Skip to main content

Pionererne i Brovst

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk foto: Jørgen Plough

3. sep. 2008
8 min.



Med udgangen af september 2007 lukkede sygehuset i Brovst. Det hørte under hospitalet i Aalborg, og nu var dets rolle udspillet. Bygningerne var vurderet til 32,5 millioner kroner, så regionen kunne oven i købet få lidt penge ud af det.

Men regionen ville slet ikke sælge. Den var tværtimod gået i samarbejde med Jammerbugt Kommune, og helt nye idéer var ved at blive pudset af. 5000 kvadratmeter skulle bruges til andre formål: Kardiologisk Ambulatorium, KOL-behandling, speciallæger, praktiserende læger, kommunens genoptræning med fysioterapi mv., sundhedsafdeling og meget mere.

Lignende planer tager form andre steder i landet, men de var faktisk pionerer i nordjyske Brovst. Det skyldes ikke mindst en stædig overlæge, en aktiv borgmester og en loyal befolkning med en dygtig støtteforening og dens formand.

Ugeskrift for Læger var på besøg for halvandet år siden, da sygehuset skulle lukke ned. Nu er det på tide at følge op, for meget er sket - og meget vil ske.

To tidsbilleder

Den 28. september 2007. En ambulance kører op foran hovedindgangen ved Brovst Sygehus. Den skal hente en patient, Leo Splith Sørensen. Han har lungebetændelse og er den sidste patient på det gamle sygehus. Nu skal han overføres til Aalborg.

Foran hovedindgangen står læger og sygeplejersker. Nogle har tårer i øjnene. De vinker, idet ambulancen starter og svinger væk fra hovedindgangen. Det er slut. Næsten 115 års historie er skrevet, og den sidste patient har forladt hospitalet.

Det er fredag, og denne aften holdes der afskedsfest. Så er det weekend, og indbrudstyve kommer lige med en sidste hilsen som tegn på tidernes ugunst: De bryder ind og stjæler pengene i kaffekassen.

Den 16. juni 2008. »Tag blot en kop kaffe. Der står godt nok, at det koster noget. Men det gør det ikke«, siger lægesekretær Hanne Kodahl Sørensen og smiler: »Overlæge Ebbe Steinmetz har en patient lige nu. Men I må gerne gå en tur ned på sengeafdelingerne. Der er ikke låst«.

Lægesekretæren bøjer sig over sine papirer. En røntgensygeplejerske kommer forbi. Der er liv. Men er sygehuset ikke lukket? Jo og alligevel ikke. Noget er sket, og faktisk kunne man stille sig op og råbe det ud fra en balkon, hvis man kunne finde en: »Brovst Sygehus er død, længe leve Jammerbugt Sundhedshus!«

Hvad er det, der er ved at ske i de gamle rødstensbygninger? Har tiden og den danske sundhedspolitik ikke kvalt al aktivitet? Nej, for der er digital linje til Aalborg, der er stole i venteværelser, der knapt når at blive kolde. Der er planer og ideer - og nogle af dem er allerede ført ud i livet.

Men vi indleder vores jagt på historien om Brovst Sygehus med at gå en tur ned på de tomme sengeafdelinger, mens overlæge Ebbe Steinmetz bliver færdig med sin patient.

Tilfredse patienter

Der er stille på gangene. Et urs røde sekundviser smælder sig gennem tiden. Brede døre. Møbler i teaktræ. Flyttekasser med et utal af vaser, der rustfrie og stålsatte har lagt vand til pårørendes blomster gennem årtier. I stue 29 står en hær af tv-apparater opmarcheret. De blev en gang givet af lokale Lions Club til patienters adspredelse. Nu er de ikke meget værd i disse fladskærmstider.

Vi går ind på intensiv. Her har mange patienter kæmpet for livet, mens de har set vinden i buskene derude. På afdelingssygeplejerskens kontor er der tomme hylder og en opslagstavle med knappenåle i mange farver. Der er stilhed, men hvis man lytter godt efter, kan man stadig fornemme travlheden, alle lydene, alle de hurtige skridt.

I 114 år var de røde bygninger i Brovst ramme om det lokale sygehus. Der var nærhed, der var tryghed, der var alle de goder, som man i dag så gerne vil overføre til de nye storsygehuse. I årtier var Brovst Sygehus et nordjysk eksempel på de mange små sygehuse, der udgjorde rygraden i det danske sygehusvæsen.

Men sygehuset havde tiden imod sig. Det var ikke, fordi det ikke fungerede. Det var ikke, fordi patienterne var utilfredse. Tværtimod kunne undersøgelser over patienttilfredshed nok få sygehuset til at rødme, hvis det ikke i forvejen var bygget af gode, solide røde mursten.

Nej, det var noget helt andet, der gravede sig ind under det ellers så solide fundament: det var tidens krav om specialisering og større enheder, og de kunne godt se skriften på væggen i Brovst. De ville gøre noget.

I januar 1995 tog nu afdøde sygehusinspektør Jens Chr. Davidsen initiativ til at få oprettet en støtteforening. Den skulle få befolkningen til at indse, at det ikke var nogen selvfølge at havde et lokalt sygehus. Foreningens formål var at støtte og bevare Brovst Sygehus.

Praktiserende læger til kamp

De første år af foreningens levetid var der nu ikke mange, der kunne forestille sig sygehuset i alvorlige vanskeligheder. Det gik jo på alle måder godt, og sygehuset havde altid været der. Men virkeligheden var en anden, og sygehusets fremtid kom efterhånden flere gange i spil, uden at det dog blev til en endelig dødsdom.

Men så begyndte det for alvor at stramme til.

En plan var på vej, og i sensommeren 2006 bebudede regionsrådet, at det ville besøge Brovst Sygehus. Var det for at afsige en dødsdom? Praktiserende læger skrev et brev til alle medlemmer af regionsrådet. De skrev, at de var meget bekymrede. De skrev, at Brovst Sygehus levede op til alle faglige mål, og de fremhævede blandt andet fællesmøderne mellem sygehuslæger og praktiserende læger med gensidig orientering. På mange måder et skoleeksempel på samarbejdet mellem et lokalt sygehus og områdets praktiserende læger.

Et slag er tabt - et nyt skal vindes

Men slaget var tabt, og det vidste de i Brovst. Derfor ville de hellere bruge kræfterne konstruktivt end kæmpe mod vindmøller. En overlæge trak i nogle tråde, og i det tidligere forår 2007 meldte borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade, ud, at der burde etableres et sundhedshus.

Formand for støtteforeningen, Henning Mysager bakkede op. Støtteforeningen havde kæmpet for sygehusets overlevelse, men nu skulle der kæmpes et nyt slag. Ideen blev smidt på regionens bord i marts 2007, og her var der bestemt interesse. Måske kunne der findes ud af noget spændende?

På dette tidspunkt var beslutningen ikke truffet, men alle vidste, hvor det bar hen, og en smuk majdag 2007 var naturen mere lysegrøn end håbet. Regionsrådet besluttede at lukke det lille sygehus med 55 sengepladser.

Nu blev der for alvor sat turbo på bestræbelserne på at få oprettet et sundhedshus, og den 22. august 2007 tog borgmester Mogens Gade til møde med regionspolitikere om et eventuelt sundhedshus. Med sig i tasken havde han underskrifter fra knap 3000 lokale borgere, der ønskede et sådant sundhedshus.

Mr. Brovst Sygehus

Men hvad skulle rygraden være i Jammerbugt Sundhedshus?

Vi har vandret rundt i de stille stuer på de lukkede sengeafsnit. Nu er vi tilbage i den del af det gamle sygehus, hvor der stadig er liv.

Overl æge Ebbe Steinmetz er blevet færdig med sin patient på Kardiologisk Ambulatorium og er parat til en lille snak. Han er 68 år og på mange måder Mr. Brovst Sygehus. Han har nemlig spillet en særdeles vigtig rolle for, at sygehuset nu kan få sin anden ungdom i stedet for helt at forsvinde i mindernes bog.

»Jeg er meget glad for, at det nu går som det går«, starter han, men vi vil have noget historie. For hvorfor er det gået til, at han stadig sidder her med ambulatoriet i Brovst?

»Jeg var overlæge på hjerteafdelingen i Aalborg fra 1979 til 2000. Så kom jeg til Brovst som overlæge for medicinsk afdeling og Kardiologisk Ambulatorium for at få mine sidste arbejdsår her, blandt andet fordi jeg boede så tæt på. Men så kom jo meldingen om, at sygehuset skulle lukke. Det var lidt underligt, for jeg vidste jo, at mine kolleger i Aalborg stadig havde brug for vores indsats her i Brovst. De havde jo et problem med kapaciteten, og samtidig havde vi her i Brovst et veludbygget ambulatorium. Så mit forslag var, at vi fortsatte med forundersøgelser og kontrol. Vi kan ikke tage os af alle opgaver, for noget kræver mere højteknologi i undersøgelserne end andet. Disse patienter må så til Aalborg. Men vi kan tage os af en del, og denne løsning var der stemning for«.

Region Nord var positivt stemt, og det ene førte det andet med sig. Ebbe Steinmetz aftalte, at der fire dage om ugen skulle være røntgenfunktion i Brovst, så han og de praktiserende læger havde denne mulighed lokalt.

»Det er jo ikke noget problem, for billederne ryger jo direkte til Aalborg rent digitalt, og så kan specialisterne se på dem der. Om de tages i Brovst eller i Aalborg er lige meget. På samme måde med blodprøvetagning. Det kan også fortsætte her i Brovst. Så skal vi ikke til at proppe ældre mennesker ind i en bil og sende dem til Aalborg ...«

Regionen besluttede at beholde bygningerne. Hvor der havde været sygehus skulle der være sundhedshus.

»Det er jo helt naturligt. I Aalborg er der pladsmangel. Overlægerne må dele kontor, mens jeg har mit eget, dejlige kontor. Her er plads, og hvorfor ikke bruge de gamle men velholdte bygninger«, spørger Ebbe Steinmetz.

Operationen lykkedes

Mandag den 19. maj 2008 var der møde i Brovst Hallen. Det var den sidste generalforsamling i den 13 år gamle støtteforening. Nu ville den opløse sigt selv.

»Det er med blødende hjerte men også i bevidstheden om, at foreningens medlemmer ved deres trofaste støtte gennem årene har gjort det lidt bedre at være patient og personale på Brovst Sygehus, end hvis vi ikke havde eksisteret«, sagde formanden, Henning Mysager.

Foreningen havde skaffet penge til ekstra ting til sygehuset, nu blev kassen tømt, og de knap 5.000 kroner gik til diverse patientforeninger. Men støtteforeningen, der havde været oppe på omkring 1.000 medlemmer, kunne være stolt: Foreningen havde i tide sadlet om og støttet tanken om et sundhedshus, da den så, hvor det bar hen. Og det havde faktisk været et stykke pionerarbejde, der fik begrebet »sundhedshus« ind i det danske sprog. Fra andre dele af landet begyndte man at henvende sig til Jammerbugt Kommune for at høre mere om dette begreb.

De kommende måneder sker det alt sammen. Noget er i gang, mere kommer til. Et sundhedshus tager form. Et nyt kapitel starter i de røde bygninger i Brovst.