PLO-formand: Folk har selv et ansvar

Det er ikke pligtforsømmelse, hvis den praktiserende læge undlader at kontakter en kvinde i tilfælde af, at et prøvesvar viser celleforandringer i livmoderhalsen.

Tværtimod er det ifølge de praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, patientens eget ansvar at ringe tilbage - som aftalt hos lægen - for at få prøveresultatet efter de fire uger, som er den gennemsnitlige svartid.

"Det er hende det drejer sig om - det er hende, der går ind i et screeningsprogram. Det er først og fremmest patientens ansvar selv at sørge for at få sit svar", siger Henrik Dibbern.

Datafangst

I sidste uge viste en rapport fra Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening, at 130 kvinder med celleforandringer havde gået i mindst 450 dage uden at få besked.

Henrik Dibbern erkender, at læger ikke altid får meldt tilbage.

Han håber, at det datafangstsystem, som alle praktiserende læger skal tage i brug inden april næste år, kan minimere risikoen for, at der sker fejl.

"Men jeg synes ikke, at man skal gøre systemet til barnepige for folk. Når man går ind i et screeningsprogram, gør man det for sin egen skyld og må selv følge op på det. Udgangspunktet må være, at patienten vender tilbage for at få et svar".

"Hvis hun af en eller anden grund glemmer eller fortrænger det, har vi naturligvis også en pligt til at følge op. Men vi skal ikke gøre det til, at det primært er lægernes pligt. Det er først og fremmest folks eget ansvar".

"Selvfølgelig skal vi lave vores system sikrere sådan, at vi bliver nødstoppere. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal lægge hele ansvaret over på lægens skuldre".

Henrik Dibbern forklarer, at lægen i tilfælde af et suspekt prøvesvar skriver en reminder i sin kalender.

"Og hvis der går et par uger ud over det aftalte, kontakter vi hende. For anbefalingen er jo, at hun skal i behandling inden for tre måneder", siger Henrik Dibbern.

Direkte besked

Sundhedsstyrelsen anbefalede den 11. januar en ordning, hvor kvinder, som undersøges for livmoderhalskræft, får direkte svar om resultatet fra sygehuset. Ordningen kan dog tidligst træde i kraft om nogle måneder.

Henrik Dibbern mener ikke, at Sundhedsstyrelsens anbefaling er en god idé:

"I mange tilfælde vil kvinder, som får at vide, at der er celleforandringer, tænke 'Kræft!' Og da langt de fleste unormale svar blot handler om celleforandringer, vil man skræmme mange unødigt. Derfor beder jeg i min klinik altid folk ringe til mig, så jeg har mulighed for at forklare svaret og berolige med, at man ikke behøver være bange - der skal bare følges op", siger han.

Praktiserende læge og fhv. ormand for DSAM, Roar Maagaard, er i sin blog på Ugeskriftet.dk i dag i nogen grad enig med Henrik Dibbern. Han mener dog samtidig, at "vi i almen praksis skal tage vores store del af ansvaret på os":

"Vi skal ikke pege fingre ad patienterne eller EDB-systemer. Det er os, der tager prøverne, og derfor er vi bestemt også ansvarlige for den videre proces", skriver Maagaard.

Han oplyser, at patienterne i den praksis, han arbejder i, får besked om at tage kontakt, hvis de ikke har fået svar inden for tre uger.

"Men på trods af denne klare aftale må vi sikre os på anden vis, at patologiske svar afgives og relevant opfølgning finder sted", skriver han.