PLO: Aldersgrænse for depressionshenvisning er absurd

Patienter med lette til moderate depressioner kan få hjælp i form af en henvisning fra den praktiserende læge til psykologsamtaler. Hvis de er 37 år eller herunder.

Men fastslår fødselsattesten, at den depressive er 38 år, så vil samfundet ikke længere betale.

Den afgrænsning ønsker de Praktiserende Lægers Organisation nu et opgør med:

»Den aldersgrænse er et absurd økonomistyringsparameter. Der har aldrig for nogen af partnere bag overenskomsten, hvori denne grænse indgår, været nogen illusion om, at der er en faglig begrundelse for kriteriet. Det er ren kassetænkning«, siger PLO-formand Henrik Dibbern.

De praktiserende læger er rigtig godt tilfredse med, at patienter med psykiske lidelser som milde depressioner og angst kan henvises til psykologhjælp som supplement til den medikamentelle behandling. Men kalder det »en dårlig måde, som vi håndterer ordningen på«.

Regionerne er sådan set enige:

»Det giver ikke mening, det tror jeg, at alle der ved noget om depression vil sige. Det giver jo ikke mening, at ældre, der meget ofte er ramt af depression ikke kan få hjælp. Men det kan de ikke, for der er ikke økonomi til det«, siger Anders Kühnau (S), næstformand i Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

Psykologhjælpen henvist fra den praktiserende læge betales via Folketingets statspuljemidler.

I 2010 kostede ordningen 80 millioner kroner. Dobbelt så meget, som Christiansborg-politikerne har bevilget. Ekstraregningen er siden havnet hos regionerne.

Evidens skal afgøre behandling

De praktiserende læger mener, at vi ud fra evidens bør afgøre hvilke patientgrupper, der har mest gavn af samtalebehandling. Når økonomien sætter grænser for, hvor mange der kan få hjælp, må grænsen sættes efter, hvor pengene gavner mest:

»På den måde ville vi skære efter en faglig indikation, og ikke en økonomisk«, siger Henrik Dibbern.

Ifølge Anders Kühnau fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn er det »omsonst at bruge så meget tid på at diskutere ordningen«, når der ikke er flere penge.

»Måden, vi giver ydelser inden for psykologområdet, er måske ikke den rette. Jeg er åben for, hvis der er finansiering til det, at man kigger på, om andre typer lidelser med faglig dokumenteret effekt også kommer i spil, men indtil videre er der ikke økonomi til det«, siger han.

Anders Kühnau understreger, at der i den seneste psykologoverenskomst er indgået aftale om at gennemgå området.

Læger henviser de forkerte

En ny evaluering af psykologordningen konkluderer, at godt nok mindsker muligheden for psykologhenvisninger antallet af langtidssygemeldinger, men samtidig bliver alt for mange fejlhenvist fra de praktiserende læger.

28 procent af de henviste har svære depressioner. En sygdom, der skal behandles på hospitalet, ikke hos psykologen, og som der ikke er afsat penge til i psykologordningen. Derudover har 39 procent slet ingen tegn på en depression og skal derfor heller ikke skattefinansieres for deres psykologsamtaler.

De praktiserende læger er irriterede over, at de nu får »skæld ud« for, at en del af de henviste patienter ifølge psykologerne ikke rammer udvalgte kriterier:

»Vi er vant til at vurderer om folk er syge eller ej. Men det her er meget anderledes for os, at vi skal ramme en bestemt diagnose på et bestemt niveau, før patienten kan få hjælp. Det er jo altid usikkert at stille en diagnose. Men når vi henviser én med blindtarmsbetændelse til hospitalsbehandling, og det så viser sig at være mere alvorlig end forventet, eller der er noget helt andet galt i maven, så plejer vi altså ikke at få ballade for det. Ordningen er altså noget mærkelig,« siger Henrik Dibbern.

Skemaet er også problematisk

Ifølge de praktiserende læger er rating skemaer det bedste forsøg, der er på at objektivisere, forenkle og beskrive noget meget komplekst, hvor patientens livssituation og sygehistorie i høj grad spiller ind på, hvordan de selv oplever og takler en psykisk sygdom.

»Det medfører, at rating skemaer ikke er en endelig sandhed, og det kliniske billede samt kendskab til patienten og deres livshistorie og sygehistorie er lige så vigtigt som rating skemaet i vurderingen af, hvad man bør tilbyde af behandling,« siger Henrik Dibbern.

Når lægerne udelukkende skal handle på svar fra et skema, mener PLO, at det er »ude af harmoni med den grundlæggende faglighed i praksis«, hvor opgaven er at se aktuelle symptomer i relation til patientens samlede situation.

Derfor mener PLO ikke længere, at de nødvendigvis er de rette til at henvise, når der skal ske alene på grund af en skema:

»Hvis det er vigtigt for Danske Regioner, at ratingen bliver det absolutte grundlag for hvem, som bliver tilbudt et psykologforløb, så kunne man lave en 1. konsultation hos psykologen, hvor psykologen ud fra sin egen faglighed vurderer, om det er relevant at indlede behandling. Hvis psykologen vurderer, at patienten er for meget eller for lidt deprimeret til at have godt udbytte af forløbet, bør henvisningen returneres til lægen. En kirurg skærer heller ikke en patient, vi har henvist, hvis ikke hun selv skønner at indikationen er korrekt,« siger Henrik Dibbern.

Fra 2009 til 2010 steg antallet af henviste patienter fra 5.266 til 21.799.