P.L.O. gør klar til regionsstruktur

Strukturdebat - det lyder lige så ophidsende som køreplanen for Odder-banen i 1976. Ikke desto mindre er det for tiden et emne, der kan bringe sindene i kog og folk på talerstolen, når læger mødes.

P.L.O.s repræsentantskabsmøde den 6. november var ingen undtagelse.

Strukturdiskussionerne drejer sig dels om den amtslige og kommunale strukturreform, der vil få stor betydning for, hvordan lægernes opgaver skal placeres og organiseres i de kommende år.

Og dels handler de om de organisatoriske ændringer, hvormed Lægeforeningen og dens delforeninger skal tilpasse sig, når kommuner lægges sammen, H:S nedlægges og amter afløses af regioner.

Klar til ny regionsstruktur

Formandsberetningen udtrykte tilfredshed med, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti havde lyttet til P.L.O.s ønske om at holde sygehuse og praksis under samme hat. Det giver gode muligheder for at fortsætte arbejdet med fx at sikre bedre sammenhæng i patientarbejdet og at opretholde den fælles videre- og efteruddannelse.

Men det er også en styrke, at forhandlingsstrukturen formentlig vil fortsætte som et landsdækkende system - kombineret med regionale samarbejdsudvalg med indflydelse i både sygehusvæsen og primærsektor.

Selv om intet endnu ligger fast, vil det formentlig blive nødvendigt at tilrette Landsoverenskomsten, og »det skal slås fast, at der fortsat er behov for et overenskomstbaseret samarbejdsudvalgssystem, som nu bliver regionalt i stedet for amtsligt«, hedder det i beretningen.

I aftalen om Strukturreformen anføres det om samarbejdsudvalgene, at de »vil kunne anvendes til løsning af uenigheder om fx serviceniveau, faglige indikationer og visitationskriterier på træningsområdet, og der skabes et grundlag for en løbende dialog om tilrettelæggelsen af indsatsen.« De regionale samarbejdsudvalg skal også have repræsentanter for praksissektoren.

De nye regioner skal efter planerne træde i kraft den 1. januar 2007. Det kommende år vil derfor kræve en stor indsats fra P.L.O., dels for at finde en struktur, der både centralt og decentralt matcher regionerne, dels for at være klædt på til at indgå i drøftelserne om at samordne de forskellige amtslige ordninger i den regionale sundhedsbetjening.

Lægekredsforeningerne

I Lægeforeningen er to processer sat i gang: Den ene handler om at tilpasse den nuværende lægekredsforeningsstruktur til de kommende regioner. Den anden om Fremtidens Lægeforening.

Hvad lægekredsforeningerne angår, har Lægeforeningen lagt et forslag frem til debat, ifølge hvilket de nuværende lægekredsforeninger fusioneres til regionskredsforeninger med virkning fra 1. januar 2006 - et år før amterne efter planen skal forsvinde til fordel for fem regioner.

De fusionerede foreninger skal løse samme opgaver som hidtil, men de myndigheder, de skal relatere sig til, bliver de nye regioner. Bestyrelserne skal som hidtil bestå af tre repræsentanter fra hver delforening, som af deres midte vælger en formand.

Ifølge forslaget skal de regionale foreninger finansieres via bloktilskud fra Lægeforeningen, og altså ikke selv opkræve kontingent. Formålet er at sikre en jævn fordeling af ressourcerne til alle medlemmer, uanset hvor i landet de bor.

Fremtidens Lægeforening

Hvad selve Lægeforeningens struktur angår, har DADL nedsat en styregruppe og tre arbejdsgrupper, der skal se på fremtidens Lægeforening ud fra hhv. en sundhedspolitisk, en standspolitisk og en forhandlingspolitisk synsvinkel.

Både lægekredsforeningernes og Lægeforeningernes fremtid skal diskuteres på Lægemødet i foråret 2005, men debatterne er allerede skudt i gang, og som den mindste delforening er P.L.O. stærkt optaget af at involvere sig i arbejdet for at sikre sig, at også Fremtidens Lægeforening matcher de praktiserende lægers ønsker.

»At der skal være en fællesforening, hersker der ingen tvivl om«, blev det slået fast i beretningen.

P.L.O.s egen struktur

P.L.O. har også sit eget strukturudvalg, som blev nedsat på repræsentantskabsmødet i april. Udvalgets rapport blev fremlagt som et særskilt dagsordenspunkt om de hovedprincipper, der skal ligge til grund for en kommende struktur.

Forslaget omfatter bestyrelsesvalg, valg til praksisudvalg og repræsentantskab, overgangsordning og forslag om mere ensartede vilkår i de enkelte regioner.

Formålet er bl.a., at P.L.O. fortsat skal kunne varetage sine medlemmers fælles faglige og økonomiske interesser, fremstå som en troværdig og resultatorienteret organisation, der vil være en attraktiv samarbejdspartner i forhold til de nye regioner, og sikre sig indflydelse på den regionale udvikling af almen praksis. Det skal ske på en måde, så P.L.O. fortsat har en demokratisk opbygning, hvor medlemmerne har indflydelse såvel lokalt som på landsplan, og således at P.L.O. kan indgå som en væsentlig og ligeværdig medspiller med YL og FAS i Lægeforeningens struktur, og med egen forhandlingsret.

Strukturudvalgets rapport fremlagde løsningsmodeller på flere områder og kom med anbefalinger - dem var der 11 af i alt. Repræsentantskabet roste rapporten og var i store træk helt enige i anbefalingerne - på nær to.

Fx skitserer rapporten flere modeller for bestyrelsesvalg. Udvalget anbefalede én, som ville sikre alle fem regioner en bestyrelsesplads. Valget skulle ske ved skriftlig afstemning i regionen efter et regionalt medlemsmøde. Derudover ville der være tre bestyrelsespladser at besætte ved valg på repræsentantskabsmødet.

Bestyrelsen og strukturudvalget kom dog ikke igennem med dette forslag. Et flertal ønskede ikke medlemsmøder og skriftlig afstemning i de fem regioner. I stedet bliver det derfor de fem regionale praksisudvalg, der hver skal udpege et bestyrelsesmedlem. Denne model vil, i lighed med den oprindelige, give en bestyrelse på fem regionsmedlemmer og tre repræsentantskabsvalgte medlemmer. Hver region må maks. være repræsenteret af to medlemmer. Formanden vil - som det også sker i dag - skulle vælges af repræsentantskabet.

Det næste ændringsforslag vedrørte repræsentantskabets størrelse. En forslagsstiller mente, at de små regioner med få praktiserende læger risikerede at blive meget dårligt repræsenteret. Et indviklet sæt valgregler skulle derfor sikre, at de enkelte stemmer i sådanne medlemsmæssigt udfordrede regioner fik større vægt. Med 14 - fuldvægtige - stemmer faldt dette forslag, og strukturudvalgets forslag om et repræsentantskab på 80 medlemmer blev stående.

Tidsplanen er stram. Meget hurtigt vil lovudvalget tage fat på at færdiggøre de ændringsforslag til P.L.O.s love, der er nødvendige efter repræsentantskabets vejledende afstemninger, så de kan offentliggøres og behandles på lokale møder og derefter på repræsentantskabets møde i april 2005. Når de er vedtaget her med evt. ændringer, skal de godkendes i Lægeforeningens hovedbestyrelse og igen bearbejdes, sendes ud osv.

Den 1. januar 2007 skal den endelige organisationsstruktur i P.L.O. være etableret, med en bestyrelse og regionale praksisudvalg, som er valgt efter de nye valgregler.

Boks: Centralisme - eller bare sund fornuft?

Der va r nogen skepsis i P.L.O.s repræsentantskab over den måde, Lægekredsforeningerne nedlægges på.

Debatten om formandsberetningen viste tydeligt, at Lægeforeningens udspil til ændring af foreningens egen struktur har vakt en del modstand.

Nedlæggelsen af Lægekredsforeningerne et år før amterne forsvinder, forslaget om at lade de nye regionsforeningers medarbejdere være ansatte i DADL og udsigten til, at det lokale kontingent fjernes og afløses af centrale bloktilskud, blev af flere talere set som udtryk for en centralisme, der vil true det lokale demokrati.

P.L.O.s formand så det nu snarere som et ærgerligt udtryk for, at et »rimeligt fornuftigt oplæg« er »blevet kommunikeret for dårligt ud« fra Domus Medica.

»Dybest set taler vi altså om en overgangsordning, der varer et år. Og selv tror jeg, at den model, Hovedbestyrelsen har fremlagt, er den mest operationelle.

De kommende regionskredsforeninger kan få en stor indflydelse, hvis de selv søger den. Men det kræver også, at de i stor udstrækning kan komme på banen i god tid.«

Michael Dupont bemærkede, at Amtsrådsforeningen og amterne allerede naturligt er mærket af, at regionerne skal tage over fra den 1. januar 2007:

»Der udvikles ikke så meget sundhedspolitik dér længere. Det kommer til at ligge i den kommende regionsstruktur.

Og derfor tror jeg, vi får mere ud af at relatere os til den.«

Ansættelser mente Michael Dupont også lå mest hensigtsmæssigt hos DADL: Dels gav det muligheden for at opbygge regionale sekretariater af en vis akademisk volumen, som ville være med til at sikre indflydelse i de fem regioner.

»Men der vil stadig være tale om så små enheder, at det vil give disse akademiske medarbejdere en større tryghed at være ansat hos DADL.« Michael Dupont understregede, at det var den slags overvejelser, snarere end ønsket om et fastere greb i magtens tråde, der lå bag Lægeforeningens overvejelser.

»Jeg tror, man skal være forsigtig med at se sådanne modsætninger mellem Hovedbestyrelsen og kredsene alle vegne. Og vi skal se lidt længere end til, om personalet nu skal være ansat regionalt eller centralt.

Det handler trods alt kun om et år. Og hvis det går med ævl og kævl, forspilder vi en enestående chance for at påvirke sundhedspolitikken i Danmark i de næste 30 år. Hvis Lægeforeningen både samlet, regionalt og søjlemæssigt er enige om, at målet er det samme - så sker der noget.«

Michael Dupont lovede, at han vil viderebringe repræsentantskabets bekymring over, at regionerne bliver frataget indflydelsen over ansættelser, til Hovedbestyrelsen.

Efter denne debat blev beretningen enstemmigt vedtaget. Formandens beretning kan læses på www.plo.dk

BOKS: Tre nye i bestyrelsen

I sin mundtlige beretning sagde formanden, Michael Dupont, at »vi har slidt tre bestyrelsesmedlemmer op i den indeværende periode.« Ingen af dem så nu særligt udslidte ud. Men to - Mette Dahl Sørensen og Egon Juul-Andersen - var faldet for reglen om, at ingen må sidde på en tillidspost i Lægeforeningen i mere end seks år.

Jens Høygaard Michelsen var på valg, men ønskede ikke genvalg. Mogens B. Christiansen var til gengæld villig til at lade sig genvælge.

Det blev han, og tre andre blev nyvalgt: Sven Erik Åbom (Nordjylland), Klaus Friis-Andersen (Århus Amt) og Birgitte Alling Møller (Frederiksborg Amt).

BOKS: Stærk opbakning til ny akutpolitik

Akutudvalgets bud på en ny, enstrenget akutbetjening (omtalt i Ugeskriftet i sidste uge) fik stor ros og en yderst velvillig modtagelse på P.L.O.s repræsentantskabsmøde. Og rapportens lidt beskæmmende undersøgelse, som har vist, at ca. en fjerdedel af patienterne ikke altid kan komme igennem i dagtiden, blev også taget til eftertanke.

»Vi er glade for rapporten. Men også lidt kede af den, fordi tilgængeligheden i vores amt var så dårlig. Det er beskæmmende. Hvad skal vi gøre med de kolleger, der gerne vil nyde godt af overenskomsten, men som ikke vil forpligte sig tilstrækkeligt af den?«, lød et typisk indlæg under dette debatpunkt.

Rapporten blev godkendt, og Yves Sales, som havde præsenteret den på udvalgets vegne, erklærede sig også meget glad for de reaktioner, tilgængelighedsundersøgelsen havde fremkaldt.

Rapporten, som er grundlaget for P.L.O.s akutpolitik, vil formentlig åbne for, at Lægeforeningen efter flere forgæves tilløb nu kan formulere en fælles akutpolitik så tidligt, at det kan nå at påvirke udformningen af beredskabet i de fem regioner, der etableres fra den 1. januar 2007.

BOKS: Praksisdøden

Som relativt ny formand for P.L.O. har Michael Dupont netop været på mødeturné til landets praksisudvalg, og noget af det, som havde gjort størst indtryk på ham, havde været problemerne omkring forladte praksis, sagde han i sin mundtlige beretning:

»Ikke kun situationen for de kolleger, der må dreje nøglen om, fordi det er umuligt at finde en afløser, men i lige så høj grad problemerne for de kolleger, der så må løfte byrden«, sagde han.

»Vi er et godmodigt folkefærd - nogle gange for godmodige - og jeg synes, det er på sin plads at slå fast, at overenskomstens bestemmelser omkring lukkegrænser stadig gælder, og at man er i sin gode ret til at sige stop for tildelingen af nye patienter, hvis man synes, at grænsen ikke blot er nået, men også overskredet.«

Hvis man midlertidigt var villig til at dispensere, indtil lægemanglen er overstået, var det i orden, sagde Michael Dupont. »Men så er man også i sin gode ret til at få kompensation for de ulemper, det måtte forvolde. Vi er vores ansvar bevidst. Det skal modparten også være.«