PLO-repræsentantskabsmøde: Kolleger beder nærmest om, at regionen laver »en 1813« på dem.

De praktiserende lægers verden er under kraftig forandring i disse år. Der blæser skiftende vinde, og PLO-landskabet er varieret med både bakke og dal – på jorde, der kan være af den federe eller den mere magre slags.

Denne blanding af diversitet og forandring kom til fulde til udtryk på repræsentantskabsmødet i PLO, som blev afholdt den 23. november i Tivoli Congress Center i København.

Det blev et repræsentantskabsmøde, der på flere områder traf beslutninger, som afspejler den ændrede bemanding i almen praksis med færre klinikejere og flere ansatte læger. Og samtidig kom den udbredte lægemangel og de markante forskelle på lægevagten landet over til at præge debatten på repræsentantskabsmødet – i særlig grad drøftelserne af de kommende forhandlinger om en ny overenskomst.

Formand Christian Freitag kunne i sin mundtlige beretning blandt andet berette, at den omdiskuterede og tidligere så forhadte 1813-løsning på lægevagten i Region Hovedstaden nu af nogle pressede praktiserende læger ligefrem bliver set som en populær løsning på problemerne.

»Tænk en gang ... for seks år siden var vi 1.000 læger i Region Hovedstaden, der blev både skuffet og gale over at blive smidt ud af vores vagtarbejde. I dag er der kolleger, ja, tæt på en hel region, der nærmest beder om, at regionen laver en såkaldt »1813« på dem. For udenforstående kan det måske virke utroligt, men for os praktiserende læger er det jo en udvikling, der nærmest ensidigt forklares af det stigende pres, som de fleste praktiserende læger oplever i deres dagligdag«.

Den seneste opgørelse fra PLO viser, at 62 procent af alle praksis har lukket for tilgang. Der er da også travlt i almen praksis. Den seneste trivselsundersøgelse fra 2016 viste, at 38 procent af de praktiserende læger har symptomer på udbrændthed.

Men Freitag har ikke ændret sit principielle syn på lægevagten. Han ser den stadig som en »almen medicinsk kerneopgave«, som løses bedst af speciallæger i almen medicin, der har deres daglige gang i almen praksis.

Selv om der er stor forskel på, hvor velfungerende lægevagten er i de fire PLO-drevne lægevagtsregioner – med Region Sjælland som det store problembarn – vil det blive »helt afgørende for de kommende overenskomstforhandlinger«, at dette område falder på plads, slog Christian Freitag fast. For vi kan ikke ignorere, at »de praktiserende læger ikke længere kan leve op til de politiske forventninger, der er til lægevagten«, pointerede han og understregede:

»Vi bliver nødt til at økonomisere med de praktiserende lægers tid – også efter kl. 16.00«.

»Mindre hamsterhjul«

Debatten om de kommende overenskomstforhandlinger og indlæggene fra de regionale PLO-formænd kom da også i vidt omfang til at handle om lægevagt, om travlhed og om trivsel.

Annemette Alstrup fra PLO-Nordjylland skar det ud i pap, da hun efterlyste en overenskomst, der lægger op til »mindre hamsterhjul«.

Karin Zimmer, formand for PLO-Hovedstaden, anbefalede en overenskomst, der lægger vægt på at styrke den almenmedicinske indsats i dagtiden, så også landets store 1813-ramte region uden lægevagtsforpligtelser kan se sig selv i en kommende aftale.

Og Ulrik Hesislev, formand for PLO-Sjælland sagde lige ud, at det var »trist« at skulle berette om sundhedsvæsenet i Region Sjælland.

»Hos os har man nemlig fornemmelsen af at stå på en synkende skude. Vi er på mange måder blevet en nødlidende region – og mit bud er, at vi er nummer sjok inden for sundhedsvæsenet i Danmark«, sagde han blandt andet.

Flere efterlyste, at vagtlægerne skal bruge mindre tid på landevejen, og at der skal være færre lokaliteter åbne for lægevagt. Det skal være slut med at sidde i afsidesliggende, utrygge lægevagtslokaler midt om natten, hvor man sidder alene med patienterne uden andet personale.

Debatten berørte i øvrigt også emner som takst for e-konsultationer, kronikerhonorar, ultralyd samt det 13 punkter store idékatalog til en styrket indsats i almen praksis for borgernes mentale sundhed, som blev præsenteret på repræsentantskabsmødet.

Barsel til yngre læger i PLO-klinikker

Lørdagen bød også på en række centrale beslutninger, som understreger de mange forandringer i almen praksis i disse år.

Først og fremmest vedtog repræsentantskabet for Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA), der holdt møde umiddelbart før PLO, at der skal indledes forhandlinger med Yngre Læger om en overenskomst for speciallæger i almen medicin, der er ansat i PLO-klinikker.

Det glæder Helga Schultz, formand for Yngre Læger, der var en af de indbudte gæster til repræsentantskabsmødet.

»Vi er glade for, at der nu bliver indledt forhandlinger med Yngre Læger om en overenskomst for de ansatte læger i almen praksis. Hvad overenskomsten vil føre til, ved vi endnu ikke, men selve det, at vi nu kan forhandle medlemmernes vilkår, er positivt«.

Og der var flere gode nyheder til de ansatte læger. Det blev således besluttet, at ansatte læger i PLO-klinikker fra 1. januar 2020 omfattes af dækning ved sygdom og barsel, hvis de i deres kontrakt har ret til fuld løn.

Med ændringen imødekommes et mangeårigt ønske fra blandt andet Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM) om bedre barselsvilkår i almen praksis. Ændringen forventes da også at få stor betydning for rekruttering af almenmedicinere til almen praksis.

Helga Schultz:

»Det er meget positivt, at der nu er sikret løn under barsel til de ansatte almenmedicinere i almen praksis. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil styrke rekrutteringen til almen praksis, for hidtil har det været mere tillokkende for almenmedicinere, der ønskede at få børn, at blive ansat på hospitalerne, hvor de kan få løn under barsel, frem for i almen praksis. Det rettes der op på nu«.

Med OK-14 blev det muligt at ansætte læger i almen praksis i tidsubegrænsede stillinger, og der har siden været en svag stigning i antallet af ansatte læger, mens antallet af klinikejere generelt er faldende.

De seneste tal fra november 2019 viser, at der er 155 ansatte læger i almen praksis, heraf er 112 yngre læger. Til sammenligning er antallet af PLO-læger faldet fra 3.613 for ti år siden til 3.365 i år.

Intet drama

De færre ejerlæger er da også årsagen til, at der nu indføres et nyt kapacitetskontingent. Det skal gælde de medlemmer, der har ikke-PLO-læger ansat i en kapacitet, hvor den ansatte er på lægevalgslisten.

Kapacitetskontingentet bliver på to tredjedele af det ordinære PLO-kontingent, men giver ikke mere indflydelse.

Det ordinære kontingent stiger også, hvilket bl.a. skyldes de færre PLO-læger, øget aktivitet på grund af de forestående overenskomstforhandlinger, en ændring i bemandingen i de regionale sekretariater samt kommende projekter, herunder en ny trivselsundersøgelse. Alt i alt medfører det, at det årlige kontingent stiger fra 13.945 til 16.228 kroner.

Til sidst skulle forsamlingen vælge nye medlemmer af PLO's bestyrelse, og der var på forhånd lagt op til en lille smule spænding og drama, eftersom der var tre kandidater til to pladser.

Kandidaterne var: Lise Høyer, den hidtidige formand for PLO-Midtjylland; Gunver Lillevang, nuværende bestyrelsesmedlem på valg; samt Nina Åslund fra PLO-Hovedstaden.

Nina Åslund valgte imidlertid at trække sit kandidatur umiddelbart før afstemningen, så Lise Høyer og Gunver Lillevang blev valgt uden modkandidater. Det betyder så også, at den store lægeregion i hovedstaden, der rummer en tredjedel af landets praktiserende læger, mistede en repræsentant i bestyrelsen.

Karin Zimmer sagde i en kommentar til valget, at PLO-Hovedstaden har en positiv forventning om, at bestyrelsen vil sikre, at lægerne i hovedstaden fortsat har en stemme.

Som helhed blev PLO-repræsentantskabsmødet derfor en dag uden de helt store udbrud og dramaer. Trods kontingentstigning og optræk til kampvalg kunne forsamlingen bevare en forholdsvis behersket hvilepuls dagen igennem.