PLO: »Rigsrevisionen er ikke sandheden«

I august 2012 offentliggjorde Rigsrevisionen en beretning om praksissektoren, der siden har fået tillagt så stor betydning, at de Praktiserende Lægers Organisation mener, at det hele har været et nøje orkestreret forløb.

Ifølge PLO hiver sundhedsminister Astrid Krag (SF) og Danske Regioner ved snart sagt hver en lejlighed beretningen frem og bruger den som argumentet for og beviset på, at PLO bør acceptere de krav, der kommer fra regionernes side i forbindelse med de konfliktfyldte overenskomstforhandlinger:

»Vi står med en rapport fra nogen, der ved noget om tal og strukturer om et yderst komplekst område. Rigsrevisionen har kun talt med vores modpart, der varetager området, regionerne, så må det alt andet lige også blive et partsindlæg og ensidigt«, siger PLO-formand Henrik Dibbern.

Planlagt forløb?

I juni måned sidste år indgik Danske Regioner og regeringen økonomiaftale for 2013, hvori der stod, at begge parter »vil arbejde for, at særligt den lægelige del af praksissektoren i stadig større grad integreres i det samlede sundhedsvæsen, herunder sikring af at regionerne råder over de fornødne planlægnings- og styringsredskaber«.

Måneden senere kom kravoplægget til overenskomstforhandlingerne fra Danske Regioner, der ville have beslutningsret over planlægning, styring og kontrol med de praktiserende læger.

I august støttede alle parter i Det Præhospitale Akutudvalg, undtagen Lægeforeningen, at regionerne bør overtage ledelsen af lægevagten.

Kort efter kom så selve beretningen fra Rigsrevisionen, der fastslog, at regionerne har en alt for dårlig styrings-, planlægnings- og kontrolmulighed med praksissektoren.

Minister brugte rapport for nylig

Selvom sundhedsminister Astrid Krag nu har erkendt, at beretningen direkte indeholder faktuelle fejl (se modsatte side) bliver den stadig brugt ved mange lejligheder. Senest i begyndelsen af måneden i striden om lægevagten i Helsingør (se s. 94).

PLO er »godt træt« af den beretning, som foreningen anser for et velorkestreret »partsindlæg«.

I modsætning til Danske Regioner var PLO ikke høringspart for Rigsrevisionen. Men i et system, hvor de to parter, PLO og Danske Regioner, er ligeværdige, virker det på PLO som ret påfaldende, at Rigsrevisionen, sekunderet af sundhedsministeren, fremmer synspunkter og holdninger, der angiveligt kommer direkte fra modparten:

»Én ting er, hvordan selve rapporten er blevet til. Det virker som et stykke fejlbehæftet revisionsarbejde. Noget andet er, og det irriterer mig virkelig, hvordan den

bliver brugt og misbrugt for at fremme modpartens synspunkter. Jeg anerkender præmissen om, at de mennesker har forstand på tal, og at de har talt med den ene part. Men jeg ville ønske, at vi alle holdt op med at bruge rapporten fra Rigsrevisionen som den eviggyldige sandhed. Det er simpelthen ikke rimeligt«, siger Henrik Dibbern.

Skal vi være fastansatte?

Ifølge PLO virker det til, at rapportens konklusion har haft »et bundet mandat«, som forskellige aktører kan henvise til, når det handler om fremtidens indretning af almen praksis:

»Vi har et forhandlingssystem, og vi er selvstændigt erhvervsdrivende, det nytter ikke noget, at minister og regioner henviser til Rigsrevisionen og siger, at sådan skal det være. Det offentlige har tegnet en kontrakt med en privat leverandør om at løse visse opgaver. Hvis vi bare skal overlade alle kontrolinstanser og alt det andet til det offentlige, som de kræver, så forudsætter det en anden praksismodel. Så kan de fastansætte os. Men det ønsker vi ikke, og det tror jeg egentlig heller ikke, at regionerne gør«, siger Henrik Dibbern.

Sundhedsminister afviser PLO-kritik

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) kalder det »ganske naturligt, at rapporter fra Rigsrevisionen tillægges en vis betydning«.

Hun er helt uenig i PLO's kritik af beretningen:

»Rigsrevisionen er en fuldt uafhængig myndighed, så jeg deler bestemt ikke PLO's opfattelse af, at rapporten er et partsindlæg. Jeg er helt tryg ved Rigsrevisionen, der er vant til at foretage uvildige undersøgelser og er kendt for at udføre et seriøst stykke arbejde«, oplyser ministeren.

Hvorfor henviser du ved adskillige lejligheder til og støtter beretningen fra Rigsrevisionen midt i en overenskomstforhandling mellem PLO og Danske Regioner - og på den måde tager parti?

»Det vil være meget underligt, hvis jeg som sundhedsminister undlod at forholde mig til, at Rigsrevisionen konkluderer, at de eksisterende rammer gør det vanskeligt for regionerne at styre aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Det bliver jeg naturligvis nødt til at forholde mig til som den ansvarlige minister på området. Men jeg er fuldt ud bevidst om, at det vil være upassende, hvis jeg blander mig i den verserende overenskomstforhandling, og derfor har jeg også holdt mig fra at kommentere på forhandlingerne i medierne, mens de har stået på«.

I øjeblikket mødes PLO og Danske Regioner på sekretariatsniveau for at få de sammenbrudte forhandlinger tilbage på sporet.

Sundhedsminister erkender fejl i rapport fra Rigsrevisionen

Rigsrevisionens meget omdiskuterede beretning fra august måned indeholder faktuelle fejl om udgiftsstigninger i almen praksis.

Det erkender sundhedsminister Astrid Krag nu i et § 20-svar til Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde:

»Opgørelsen bygger på tal, der ikke er sammenlignelige for perioden 2001 til 2011«, skriver ministeren.

Sophie Løhde kalder sagen »alvorlig, da Rigsrevisionen er det sted, hvor man har en ypperlig ekspertise, hvad angår at redde trådene ud om økonomisk udvikling«.

Med henvisning til Rigsrevisionens beretning har PLO ved flere lejligheder fortalt, at samfundets udgiftsstigning til almen praksis i perioden 2001-2011 var på blot 13,4 pct. Og langt mindre end væksten på hospitalerne på 29,5 pct., som sundhedsministeren har oplyst til Folketinget.

Men den anerkendte sundhedsøkonom Jes Søgaard rejste tvivl om den lave vækst. I Ugeskriftet erkendte rigsrevisoren også, at tallene nok ikke var præcise.

Det har sundhedsministeren nu sat sin underskrift på.

»Man stiller sig stilfærdigt spørgsmålet, hvad der kan ligge af andre fejl, når der i en så central ting, udgiftsudvikling i almen praksis, bruges forkerte tal. Man kan ikke komme bort fra, at det er et meget centralt tal i hele diskussionen om anbefalingerne i beretningen«, siger Sophie Løhde (V).

Henrik Dibbern påpeger, at det bør være »ret så vigtigt for en revisor, at alle tal og hvert et komma er korrekt«.

Fakta

Forkert udgiftsstigning i almen praksis

• Rigsrevisionen oplyser væksten i de offentlige udgifter til almen praksis fra 2001 til 2011. Omregnet til pct. er den på 13,4 pct. Det er faktuelt forkert.

• Efter strid om tallene oplyser Sundhedsministeriet til Folket ingets Sundhedsudvalg, at væksten reelt har været på 24,6 pct.

• Rigsrevisionen brugte ikkesammenlignelige

• tal fra henholdsvis Sundhedsministeriet og Finansministeriet til at beregne den forkerte vækstrate.

Ingen effektiv kontrol af § 93

• »En af årsagerne til, at regionerne ikke kan udføre en effektiv kontrol, er, at en væsentlig del

• af kontrollen med ydernes forbrug og kompetencen til at sanktionere yderne er henlagt til regionernes samarbejdsudvalg, hvori ydernes organisering indgår«, Rigsrevisionens beretning s. 24.

• PLO har spurgt PLO-Regionalt, om der findes eksempler på sager om fastsættelse af henstillinger eller højestegrænser, hvor PLO og regionen har været uenige - så regionen ikke kan udføre »effektiv kontrol«.

• Nej, lyder det fra PLO i Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Nordjylland. I Midtjylland oplevede PLO dog fire sager i 2012 om højestegrænser, hvor regionen ikke længere ville benytte den hidtidige procedure, men direkte ville fastsætte højestegrænser. Derfor opstod der uenighed i samarbejdsudvalget.

Partsindlæg?

• »Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet«, s. 7.

• PLO har en såkaldt paritetisk medindflydelse på sektorens udvikling. Hvorfor var PLO så ikke høringspart?

Problemer med lægedækning er ensidig

• »Regionerne har ikke selvstædig kompetence til at fastsætte, hvor mange alment praktiserende læger regionen finder tilstrækkelig til at dække borgernes behov«. s. 3.

• Danske Regioner har kritiseret PLO for ikke at ville afhjælpe problemer med lægemangel.

• PLO har under OK-forhandlingerne efterlyst konkrete eksempler, hvor PLO skulle være ukonstruktiv. Men PLO ser helt anderledes på de konkrete eksempler end regionerne, hvorfor PLO igen undrer sig over, hvorfor de ikke var høringspart for Rigsrevisionen.

Læger styrer ikke udgifterne

• »Regionerne har med udgangspunkt i de landsdækkende aftaler begrænsede muligheder for at påvirke forbruget af ydelser, da forbruget primært er afhængigt af ydernes vurdering af behov for ydelser«, s 14.

• Nej, siger PLO. Lægerne styrer ikke aktiviteten primært, det gør den frie adgang til at søge lægehjælp. Først herefter er det en lægefaglig vurdering af behandling og undersøgelse.

Kilde: Rigsrevisionens beretning, Ugeskrift for Læger, PLO, div. § 20-svar til Folketingets Sundhedsudvalg.