Det er fem måneder siden, akutafdelingerne på de to regionshospitaler i Herning og Holstebro smeltede sammen til en stor akutafdeling på landets første barmarkshospital, Regionshospitalet i Gødstrup.
Akutafdelingen på regionshospitalet i Herning var før fusionen bemandet af en fast ortopædkirurg og akutmedicinere, mens et vikarbureau på Holstebro-matriklen varetog lægedækningen, der bestod af en ortopædkirurg og læger fra andre specialer.
Med fusionen blev aftalen opsagt, og den organisatoriske procedure for at modtage akutte patienter er blevet ensrettet i henhold til det akutmedicinske koncept.
»Hos os har vi valgt kun at satse på akutlæger frem for læger med forskellige kompetenceniveauer fra monofaglige specialer og tilhørsforhold til andre afdelinger, og vi har nu rammer, der matcher det at arbejde efter et rent akutmedicinsk koncept.
Det organisatoriske setup i en akutafdeling er altafgørende for både flowet og for, hvor godt patienterne bliver behandlet, og derfor har sammensmeltningen været så vigtig«, siger cheflæge Dea Kehler.
Flytningen i sig selv har ikke gjort det nemmere at rekruttere akutsygeplejersker og akutlæger, da der stadig er mangel på begge faggrupper. Bedre bliver det ikke af, at ikke blot selve flytningen, men også vagtarbejdet og arbejdspresset har givet anledning til opsigelser blandt sygeplejerskerne henover foråret og sommeren.
Og selv om det har længere udsigter, før speciallæger i akutmedicin er mange nok til at kunne bestykke landets 23 akutafdelinger, er der i den fusionerede akutafdeling i Gødstrup overvejende akutmedicinere i front.
Trivsel og fokus på det hele menneske
I den bedste af alle verdener ville akutafdelingen råde over 24 akutmedicinere. Lige nu er der 15 akutmedicinere og tre afdelingslæger med ortopædi som speciale, men resultaterne af en langvarig indsats for at rekruttere akutlæger er ved at indfinde sig.
Til september tiltræder endnu en overlæge i akutmedicin, og en overlæge i akutmedicin vender tilbage efter orlov.
Dea Kehler har også rekrutteret to speciallæger i akutmedicin fra Kroatien, som lige nu er i færd med et halvt års intensivt forløb i dansk, som afdelingen er med til at finansiere.
I løbet af foråret 2023, hvor alle akutte patienter – med undtagelse af trombolysepatienter og fødende – skal ind via akutmodtagelsen, vil der være 19 speciallæger i akutmedicin i front.
»Det er ret unikt, at man som ung uddannelseslæge hos os oplever, at de fleste bagvagter er speciallæger i akutmedicin, at vi har to akutlæger om aftenen og natten, og at det er akutlæger og faste ortopædkirurger, der bemander skadestuen og er traumelæger i dagtid. Ligesom akutmedicinerne varetager traumemodtagelsen, når ortopæderne opererer om aftenen og natten«, siger Dea Kehler.
Fortjenesten tilskriver hun dels sin forgænger, dels sin egen målrettede indsats i de 14 måneder, der er gået, siden hun som uddannelsesansvarlig overlæge ved akutafdelingen på Regionshospitalet Randers overtog stafetten fra ledende overlæge Tommy Andersson, der lagde grundstenene til en akutafdeling og et akutkoncept, der gjorde Hospitalsenheden Vest til en pionerafdeling.
Inden akutmedicin i 2017 blev endelig godkendt som lægeligt speciale herhjemme, tyvstartede hospitalet en uddannelse i akutmedicin for fem yngre læger via et samarbejde med Universitetshospitalet i Linköping.
»At have fem færdiguddannede akutmedicinere har været et godt udgangspunkt for mig.
Derudover har jeg siden dag ét haft fokus på at netværke og engagere mig inden for akutmedicin i både ind- og udland og ikke mindst motivere læger til at lade sig uddanne og ansætte i akutafdelingen«, siger Dea Kehler.
Da inflowet af akutte patienter til akutafdelingerne er stigende, og fordi akutmedicin er et meget vagttungt speciale, er Dea Kehler opmærksom på at tilgodese såvel nuværende som kommende læger i forhold til f.eks. vagtplan og balancen mellem arbejdsliv og privatliv ud fra det råderum, hun har.
Føromtalte overlæge i akutmedicin, der vender tilbage fra orlov, havde overvejet at hellige sig sit økologiske landbrug på fuld tid frem for at fortsætte som speciallæge, men han forbliver på akutafdelingen. Dea Kehler har indgået en aftale med ham om, at han kan forene livet som landmand og akutlæge ved at holde fri to hverdage om ugen mod at arbejde som akutlæge de resterende hverdage og en dag i weekenden.
»Jeg vil gerne sikre vores lægers trivsel og understøtte dem i at være hele mennesker, og derfor passer jeg på dem, så godt jeg kan inden for de givne rammer. Læger har forskellige behov, alt efter om de f.eks. er soloforælder, har små, voksne eller ingen børn. Det forsøger jeg at tage størst mulig højde for. Og min erfaring er, at det er muligt inden for overenskomstens rammer at udvise en vis fleksibilitet«.
Forventningsafstemning
Nok så megen fleksibilitet kan dog ikke kompensere for det store benspænd: at akutafdelingen er underfinansieret.
»Vi har ikke råd til at ansætte de læger, vi har brug for nu og på sigt. Det er et generelt problem, og nogle steder er det svært at ansætte læger i introduktionsstillinger, ligesom der i det hele taget er for få finansierede uddannelsesstillinger«, siger Dea Kehler som et ekko af den kritik, der er fremsat af Dansk Selskab for Akutmedicin, nemlig at man med den finansierede normering først om cirka 20 år når i mål med de 500-600 akutlæger, som er nødvendige for at kunne udfylde rammerne i Sundhedsstyrelsens Akutplan.
»Vi har fået lov til at ansætte op til seks I-læger, men de er ikke alle finansierede, og antallet afhænger derfor af vores afdelings økonomi, og hvad jeg løbende kan forhandle mig frem til hos hospitalsledelsen.
Dog har jeg fra starten sikret mig introduktionsstillinger i et antal, der gør, at jeg har kunnet besætte alle vores HU-stillinger i 2022 fraset én hoveduddannelsesstilling, som er i genopslag, fordi en læge skiftede spor til intern medicin«, siger Dea Kehler.
Sammen med et udvidet uddannelsesteam a fire uddannelsesansvarlige overlæger og tre uddannelseskoordinerende yngre læger gør hun meget ud af at spotte akutmedicinske talenter.
»Jeg går ansøgerne til introduktionsstillingerne på klingen for at sikre mig, at mindst halvdelen er gennemgribende interesseret i akutmedicin, og at I-stillingen ikke mestendels er et springbræt til anæstesi eller intern medicin.
Hvad er deres ønsker til en fremtidig karriere? Og hvad er forudsætningerne for, at de kan kan se sig selv i specialet på lang sigt«, siger Dea Kehler, der i sine interviews og samtaler med de unge læger ikke belægger akutmedicin med et lyserødt filter.
»Jeg fortæller selvfølgelig om alle de positive aspekter af akutmedicin, men jeg har ikke lagt låg på udfordringerne og ulemperne, og hvad det er for en dagligdag, der venter dem som færdiguddannede akutmedicinere.
Jeg understreger, at det er vigtigt at mærke efter, om det vitterligt er det, de vil, og under ansættelsessamtalerne har jeg ofte både en uddannelseslæge og en speciallæge i akutmedicin med om bordet til at kvalificere samtalen.