PLO: Kliniske retningslinjer skal laves uden industrilæger

Sidder du i et advisory board, er investigator eller konsulent for medicinalindustrien, er du diskvalificeret til at deltage i arbejdet med de kommende nationale kliniske retningslinjer.

Så klar er melding fra de praktiserende lægers formand Henrik Dibbern:

»Der skal ikke sidde nogen læge, der har interessekonflikter eller mulige interessekonflikter med medicinalindustrien, der, hvor de retningslinjer bliver skrevet«, fastslår formanden.

Dermed vil førende danske specialister og aktive klinikere i videnskabelige selskaber være frataget muligheden for at sikre en ensartet og evidensbaseret nationalt fastlagt behandling. Alene på grund af deres bånd til industrien.

Alle former for økonomiske mellemværender mellem læge og medicinalindustri er i PLO-formandens optik en »interessekonflikt«, og både igangværende og nært forestående industrisamarbejde »må udløse en karensperiode«, der skal gælde år efter endt samarbejde, siger Henrik Dibbern.

Årsagen til den kontroversielle udmelding er, at PLO-formanden vil sikre, at det alene er faglige hensyn til patienterne, der tæller. Ingen må kunne beklikke de kommende behandlings-guidelines for at være skjult dikteret af medicinalindustrien.

Også derfor foreslog PLO-formanden før jul, at læger, der sidder i myndighedernes eller ministeriets rådgivende udvalg, ikke må samarbejde med medicinalindustrien samtidig.

Lægevidenskabelige Selskaber: Det er ikke velgennemtænkt

Formanden for Lægevidenskabelige Selskaber Peter Schwarz er lodret uenig i PLO-formandens synspunkt:

»Lidt firkantet sagt synes jeg, at det er alt, alt, alt for snævert at melde sig kritisk over for lægemiddelindustrien alene. Det bliver skingert, og jeg synes, at det er unuanceret og ikke velgennemtænkt«, siger han og fortsætter:

»Det skal naturligvis være de mest kompetente læger med den største faglig viden, der skal deltage i arbejdet. Og mange af dem vil eksempelvis også undervise, hvor industrien direkte eller indirekte finansierer. Skulle vi følge Dibberns logik og bandlyse disse læger i arbejdet, får vi kliniske retningslinjer, der ikke vil være det papir værd, som de er skrevet på. De vil nemlig ikke blive efterfulgt, da de ikke vil holde et tilstrækkeligt højt fagligt niveau. Sådan er det«.

Henrik Dibbern, er det ikke de bedste specialister, dem, der f.eks. er blevet headhuntet af industrien til at indgå i kliniske studier, du vil fratage muligheden for arbejdet med kliniske retningslinjer?

»De er dygtige, ellers var de ikke blevet rekrutteret. Men samarbejdet er også karakteriseret af, at de er positivt indstillet over for industrien - på dens præmisser. For det er nu engang industrien, der opstiller præmisserne for et samarbejde«, siger Henrik Dibbern.

Der er så mange dygtige læger herhjemme

Ifølge Peter Schwarz er det en misforståelse at tro, at de kliniske retningslinjer på konkrete fagområder skal laves af enkeltpersoner. De skal derimod udarbejdes af grupper af specialister, primært fra de respektive videnskabelige selskaber, der opnår konsensus, hvorved en mulig bias undgås.

Henrik Dibbern er ikke bange for, at et lille land som Danmark vil være tømt for særligt kompetente speciallæger til arbejdet, hvis de industrisamarbejdende læger fjernes fra arbejdet med de kliniske retningslinjer:

»Der er så mange dygtige læger herhjemme, og det er jo trods alt ikke et flertal, der har igangværende projekter med industrien (omkring hver tiende læge har oplyst industrisamarbejde til Lægemiddelstyrelsen, red.). Så man kan sagtens finde nogle fagligt højt kvalificerede eksperter, der ikke har et samarbejde og dermed ikke har en mulig bias og er påvirkelige for atter at sænke grænsen for, hvornår vi skal skille syge fra raske - mere end vi allerede gør i forvejen«, siger han.

Lægevidenskabelige Selskaber: Deltagerne skal måske deklarere sig

Peter Schwarz mener ikke, at sådan en ide kan gennemføres i den »realistiske verden«:

»Hvis en specialist er en af de dygtigste på sit felt, er det klart, at vedkommende har nået det faglige niveau gennem hårdt slid. Har man det, vil man naturligvis også gerne fortælle om sin viden. Det være sig i undervisningssammenhænge betalt af industrien, som investigator eller snart i arbejdet med kliniske retningslinjer«, siger han.

Men formanden for Lægevidenskabelige Selskaber mener dog, at de læger, der deltager i arbejdet, skal deklarere sig på linje med deklarationerne ved publicering af videnskabelige artikler i Ugeskriftet.

»Så der er fuldt ud transparens«, siger Peter Schwarz.

Kliniske Retningslinjer

• Danske Regioner, Lægeforeningen, Lægevidenskabelige Selskaber og Sundhedsstyrelsen er enige om, at patienterne skal sikres national ensartet og evidensbaseret behandling via elektroniske kliniske retningslinjer.

• Sekretariat og faglig forankring skal ligge i Sundhedsstyrelsen.

• Selve retningslinjerne skal formuleres af specialeselskaberne.

• S-SF-R-regeringen har over de næste fire år afsat 80 mio. kr. til arbejdet.

Kilde: Ugeskrift for Læger