PLO’s bestyrelse er delt i holdningen til den overenskomstaftale, der blev indgået med Danske Regioner i weekenden. ”Det er ikke guld og grønne skove”, erkender formand Bruno Melgaard Jensen, som dog mener, at aftalen peger fremad og giver tiltrængt ro. Og han regner med, at medlemmerne i sidste ende afgør sagen ved urafstemning
Faktaboks
”Vi har vurderet, at dette var en aftale, vi kunne gå ind for, og som kan give ro i sektoren. Vi er godt klar over, at det ikke er guld og grønne skove. Men vi vurderer trods alt, at der er nogle muligheder i forhold til at komme videre”.
Bruno Melgaard Jensen, formand for de praktiserende læger, peger på, at den aftale, som PLO’s forhandlingsudvalg nåede frem til i weekenden – trods dens mangler – peger fremad.
”Den rummer tiltag på nogle områder, som vi har været undervejs med længe. Især systematisk efteruddannelse, og desuden får vi igangsat en kvalitetsmodel, som er tilrettet almen praksis. Vi får en række tiltag på kvalitetsområdet, som vil være fornuftige i forhold til den fremadrettede udvikling af almen praksis”.
- Du nævner ikke økonomien?
”Der er afsat økonomi til nytilgang af patienter. Desuden er en række ydelser undtaget for økonomirammen. Men økonomitilførslen er beskeden, og vi havde gerne set en højere økonomiramme. Når jeg og forhandlingsudvalget samlet set kunne gå ind for aftalen, er det blandt andet pga. de 200 mio. kr., der er afsat som decentrale midler i regioner og kommuner fra 2015 med henblik på lokale aftaler mellem PLO og regioner og kommuner.
- Hvor sikker kan man være på, at de 200 mio. kr. bliver udmøntet?
”Vi har sikkerhed for, at pengene er afsat, men det kræver aftaler med PLO at få dem udmøntet. Jeg føler mig sikker på, at regioner og kommuner er indstillet på at indgå underliggende aftaler med PLO – ellers ville de ikke have afsat disse midler.”
- Hvad er du mest ked af, at I ikke opnåede ved forhandlingerne?
”Vi har hele tiden været bekymrede for opgavesivning og opgaveflytninger. Det håber vi, at vi kan dæmme op imod med decentrale aftaler, som også vil indbefatte nogle af de opgaver, der bliver flyttet over i almen praksis. Derudover står der, i det økonomiprotokollat, vi har indgået, at ressourcerne skal følge opgaverne: Har regionerne behov for, at der udføres nye opgaver, skal der også laves underliggende lokalaftaler om det”.
”Endelig er det aftalt, at økonomien skal følges mellem regionerne og os, og at der skal gribes ind, hvis det ser ud til, at økonomirammen ikke holder”.
”Det er de sikringer, aftalen rummer. Vi havde gerne set, at sektoren fik tilført en bedre økonomi. Når vi alligevel siger, at økonomien ser ud til at være god nok i lyset af den situation, sundhedsvæsenet i øvrigt er i, skyldes det dels de 200 millioner, dels at vi har indbygget muligheder for at bremse op, hvis vi overskrider rammen”.
Ikke fuld opbakning fra bestyrelsen
Da bestyrelsen søndag mødtes ekstraordinært for at tage stilling til overenskomstaftalen, viste der sig at være forskellige holdninger til aftalen. På baggrund af de foreløbige meningstilkendegivelser er der fem medlemmer, der anbefaler aftalen og tre medlemmer er imod. Et medlem var fraværende.
Bestyrelsen stillede en række spørgsmål til forhandlingsaftalen, som vil blive besvaret i løbet af de næste par dage. Bestyrelsen mødes igen på torsdag, hvor der bliver taget endelig stilling til forhandlingsaftalen.
- Bruno Melgaard Jensen, betyder uenigheden, at det bliver medlemmerne, der kommer til at tage stilling til aftalen ved en urafstemning?
”Jeg tror under alle omstændigheder, det ville ende med en urafstemning. Det, vi gør i bestyrelsen nu, er sammen med sekretariatet at regne yderligere på overenskomstens konsekvenser ud fra forskellige scenarier. Det vil vi sende ud til vores medlemmer på fredag”.
