Skip to main content

Politisk plat

Jesper Poulsen

2. nov. 2005
3 min.

Det er en grundlæggende borgerret i Danmark, at vi har fri og lige adgang til at modtage en behandling, der er videnskabeligt dokumenteret. Denne ret vil den nye regering sikre og udbrede ved at lovfæste en behandlingsgaranti på to måneder for alle sygdomskategorier. Det er godt, og derved imødekommes et ønske, som længe har været formuleret af Lægeforeningen og patientforeninger. Men der har til stadighed været en meget tyk streg under princippet om dokumenteret behandling. Det vil regeringen nu tilsyneladende fravige, og det er bestemt ikke godt. Det er en glidebane, hvor besindige politikere ikke skal vove sig ud.

Det kom i juledagene frem, at regeringen forbereder et lovforslag om, at danske kræftpatienter, der er opgivet af danske læger, skal have adgang til at få bestemte former for ikke dokumenteret behandling i udlandet på det offentliges regning. Der er ifølge medierne bl.a. tale om to konkrete behandlingsformer: stereotaktisk strålebehandling, der tilbydes i Sverige, og regional kemoterapi, der kan fås i Tyskland. Hvorvidt andre former skal omfattes vil fremgå, når sundhedsministeren har færdiggjort teksten til sit lovforslag, der tilsyneladende på forhånd er sikret flertal med støtte fra Dansk Folkeparti.

Imod disse planer har de danske kræftlægers formand ytret sig på en måde, der er mere bramfri, end vi er vant til i den danske sundhedsdebat. Tilsyneladende for døve øren. Der er imidlertid fortsat ikke formuleret noget konkret forslag, og juledagenes relative ro og mulighed for eftertænksomhed kan have fået nogle politikere til at overveje konsekvenserne af et sådant forslag og fået dem på bedre tanker. Hvis det ikke er tilfældet, er vi i Danmark på vej til at bryde med principper, der er så grundlæggende, at det er svært at se, hvor grænserne mellem respekten for lægefaglighed og politisk plat og populisme efterhånden går. Hvordan skal myndighederne administrere det danske sundhedsvæsen, hvis det er således, at der bliver lovgivet direkte imod den faglige rådgivning, der bliver givet?

Det skyldes hverken ond vilje, menneskelig ufølsomhed eller arrogance, at de to nævnte behandlingsformer ikke tilbydes i Danmark. For den stereotaktiske strålebehandling gælder det, at den bliver givet to steder i Danmark på forskningsmæssig basis under kontrollerede former, men den bedste danske sagkundskab mener ikke, at der i dag er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for behandlingens virkning. Det samme er tilfældet for den regionale kemoterapi, der af den tidligere sundhedsminister og direktør for Kræftens Bekæmpelse blev betegnet som noget, der ligger i kategorien tro og håb, og det er ikke noget, der bør udløse støtte fra offentlige midler. Danske kræftlæger mener endog at have dokumentation for, at der kan være ganske alvorlige bivirkninger ved den tyske behandling, og at danske patienter i nogle tilfælde er døde af behandlingen.

Det er forståeligt, at kræftpatienter, der er opgivet af danske læger, søger alternativ behandling i et sidste desperat håb om at finde helbredelse. Mange danskere har forsikrings- eller andre ordninger, der giver økonomisk mulighed for at søge den alternative eller ikke dokumenterede behandling. Det er legitimt, hvis der ikke ligefrem er tale om kvaksalveri eller udnyttelse af meget syge mennesker. Men at gøre det til en offentlig, skattefinansieret aktivitet strider mod al sund fornuft. I forbindelse med behandlingsgarantien skal der være adgang til at få behandling i udlandet, også hvis der er tale om eksperimental behandling, der foregår på en anerkendt og forsvarlig videnskabelig måde. Al anden behandling skal være videnskabeligt dokumenteret. Hold fast ved det.