Praksiskonsulenter savner feedback

En bred vifte af praksiskonsulentordninger dækker i dag samtlige amter og H:S, og gennemgående er der tilfredshed med ordningen, viser en ny evalueringsrapport.

Størst er tilfredsheden i sundhedsforvaltningerne og sygehusledelserne, hvor henholdsvis 72% og 77% er tilfredse med ordningen.

Blandt brugere af ordningen: afdelingerne og de praktiserende læger, er afdelingerne væsentlig mere engagerede og interesserede i ordningen end de praktiserende læger. 42% af de praktiserende læger - som deltog i rapportens brugerundersøgelse i Ribe, Nordjyllands, Frederiksborg og Københavns Amter - mener, at ressourcerne kunne bruges på en anden måde, og kun 54% af de praktiserende læger er tilfredse med ordningen i sin nuværende form.

Anbefalingerne i rapporten er, at de praktiserende læger skal lære at bakke op om ordningen og bruge den til tovejskommunikation. Det er også et ønske, at ordningen får mere kompetence og handlekraft.

Rapporten peger på, at praksiskonsulenterne i fremtiden vil kunne spille en rolle i forbindelse med strukturændringer og udflytning af opgaver til almen praksis.

Samtidig ser rapporten det som en svaghed, at praksiskonsulentordningen er afhængig af, at der til stadighed er ildsjæle, som søger konsulentstillingerne - for uden konsulenter, som har baglandets respekt og tillid, kan ordningen ikke fungere.

Tallene har to år på bagen

Umiddelbart kan manglende opbakning fra halvdelen af praksis virke nedslående, men Lise Forsom og Lars Rytter, tror ikke, at skepsissen er helt så stor, som rapporten tyder på. De er begge alment praktiserende læger og praksiskoordinatorer i henholdsvis Ringkjøbing og Københavns Amter, og de sad begge med i rapportens følgegruppe.

»Jeg vil ikke forsøge at løbe fra konklusionerne i rapporten, men jeg vil alligevel pege på to ting. For det første var de fire amter i brugerundersøgelsen de amter, som havde etableret konsulentordning sidst - så de havde kun 5-6 år på bagen på evalueringstidspunktet. Ting tager tid, og ordningen er fortsat i en opbygningsfase. Alligevel viste undersøgelsen pæn opbakning til konsulentordningen - trods lidt lav aktivitet fra praksis' side. For det andet er evalueringsoplysningerne allerede to år gamle, og der er sket meget siden da. Det kan jeg se her i Københavns Amt, hvor vi i dag er i fuld gang med at lave retningslinjer for patientforløb på tværs af sektorerne. Foreløbig har vi lavet retningslinjer for 80 lidelser, og det er noget praksis kan bruge«, siger Lars Rytter.

Lise Forsom tror, at baggrunden for det lave engagement fra praksis også har en kulturel baggrund.

»Når de praktiserende læger er knap så positive som de andre grupper i undersøgelsen, og bruger os mindre, tror jeg, det skyldes, at praktiserende læger er vant til at handle på individniveau og selv tage affære og ringe til en afdeling, når de har et problem. De plejer ikke at have et led skudt ind mellem sig og afdelingerne. Jeg tror ikke, at de tænker på, at hvis de brugte os, kunne vi måske se et mønster i problemerne og gøre noget ved det på et overordnet plan«, siger hun.

Må skabe indholdet selv

I deres daglige arbejde kan de to praksiskoordinatorer godt mærke på deres praksiskonsulenter, at de er lidt trætte af, at der komme så få idéer og tilbagemeldinger fra praksis.

»Somme tider kan det da godt ærgre mig, at vi får så lidt respons, men på den anden side, synes jeg hellere, at vi skal bruge tiden på det, vi er gode til: At skabe en god kommunikation mellem sektorerne.

Vi har en enestående mulighed for at gøre opmærksom på, hvad vi kan ude i praksis, og hvad vi har brug for, og vi kan være det talerør, der får de to kulturer til at respektere hinanden«, siger Lise Forsom.

»Jeg siger altid til nye konsulenter, at de ikke skal regne med ret meget feedback, og at de selv må skabe indholdet i deres konsulentarbejde og i øvrigt lade sig inspirere af andre praksiskonsulenter«, siger Lars Rytter.

Lise Forsom trøster sig med, at de praktiserende læger ifølge rapporten bruger de skrevne informationer fra konsulenterne mere end personalet på afdelingerne.

Konsulenterne er for usynlige

Jørgen Lassen, formand for P.L.O., mener, at en af grundene til, at praksiskonsulenterne mangler gennemslagskraft hos kollegerne, er at de er for »usynlige«.

»Min fornemmelse er, at praksiskonsulenterne gennemgående har for lidt tid til deres arbejde. Med seks timer i gennemsnit om måneden kan det være svært at blive synlige. De vil jo kun sjældent komme personligt i kontakt med de praksis, de repræsenterer. Skal der mobiliseres en større opbakning fra kollegerne, er den eneste mulighed, at konsulenterne får nogle flere timer«, siger han.

Han udtrykker i øvrigt tilfredshed med, at ordningen er blevet landsdækkende og regner med, at de praktiserende læger langt hen ad vejen vil lære at bruge ordningen mere.

»I øjeblikket er 10% af P.L.O.s medlemmer involverede i praksiskonsulentarbejde. En del har været det, og andre vil blive det i fremtiden. På den måde vil kendskabet til ordningen blive stadig større. Og jeg mener, at ordningen er vejen til et bedre samarbejde mellem praksis og sygehusafdelingerne, og i den sidste ende vil den være med til at give nogle bedre patientforløb«, siger Jørgen Lassen.

Praksisudvalget skal være med

Jørgen Lassen ser gerne, at amterne lever op til rapportens anbefalinger om decentral ansættelse, da den ansættelsesform giver størst engagement og højest tilfredshed blandt brugerne, og han har også et ønske om, at man inddrager praksisudvalgene i ansættelserne af konsulenter.

»Det vil gøre det lettere at sikre P.L.O.s centrale holdning om, at de enkelte praksiskonsulenter ikke må træffe bindende aftaler, men at alle forpligtende aftaler går gennem praksisudvalget - også i fremtiden«, siger Jørgen Lassen.

At konsulenterne ikke har mandat til at sige ja på kollegernes vegne - uden at spørge deres faglige bagland - har sygehusene fuld forståelse for, forklarer cheflæge på Vejle Sygehus, Johannes Gaub.

»Så snart en aftale berører løn- og arbejdsvilkår i praksis, er det klart, at den skal igennem praksisudvalget. Men den afgørende pointe er, at det faktisk kan lade sig gøre at lave et forpligtende arrangement på tværs af sektorerne, f.eks. på diabetesområdet, som vi har gjort her i Vejle. Og der er konsulentordningen en vigtig brik«, siger Johannes Gaub.

Medspillere for afdelingerne

Når det drejer sig om indførelse af fremtidens kvalitetskontrol, er cheflægen helt på linje med evalueringsrapportens anbefalinger, som tildeler praksiskonsulenterne en rolle i den sammenhæng.

»Sundhedsvæsnet skal hænge sammen på tværs, når vi taler om kvalitetsstyring. Skal vi akkrediteres, er det simpelthen nødvendigt, at patientforløb hen over sektorerne udgør en helhed«.

Han mener, at prakiskonsulenterne skal sidde med, f.eks. når der skal laves tværsektorielle audits.

»Audit er en effektiv form for kvalitetsundersøgelse, som kan få en prås til at gå op for folk i både sygehussektor og praksis og pege på nogle klumper i vores samarbejde«, siger Johannes Gaub.

En fortsat udvikling af kommunikationen mellem afdelinger og praksis er et andet punkt som vægtes højt i rapporten, og det gør den også i Vejle.

»Det er fortsat en af hovedopgaverne for både praksiskonsulenter og afdelingsledere. Vi har f.eks. et stramt servicemål om, at epikriserne skal være ude inden to dage. Hvis vi ikke i fællesskab kan løse det problem og problemet med at få gode henvisninger og velundersøgte patienter fra de praktiserende læger, kan i vi jo sidde i hver vores lejr og ryste på hovedet af hinanden«, siger Johannes Gaub.