Skip to main content

Podcast: Kunstige jomfruhinder?

Det skal være forbudt for gynækologer at konstruere kunstige jomfruhinder, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Et forbud vil næppe løse kvindernes situation, mener gynækologer, der forsvarer indgrebet. Formand for Det Etiske Råd mener, der er tale om et lægeetisk dilemma.
Gynækolog Negin Jaafar og formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen diskuterer lovforslaget i Ugeskriftets podcast. Foto: Ugeskriftet.
Gynækolog Negin Jaafar og formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen diskuterer lovforslaget i Ugeskriftets podcast. Foto: Ugeskriftet.

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

23. nov. 2018
2 min.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil gøre det ulovligt for gynækologer at konstruere kunstige jomfruhinder. De seneste år er det kommet frem i medierne, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund står i kø til at få en ny mødom, og at flere gynækologer foretager indgrebet.

Den 6. november sendte Ellen Trane Nørby lovforslaget i offentlig høring frem til den 3. december.

Faktaboks

Fakta

Men et forbud vil intet løse, mener gynækologerne Christine Felding og Negin Jaafar. De mener fortsat, kvinder skal have mulighed for at få hjælp hos en gynækolog - ofte frygter de nemlig for deres liv.

Denne podcast handler om, hvorfor læger forsvarer et indgreb, der udelukkende har kulturelle og ingen medicinske årsager, og som måske oven i købet medvirker til at bekræfte myten om, at kvinder skal bløde ved første samleje.

Ifølge Gorm Greisen, som også medvirker i denne podcast, er spørgsmålet ikke så lige til. Der tale om et nærhedsetisk dilemma., siger han.

Hymen er en slimhinderand omkring skedeåbningen. Meget få har en hinde, der dækker fuldstændigt. Hymen er ofte halvmåneformet, men kan også være hullet og strengformet. Illustration: Birgitte Lerche-Barlach.

Fakta

En mødomsoperation koster 5.000-10.000 kroner.

I Christine Feldings praksis opererede hun ca. 100 kvinder om året.

Lovforslaget drejer sig om en ændring af autorisationsloven. hvor der efter § 72 indsættes § 72a.

Den skal forbyde læger at konstruere kunstig hymen for skedeindgangen af andre end medicinske årsager (Kilde: Sundhedsministeriet).

Det skal f.eks. være forbudt at konstruere en »jomfruhinde«, der har til formål at briste ved samleje. Dette gælder på offentlige såvel som private sygehuse og klinikker (Kilde: Sundhedsministeriet)

Forbuddet omfatter således ikke indgreb, der udføres af medicinske årsager (Kilde: Sundhedsministeriet)

Det Etiske Råd skal drøfte lovforslaget på et møde inden den 3. december.

Det Lægeetiske Råd i Norge fraråder læger at foretage indgrebet.

Lægeforeningen arbejder på et høringssvar, som skal sendes ind senest 3. december.