også nu, men det er lidt mere bøvlet«, siger Dea Kehler og påpeger, at teamopdelingen også giver andre fordele.

For eksempel er det blevet nemmere at være opmærksom på den enkelte i et lille team og dennes eventuelle behov for at få fyldt flere kompetencer på og opleve læringsprogression dagligt.

Dog er langtfra alt fryd og gammen.

Og det skyldes ikke kun manglen på sygeplejersker.

»Lige nu er vi ramt af, at vores hjælpeafdelinger endnu ikke helt er oppe at køre. Det første stykke tid her i Gødstrup var der betydelig ventetid på blodprøvesvar, billeddiagnostik, service og rengøring, hvilket slår tilbage på akutafdelingen, idet vi jo ikke kan lukke for indtaget af nyhenviste patienter. Og selv om det går lidt bedre, er vi ikke i mål«, siger Dea Kehler.

Endelig peger hun på akutafdelingens generelle og historiske udfordring:

»Den tid på døgnet, hvor kapaciteten på sygehuset er størst, har vi i akutafdelingen mindst travlt, og der hvor vi har mest travlt, er kapaciteten i resten af sygehuset skruet ned. Det er et betydeligt mismatch, som alle bør være opmærksom på at gøre noget ved både på regions-, hospitals- og organisationsniveauet«.

Læs også:

»Det er ærlig talt lidt svært at rumme lige nu – vi skal flytte i overmorgen …«