Praksisform og selvforståelse i fokus på PLOs repræsentantskabsmøde

FOTOS: UGESKRIFT FOR LÆGER

Ansatte læger i almen praksis var et af de emner på PLOs repræsentantskabsmøde 29. marts, som blev mest debatteret.

Muligheden er nævnt i den handlingsplan for almen praksis, som PLOs ledelse fremlagde op til mødet, og som har til hensigt at løse mangelen på praktiserende læger.

Men udsigten til, at en praktiserende skal ansætte en anden, vakte tydeligvis bekymring i repræsentanternes rækker.

»Vi vil meget nødig have A og B læger i vores organisation, for så kan det ende, ligesom vi ser det hos juristerne, hvor man har juniormedarbejdere, der knokler på ubehagelige tidspunkter med opgaver, ingen vil have, og så har man seniormedarbejdere, der spiller golf«, som Egon Juul-Andersen fra Region Midtjylland udtrykte det.

Tue Müller fra Region Sjælland havde også reservationer.

»Det er rigtigt godt, hvis vi kan få fat i de 100-200 almenmedicinere på sygehusene, som måske bliver til overs, når man nedlægger små sygehuse. Men vi er lidt bekymrede ved, om mange af vores nye kolleger, som foretrækker ansættelse, vil komme kokken 8 og gå klokken fire. Vi andre vil så komme til at sidde med mere af det administrative arbejde, som vi i forvejen måske ikke elsker højt«, sagde han.

Ansatte praktiserende læger bryder også med den danske tradition for, at almen praksis er et liberalt erhverv.

»Vi må meget stærkt gå ind for, at selvejet beskyttes. Man ser de ansatte læger som mulighed for at udnytte de ca. 200 almenlæger i sygehusvæsenet. Det tror jeg godt kunne lade sig gøre ved at ansætte dem, men vi skal være forsigtige med det. Det vil for mig være et paradigmeskifte«, mente Gregers Hansen-Nord fra Region Sjælland.

Flere rejste også spørgsmålet om, hvor sådanne ansatte læger i givet fald skulle organiseres, netop på grund af deres anderledes status, men PLOs formand, Michael Dupont, mente ikke, det var et uoverkommeligt problem.

»Bestyrelsens holdning er, at hvis der er en reserve, der henslæber deres arbejdsliv som psykiatrisk forvagt, så lad os dog for Guds skyld få fat i dem. Det ødelægger ikke vores forenings struktur«, sagde han.

Debatten udløste en ændring i formuleringen af PLOs handlingsplan, så muligheden for ansatte læger ikke fremstår som en del af planen men et emne, bestyrelsen vil undersøge. Såvel handlingsplan som øvrige papirer til repræsentantskabsmødet kan ses på PLOs sider på www.laeger.dk.

Flere eller færre patienter?

Det betændte spørgsmål om normtallet tiltrak sig også stor opmærksomhed. Danske Regioner har ikke lagt skjul på, at organisationen gerne ser flere patienter pr. læge. Spørgsmålet vil uden tvivl også blive berørt i det udvalgsarbejde, som regeringen netop har startet - se »Regeringen vil også tænke tanker om almen praksis«, Ugeskrift for Læger 2008; 170(14):1178 - www.ugeskriftet.dk > Tidligere numre > 2008 > 14.

Lægerne på repræsentantskabsmødet var imod, at normtallet bliver sat op. I hvert fald skal det være frivilligt, lød det fra flere.

Egon Juul-Andersen fremlagde et indviklet regnestykke, der havde som facit, at hvis man satte normtallet ned til 1280, ville man kunne fastholde så mange ældre læger, at man kunne løse lægemangelen; undgå at ansætte nogen læger i almen praksis; slippe for delepraksis og komme tilbage til en aflønningsformular i nærheden af den oprindelige 50/50 fordeling på hhv. basishonorar og ydelseshonorarer.

Nogen egentlig diskussion af det sidste - honorarerne - som er et overenskomstspørgsmål, blev det ikke til. Ikke mindst fordi udveksling af krav er blevet udsat et halvt år, så køreplanen nu er, at kravudvekslingen finder sted senest 19. december.

Herefter er planen, at en ny overenskomst skal forhandles i første halvår af 2009 med enighed 1. juni og ikrafttrædelse 1. januar 2010.

»Vi vil finde ud af, hvor vi skal lægge vores krav - ydelser eller basishonorar. Akkreditering kræver også økonomitilførsel, og der er områder, der kræver justering - forløbsydelsen, lægevagten mm. Alt det får vi et ekstra halvt år til«, sagde Michael Dupont.

Solo eller sammen?

Antallet af patienter hænger i en vis grad sammen med almen praksis' struktur. Danske Regioner forestiller sig gerne og ofte, at store lægehuse skal kunne håndtere flere patienter pr. læge end det nuværende normtal, fordi det bliver muligt at ansætte personale til aflastning - sygeplejersker f.eks.

Men den udvikling er der bestemt ikke enighed om.

»Nogle af os skal sikkert være i større lægehuse. Men de små i solopraksis skal promoveres lige så meget som de store lægehuse. Vi har den største tilfredshed hos patienterne«, sagde Uwe Jansen fra Region Syddanmark.

»Jeg savner en balance i diskussionerne om de store lægehuse og vil foreslå at nedsætte et udvalg specielt med deltagelse fra forskningsmiljøerne, der kritisk skal gennemgå de undersøgelser, der hævder, at de større lægehuse er det element, som hele planlægningen skal foregå på. Det tvivler jeg på«, sagde han.

Eddie Nielsen fra Region Nordjylland satte spørgsmålstegn ved kalkulerne om at tilknytte hjælpepersonale til de store fremtidspraksis.

»Der skal omkring 500 patienter til for at kunne betale de samlede omkostninger ved at have en sygeplejerske ansat. Først derefter begynder en læge at tjene penge på det«, sagde han.

Hvad skal vi lave?

En del indlæg handlede om de opga-ver, som de praktiserende læger skal løse i fremtiden. Det skorter ikke på opgaver, som alle mulige fra regeringen over danske regioner til kommunerne gerne ser de praktiserende læger løse, men der må være en grænse, mener de selv.

»Det er nyt, at vi skal til at uddelegere opgaver til hospitalerne. Det er dejligt, hvis udviklingen også kan gå den vej«, sagde Birgitte Alling Møller fra Region Hovedstaden med henvisning til, at handlingsplanen siger, at opgavejustering principielt kan gå begge veje.

Men nogen subspecialisering i almen praksis - som f.eks. Danske Regioner har været inde på - vakte ingen begejstring.

»Vi skal ikke have sekundaspecialister inden for andre fags specialer«, som Michael Dupont formulerede det.

Fremtidens lægeforening

Lægemødet i slutningen af april skal tage stilling til en ny struktur i lægeforeningen. Mogens Boy Christiansen fra bestyrelsen varskoede forsamlingen om, at der nok vil blive intens debat om emnet på lægemødet. Ikke mindst om den regionale struktur og dertil hørende terminologi.

»Lægekredsforeningernes bestyrelser forsvinder og erstattes af et nyt begreb - kontaktforum ... forumet vælger en talsmand, som kan gå på skift eller ej. Og der er mulighed for plenarmøder«, som Mogens Boy Christiansen forklarede om oplægget til den nye struktur.

»Mange synes, at det er noget underligt noget med en talsmand - det lyder som ham, der ledede Blekingegadebanden - så der vil nok komme nogle ændringsforslag«, sagde han.

Det var Bue Juvik fra Region Midtjylland enig i.

»Der tales om kontaktforum og andre mærkelige begreber - og med en talsmand bliver det helt umuligt. Det bliver svært at finde en, der kunne tænke sig den post«, sagde han.

Også regionernes penge kan blive et debatpunkt. Ifølge oplægget skal de nuværende lægekredsforeningers formuer henlægges til lægeforeningens egenkapital med den klausul, at midlerne kan anvendes til regionale formål. Men midlerne er ikke øremærket til den region, hvor de oprindeligt kom fra.

»Hvad med Villa Medici (Lægekredsforeningens hus i Århus, red.) - hvis vi nu skulle sælge den. Kan de penge så bruges i Region Sjælland eller - endnu værre - i Region Nordjylland«?, ville Bue Juvik vide.

Ifølge oplægget til fremtidens lægeforening er svaret p.t. ja.

Vedtagelser

Debatten mundede ud i, at handlingsplanen for almen praksis blev vedtaget med ovennævnte ændring i forbindelse med de ansatte læger.

Desuden blev 2007 regnskabet godkendt. Det viser et underskud på lidt over 1,1 mio., hvilket ifølge PLOs direktør Peter Orebo Hansen dog skyldes en omlægning af regnskabsprincipperne. Anvender man den samme bogføringsmetode i regnskabet, som man oprindelig gjorde i budgettet for 2007, ville resultatet blive et overskud på ca. 400.000 kroner.

Det blev også vedtaget - men i første omgang kun frem til årsskiftet - at bestyrelsesmedlemmernes honorar omlægges, så det i højere grad afspejler egentligt time- og transportforbrug og ikke »blot« et fast honorar. Omlægningen ventes at ville indebære en merudgift for PLO på lidt over 775.000 kroner om året, som ikke voldte repræsentantskabet problemer.

»Det er helt rimeligt, at I får en forhøjelse af jeres timesatser. Jeg mener ikke, at vi skal spare her«, som Uwe Jansen fra Region Syddanmark sagde.

Links

Lægeforeningen: www.laeger.dk

Ugeskrift for Læger: www.ugeskriftet.dk

Danske Regioner: www.regioner.dk.

Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed: www.sum.dk.