PLO: Reallønsfald skal hentes ind nu

Der er nye ansigter på begge sider af bordet - men knasterne er de samme, når Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i dag mandag mødes for at genoptage de overenskomstforhandlinger, der kuldsejlede for over et år siden.

Fra PLO's side bliver det helt centrale krav lønnen: For ganske vist er de praktiserende lægers nettoindkomst steget i overenskomstperioden; men slet ikke i samme takt som lønnen for sammenlignelige grupper.

Desuden har stigningen ikke holdt trit med inflationen.

Ifølge en undersøgelse, som revisionsfirmaet Deloitte i august har foretaget for PLO, steg nettoindtægten for alment praktiserende læger fra 2006 til 2009 med 7 pct. I samme periode steg kommunale chefers løn med 14,4 pct. Ledende overlæger steg med 13,8 pct., mens de overenskomstansatte overlægers løn var steget med 10,3 pct.

Den gennemsnitlige praktiserende læge har en årlig nettoindkomst på 1.073 mio. kroner. Den ledende overlæge tjener til sammenligning 1.123 mio. kroner, mens den overenskomstansatte overlæges indkomst er 978.000 kroner.

»Det bliver svært at rekruttere«

Mens de praktiserende lægers indkomst er steget med 7 pct., er nettoprisindekset steget med 7,9 pct. i perioden. Der er således ikke kun tale om et efterslæb i forhold til hospitalslægernes stigning, men også om et fald i reallønnen.

Det er da også netop dette fald i reallønnen, PLO's formand Henrik Dibbern slår ned på:

»Det er da vist ikke sket for nogen anden gruppe«, siger han.

Modparten har ikke på forhånd afsløret, hvilken

økonomisk ramme, der forhandles inden for.

Hvad tror du, er realistisk at nå?

»Det vil jeg helst ikke udtale mig om nu, hvor vi nærmest er på vej ind i mødelokalet. Men vores krav er fortsat, at vi skal have den samme velfærdsforbedring, som vi kan se, vores overlægekolleger har fået«.

Henrik Dibbern begrunder sammenligningen med sygehusoverlægerne med, at det for en ung læge er karrierealternativet til almen praksis: Hvis de praktiserende lægers indtægt halter længere og længere efter overlægernes, bliver det vanskeligt at rekruttere til almen praksis, argumenterer han.

Men er ledende overlæger de mest relevante

at sammenligne jer med?

»Man kan diskutere, hvilken overlægefigur vi skal sammenlignes med. Når vi ikke sammenligner os med overenskomstansatte overlæger, er det, fordi de i princippet ikke har et ledelsesansvar. Til gengæld siger vores modpart, at vi ikke kan sammenligne os med ledende overlæger, fordi de har et budgetansvar på mange millioner. Men vi har jo til gengæld en personlig risiko, som den ledende overlæge ikke har - vi kan gå nedenom og hjem«.

Overlægen er lønmodtager, mens I som selvstændige har helt andre skatteforhold. Gør det ikke sammenligningen problematisk?

»Unge læger, der skal vælge karriere, tænker blandt meget andet også på den fremtidige indkomst. Hvis de ser almen praksis som et område, hvor de ender med at tjene mindre ved at drive egen virksomhed, end hvad de nemt kan opnå ved at vælge sygehuskarrieren, så bliver almen praksis valgt fra. Så uanset, om man synes, vilkårene er ens eller ej, så konkurrerer vi i om de unge læger. Derfor bliver vi nødt til at følge med i udviklingen«.

Økonom: De ligger stadig pænt

Økonom Jakob Kjellberg, Dansk Sundhedsinstitut, tror ikke, at der er plads til en stigning, der kan kompensere de praktiserende læger for deres reallønsfald:

»Selv om de i de seneste få år har haft et mindre reallønsfald, har de praktiserende læger gennem en lang periode haft en meget høj stigningstakt. I forhold til sammenlignelige grupper i hospitalssektoren ligger de stadig pænt«.

Men stadig under reallønsudviklingen?

»Det hænger i nogen grad også sammen med, at man har fået nyt personale ind, som er blevet dyrere efter den seneste overenskomst. Men det er en overgang, indtil man får udnyttet det personale mere effektivt. Og det er der faktisk relativt gode muligheder for i den eksisterende overenskomst«, siger Jakob Kjellberg.

Det betegner Henrik Dibbern som »en øjemålsvurdering af situationen«:

»RLTN ved godt, at en økonomigenopretning er central i forhandlingerne og afgørende for en aftalefornyelse«, siger han.

»Og at vi ikke skulle anvende vores personale effektivt, kan man kun le ad. Selv om vores hårdtarbejdende personale nok ikke vil le med«.

Danske Regioners chefforhandler Kristian Heunicke vil ikke kommentere undersøgelsen før forhandlingsmødet i dag, men oplyser, at man er i gang med en grundig analyse af tallene.