Plan for landsdækkende forsøg med shared care

Regionerne foreslår i et brev til folketingets sundhedsudvalg, at der skal afsættes ca. 80 mio. kr. til et treårigt forsøg med shared care mellem almen praksis og psykiatrien om behandling af depression og angst. Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor folketinget arbejder på at strikke en førtidspensionsreform sammen og forud for årets økonomiforhandlinger mellem staten og regionerne i juni måned.

Beregninger viser, at besparelsen på lidt længere sigt vil nå op på ca. 4 mia. kr. om året. En stor del af de nytilkendte førtidspensioner tilkendes med baggrund i psykiske lidelser. Men kunne man forebygge bare 15 pct. af disse nye førtidspensioner og i stedet få de berørte borgere ud på arbejdsmarkedet, kunne der årligt spares 4,8 mia. kr. på førtidspensioner og sygedagpenge, viser tal fra Danske Regioner.

Næstformand i Danske Regioner, Carl Holst (V) fortæller, at shared care i udlandet har vist sig at være langt mere effektivt i behandlingen af depression, angst og funktionelle lidelser end traditionel behandling i almen praksis.

»Det gælder om at gribe tidligt ind over for de lette til moderate ikkepsykotiske lidelser. Hvis vi samler kompetencerne og etablerer et samarbejde mellem psykiatrien og de alment praktiserede læger, får vi god mulighed for en hurtig og intensiv indsats. Dermed kan vi forebygge, at lidelserne bliver så alvorlige, at de ramte er nødt til helt at forlade arbejdsmarkedet.

Set i det lys vil shared care være vejen til at få flere i arbejde, og alle fremskrivninger viser jo, at vi får brug for flere varme hænder fremover«, siger Carl Holst.

Han vurderer, at forsøget vil kunne gå i gang i begyndelsen af 2012, hvis regeringen vil bevilge pengene.

Til det siger formanden for folketinges sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V): »Jeg ser meget gerne, at shared care prioriteres højt i de kommende satspuljeforhandlinger, hvor midlerne til psykiatrien fordeles. Jeg vil også personligt arbejde for, at det sker«. Satspuljemidlerne fordeles imidlertid først sidst på året. Preben Rudiengaard øjner dog en kattelem i form af de forestående økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner, hvor regionernes økonomiske råderum for 2012 fastlægges. »Der afsættes hvert år midler til udvikling af sundhedsvæsenet. Så hvis regionerne selv vil være med til at prioritere shared care på den konto, har vi en reel mulighed for at finde pengene til forsøget dér«, siger Preben Rudiengaard.

100.000 borgere

Ifølge forslaget fra Danske Regioner skal 10-12 alment praktiserende læger i hver region tilknyttes ordningen, hvilket betyder, at ca. 20.000 borgere i hver region - eller ca. 100.000 borgere på landsplan - kan dækkes af ordningen. Lægerne skal så vidt muligt repræsentere forskellige geografiske områder og primært være tilknyttet samarbejds- eller kompagniskabspraksis. I hver region udvælges en psykiatrisk enhed (f.eks. distriktspsykiatrisk center), som skal udgøre det regionale center for shared care-indsatsen. Målgruppen er patienter, som den praktiserede læge har vurderet, lider af angst eller depression. I to regioner skal forsøget endvidere omfatte patienter med funktionelle lidelser.

Parallelt med det treårige forsøg foreslår Danske Regioner, at der gennemføres en række forskningsbaserede undersøgelser, som kan dokumentere effekten af shared care. Herunder omkostningseffektivitet og organisatoriske perspektiver ved indførelsen af modellen. Disse undersøgelser tænkes gennemført af forskerteam tilknyttet Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Bispebjerg.

CANADAMODELLEN

Praktiserende læge i Ry, Lene Agersnap, efterlyser en shared care-model a la den, hun selv har oplevet i Canada. Her er modellen veletableret og udbredt over hele landet. »I Canada er psykiaterne fast tilknyttet et antal lægepraksisser, som de besøger hver 14. dag. Til hvert besøg har den praktiserende læge et antal beskrevne cases, som han ønsker hjælp og supervision til behandlingen af. Det sker også, at de psykisk syge selv er til stede og får psykiatrisk behandling direkte på stedet. Grundtanken er, at samarbejdet skal være fleksibelt i forhold til, hvad der aktuelt er behov for«, fortæller Lene Agersnap og fortsætter: »Også herhjemme er der langt flere psykisk syge, end det i dag er muligt at behandle i den etablerede psykiatri. Almen praksis vil gerne påtage sig at behandle de lettere psykiske lidelser som angst og depression, men det kræver, at vi får adgang til supervision og ad hoc-baseret faglig rådgivning hos de psykiatriske speciallæger«.

Fakta

Shared care bruges i daglig tale til at beskrive et aftalt samarbejde mellem psykiatri, speciallæger, almen praksis og evt. kommuner. Det er almen praksis, der er omdrejningspunktet for behandlingen.

Fakta

I Danmark har der foreløbig kun været gjort sporadiske forsøg med modeller, som indeholder delelementer af shared care. Senest har Region Sjælland indstillet et ellers vellykket project, hvor fem sygeplejersker og en psykolog var afsat til at tage sig af lettere psykiatriske patienter og være fysisk til stede ude hos de praktiserende læger. Projektet var finansieret af satspuljemidler, som imidlertid slap op ved årsskiftet. Regionen har ikke selv ønsket at videreføre projektet.