PLO: Lægemangel truer trods lokal overkapacitet

»At Region Hovedstadens og Region Midtjyllands læger samlet rapporterer om en betydelig ekstrakapacitet, løser ikke problemet med lægemangel i Nordjylland, hvor der i øjeblikket står 46 stillinger ledige«, siger Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation.

I sidste uge kunne Ugeskriftet.dk bringe tal, som viste, at mens lægerne i f.eks. Hedensted kunne tage 20 pct. flere patienter ind, havde Samsø praktisk taget ingen ledig kapacitet.

I dele af landet (se faktaboks) er udsigterne for lægedækningen da også dystre: En ny lægeprognose fra PLO viser, at der i 2020 vil mangle op mod 100 praktiserende læger i Region Nordjylland. I dag er der 343 praktiserende læger i regionen.

I f.eks. Region Midtjylland kan de praktiserende læger samlet set tage 135.000 flere patienter ind. På regionsplan betyder det, at der samlet er en uudnyttet kapacitet på omkring 10 pct. Det viser en høring blandt regionens 830 praktiserende læger.

Ifølge den seneste overenskomst mellem PLO og Danske Regioner skal regionerne hvert år spørge de praktiserende læger, hvor mange ekstra patienter de mener at kunne tage. Fire af fem praktiserende læger i Region Midtjylland siger ifølge den første af disse høringer, at de har kapacitet til at tage flere patienter. I for eksempel Herning viser undersøgelsen, at kommunens praktiserende læger kan tage 8.237 nye patienter ind.

Tendensen er den samme i landets øvrige regioner.

Regionsrådsmedlem og medlem af regionens samarbejdsudvalg, Conny Jensen (S), konkluderede på den baggrund i Herning Folkeblad, at "så der er ikke lægemangel i Region Midtjylland".

Overvejer at omfordele ydernumre

Tallene dækker dog over store forskelle: Mens der i Hedensted er en uudnyttet lægekapacitet på over 20 pct., er Samsø med 1,45 pct. tæt på fuld udnyttelse. Øen er dermed kun en pensionering fra et alvorligt problem.

Conny Jensen, den ubenyttede lægekapacitet i Herning er ifølge undersøgelsen på 10 pct. Skulle den hellere være 1,45 pct. som på Samsø? Så bliver der jo pludselig stor lægemangel, når hver tredje læge går på pension i løbet af de næste få år? Skal der ikke være en vis buffer?

»Vi blev alle meget overraskede over resultatet af undersøgelsen - at der alligevel er så stor kapacitet; det overgik alle forventninger. Men vi har jo muligheden for at se kritisk på det, når der skal tildeles ydernumre«.

... så der f.eks. skal tildeles færre ydernumre der, hvor der er stor uudnyttet kapacitet?

»Det kan godt være et udgangspunkt. Vi planlægger jo hvert eneste år«.

Hver tredje læge i regionen er over 60 år. Hvordan vil I forebygge, at der pludselig bliver en voldsom underkapacitet?

»Vi afprøver alle muligheder for at friste de yngre læger herud. Jeg indrømmer, at det kan være en vanskelig opgave. Men jeg synes, det er ved at blive bedre. At det er ved at blive mere fristende for de yngre læger at søge ud: Jo færre sengedage på hospitalerne, jo flere arbejdsopgaver kommer der ud til lægerne, som gør det spændende at arbejde i almen praksis«, siger Conny Jensen.

Bufferkapacitet

Fordi undersøgelsens tal dækker over store lokale forskelle, kan man ikke bruge den til at aflyse lægemanglen med, siger Bruno Melgaard Jensen, formand for PLO's praksisudvalg i Region Midtjylland.

Han blev selv overrasket over tallene, men han afviser, at de viser »overkapacitet«, og vil hellere kalde det »bufferkapacitet«.

»Jeg synes, det er fint, at der nogle steder åbenbart er overskud til at passe lidt flere, end vi gør. Men man kan ikke generelt sige, at så er der ikke lægemangel, for der er områder, hvor der er - eller meget hurtigt kan opstå - problemer«, siger Bruno Melgaard Jensen.

»Vi har jo aldrig haft lægemangel i Herning - eller i Odder, hvor jeg er praktiserende læge, i Aarhus, Silkeborg og for den sags skyld heller ikke i Holstebro - endnu. Men vi har haft det ude omkring Skjern-Tarm, vi har nogle problemer oppe omkring Lemvig, i Salling og på Fur. Vi har lægemangel ude på det yderste af Djursland, omkring Grenaa og i andre yderkanter«, siger Bruno Melgaard Jensen.

»Indtil videre har vi sammen med regionen løst problemerne i fællesskab fra sag til sag. Og det regner jeg da med, at vi kan blive ved med. Men det er jo første gang, det er blevet undersøgt. Lad os nu se, hvordan det ser ud, når vi undersøger lægedækningen næste år - så er der måske lidt mere fast grund under fødderne«.

Dibbern: Reguler nynedsættelser

Henrik Dibbern peger på, at ekstrakapaciteten i de større byer kan være svær at udnytte, så længe der er helt frit lægevalg:

»Jeg bor f.eks. langt ude på landet på Nordfyn og har 1.200 patienter i min praksis. Så jeg kunne altså godt tage 400 mere. Dels kan det jo være, at patienterne synes, jeg er en dum gammel læge. Og dels bor jeg altså helt ude på bøhlandet, hvor der ikke er 400 patienter til«, siger han.

Henrik Dibbern peger på, at man kunne ændre reglerne, så man ikke længere selv vælger sin læge - man bliver tilmeldt den læge, som har ledig kapacitet.

En anden mulighed er, som Conny Jensen nævner, at se på fordelingen af ydernumre. Hvad siger du til det?

»Allerede før de sidste forhandlinger foreslog vi faktisk Danske Regioner at begrænse antallet af nynedsættelser omkring de store byer, hvor der er rigelig kapacitet. Hvis der blev nedsat færre læger der, ville det øge tilskyndelsen til at nedsætte sig lidt længere væk«.

Eller til at fravælge almen medicin ...

»Det er jo problemet. Vi ved jo ikke, om de så kan finde på at vælge et helt andet speciale, hvor der er et stort udbud af stillinger i de storbyer, hvor de gerne vil bo«.

Henrik Dibbern fastholder dog, at tallene kan bruges til noget godt:

»Det skal bare gøres med omtanke, og derfor skal vi stadig arbejde for at sikre læger til dem, der ikke bor i storbyerne«.