P.L.O. vil kvalitet og uafhængighed

En effektiv, men fagligt og menneskeligt forsvarlig akutbetjening. Mere og bedre it, men kun når den er til reel hjælp for både patienter og læger. Åbenhed over for samfundets ønsker til specifikke indsatsområder, men uden at give køb på den brede grundydelse. Det er nogle af de mål, P.L.O. har sat sig for i den kommende tid i en indsats, der med formand Michael Duponts ord er »både grænseoverskridende og systembevarende«.

P.L.O. holdt repræsentantskabsmøde i Ålborg den 17. april. Mødet efterlod ingen tvivl om, at de praktiserende læger arbejder meget aktivt for at være optimalt rustede til udfordrin-gerne i den nye offentlige struktur, som regeringen præsenterer den 29. april. Den overordnede udmelding fra mødet var, at almen praksis meget gerne vil være en kreativ medspiller i samfundets arbejde for at skabe et bedre sundhedsvæsen, men forandringer skal være til det bedre, og det præger efter P.L.O.s mening bestemt ikke alt nyt fra de offentlige samarbejdspartnere. Værner man ikke om de velfungerende institutioner som familielægen, kan meget tabes på gulvet.

Og at der faktisk er grund til ikke kun at møde udfordringerne med åbne arme, men også med paraderne oppe, fremgik for eksempel af et indlæg fra praksisudvalgsformand Bodil Johnsen, København. Selv om Kommunernes Landsforening har sat både hegn og stokroser om almen praksis' selvstændig- hed, har hun oplevet ildevarslende tegn på kommunal undergravning af samme.

»Københavns Kommune, H:S og Dansk Sygeplejeråd skal således snart på studietur til London for at studere »walk-in«-centre, en slags åbne skadeklinikker, hvor patienterne visiteres af sygeplejersker. Følger kommunen op på den ide, stilles der jo spørgsmålstegn ved den praktiserende læge som den enstrengede indgang til sundhedsvæsenet«, mente Bodil Johnsen.

Samme tendens fandt hun i kommunens planer om en funktion som »personlig guide til behandlingssystemet« for patienter på en kommende klinik for kroniske lidelser.

»Opgaven med at guide patienten ligger naturligt hos os, og vi kan løse den, hvis vi da får ordentligt værktøj, for eksempel tilstrækkelige oplysninger om henvisningsmuligheder«, fastslog Johnsen.

Er Københavns Kommunes initiativer et midlertidigt lokalt stormvejr eller et forvarsel på nye tider overalt i landet? Johnsen understregede i hvert fald, at »der er brug for at slå på tromme for værdierne i almen praksis ved at fortælle, hvad en lægelig generalistfunktion betyder for sundhedsvæsenet. Ellers beslutter samfundet sig måske til at lade andre overtage generalistopgaverne - og henvise os til at varetage den brede del af de traditionelle hospitals-opgaver«.

Vi har kompetencen

Michael Dupont mente bestemt, at tendenserne i København og andre steder med lignende planer var værd at holde øje med, men han troede næppe, at det ville gå så galt:

»Vi skal holde fast i, at vi naturligvis ønsker samarbejde med andre faggrupper, men det er ikke til at komme uden om, at læger er den eneste faggruppe, der har kompetencen til at diagnosticere og behandle. Holder vi fast i det, har vi også fast grund under fødderne«, erklærede Dupont og tog dermed tråden op fra sin mundtlige beretning, hvor han blandt andet sagde:

»Vi skal værne om vores troværdighed og ry som patientens rådgiver, der ikke er ,biased` af, hvad der kan være til egen vinding. I debatten om sundhedscentre har vi understreget, at almen praksis skal forblive uantastet som det led, hvor den første behandling, diagnostik og evt. viderevisitation foregår«.

»Uantastet« er efter formandens mening en model, hvor luften ikke klemmes ud af faget: »Kontrol er godt, men tillid er bedre. En struktur, hvor vi er selvstændigt ansvarlige over for vores arbejdssituation i bred forstand, er essentiel. Hvis det afløses af mere kontrollerende og styrende mekanismer, kan der opstå en mere uengageret og rent ud ,lønmodtageragtig` holdning«, advarede Dupont.

Hvad samfundet så måske ville gå glip af, fremgik bl.a. af den lange række projekter, som P.L.O.s tillidsrepræsentanter og sekretariat er involveret i. For eksempel det store almenmedicinske kvalitetsudviklingsprojekt og en dybtgående analyse, som vil sikre alle borgere en ensartet adgang til akutbetjening af høj kvalitet i en effektiv, rationel og fleksibel model. Her arbejdes med flere modeller frem mod næste repræsentantskabsmøde.

Elektroniske løsninger

P.L.O. og DSAM arbejder også intensivt med at udbygge den elektroniske patientservice i samarbejde med en række andre aktører.

Her er målet at prioritere den it, der fremmer kvaliteten. Foreningen presser blandt andet på for at fremme den elektroniske håndtering af medicinoplysninger yderligere. Men området er præget af mange initiativer, som ikke alle forekommer lige hensigtsmæssige, lige- som det forekommer P.L.O. urimeligt, at den enkelte læge skal hænge på investeringerne i soft- og hardware i denne samfundsmæssige koordineringsindsats.

På økonomisiden arbejder P.L.O. bl.a. med reguleringsordningerne på sygesikringsområdet, hvor der skal findes en model, som både sikrer mod en inflationsudhuling af honorarerne og giver mulighed for en dynamisk udvikling. Og helt internt vil et strukturudvalg tilpasse foreningen til det nye danmarkskort, ligesom der arbejdes med at skabe en fri efteruddannelse uden afhængighed af medicinalindustri, Amts-rådsforeningen eller Kommunernes Landsforening.

Formandens beretning fra P.L.O.s repræsentantskabsmøde kan ses på www.plo.dk hvor medlemmerne også kan se en mere uddybet reportage fra mødet.