Skip to main content

Praktiserende læger i Norden samarbejder om luftvejssygdomme

PLO-redaktør Mette Bitsch-Christensen, mettebc@dadlnet.dk

31. okt. 2005
5 min.

»Det er unikt, at praktiserende læger på nordisk og internationalt plan samles om et fokusområde. Deltagerne fordyber sig over nogle dage i et emne, i dette tilfælde i luftvejssygdomme. Det står i modsætning til de traditionelle almenpraksiskongresser som WONCA, der har en meget bred emnekreds«, fortæller Marianne Stubbe Østergaard. Siden år 2000 har der hvert andet år været afholdt en international luftvejskongres, arrangeret af International Primary Care Respiratory Group - www.theIPCRG.org med omkring 400 deltagere. I de mellemliggende år har der været afholdt nordiske luftvejskongresser.

»Behovet for luftvejsnetværket er oplagt. Hovedparten af patienter med luftvejssymptomer diagnosticeres og behandles af praktiserende læger. Det er derfor vigtigt at fokusere på de særlige problemstillinger og synsvinkler, der findes ved varetagelsen af disse store sygdomsgrupper i almen praksis. Da vi er relativt få praktiserende læger, der forsker i luftvejssygdomme i de enkelte lande, er det spændende og sjovt at samles om forsknings- og udviklingsaktiviteter«, siger Marianne Stubbe Østergaard, der er praktiserende læge i Valby og har en ph.d. i børneastma. »Det drejer sig om at være symptom- og individorienteret, udvikle jordnære og bæredygtige behandlings- og monitoreringskoncepter for at øge compliance og sikre patienternes livskvalitet og det kontinuerlige patient-læge-forhold«.

Kongressen var utroligt vellykket

og peger fremad mod et øget samarbejde mellem de nordiske landes praktiserende læger. Lill Moll og Marianne Stubbe Østergaard var dog forundrede over, at det ikke var muligt at opnå finansiel støtte til en fokuseret almenmedicinsk kongres fra oplagte organisationer som Danmarks Lungeforening. Derimod modtog kongressen støtte fra Boehringer-Ingelheim, Pfizer og Glaxo.

KOL-rehabilitering i primærsektoren

KOL er verden over en af de store folkesygdomme. I Danmark lever mindst 200.000 mennesker med KOL; måske

er antallet dobbelt så stort (note 1, Ugeskrift for Læger nr. 14, s.1554). »Det er en kæmpemæssig udfordring for Sundhedsvæsenet og ikke mindst for almen praksis. På kongressen diskuterede vi således KOL. Hvordan stiller vi en tidlig diagnose og hvem skal screenes?«, fortæller Lill Moll, der til daglig arbejder som praktiserende læge i Gladsaxe.

»Rehabilitering af KOL-patienter er en behandling, som det er vigtigt, at vi kan tilbyde patienter, for hvem dyspnø er et væsentligt problem. Det er noget, vi skal være opmærksomme på i almen praksis. Hvordan gør vi det bedst muligt? Det var et af de vigtige emner på kongressen«.

I England har man i nogle år haft succes med KOL-rehabilitering i primærsektoren.

Vi havde inviteret Rupert Jones, praktiserende læge og forsker ved Respiratory Research Unit, Peninsula Medical School i Plymouth til at fortælle om sine erfaringer med KOL-rehabilitering.

Små ting i dagligdagen kan være uoverstigelige hindringer for en KOL-patient. Det kan tage timer at få bad og tage tøj på, så det nytter ikke at skulle af sted til træning tidligt. Træning op ad formiddagen og i det lokale miljø er et kærkomment tilbud til KOL-patienten.

»KOL-rehabilitering i primærsektoren med både undervisning i KOL-sygdommen og individuel træning har man endnu ikke gennemført i de nordiske lande«, fortæller Lill Moll. »Vi er i Gladsaxe Kommune gået i gang med et rehabiliteringsprojekt i samarbejde med det lokale omsorgscenter, Kildegården. Ved inklusion af patienter i dette projekt indledes med en grundig samtale om helbred og livsstil, herunder rygning, vægt osv. Der udfyldes et spørgeskema om livskvalitet, og patientens arbejdskapacitet måles. Undervisningen indebærer individuelt doseret fysisk træning og forebyggelse af angsten for ikke at kunne få luft og for at dø. Vi prøver at lære patienterne igen at turde og at få indtryk af, hvor meget de faktisk kan. Et mål kan være igen at kunne komme ud blandt andre mennesker, at se familien eller måske selv at kunne købe ind«.

KOL-patienter føler ofte skylden og skammen ved at have en kronisk sygdom som KOL. Social-psykolog Marianne Davidsen-Nielsen og sygeplejerske Helle Schnorr, som var inviterede talere på kongressen, omtalte på fineste måde det at leve med nedsat lungefunktion som et kompliceret tab, hvor hverdagens dilemma er, om man magter at tage sin skæbne på sig eller vælger at leve som et offer for kronisk sygdom. Det letter at få ord på angsten, og det pointerer vigtigheden af, at rehabiliteringen også giver mod på livet.

Astmamonitorering

Marianne Stubbe Østergaard, fortæller om endnu en af de inviterede oplægsholdere, Hilary Pinnock, der er praktiserende læge i Kent og astmaforsker tilknyttet Aberdeen og Edinburgh Universitet.

»Hilary Pinnocks forskning centrerer sig om monitoreringsmetoder hos astmapatienter. Det er en kendsgerning, at mange astmapatienter ikke møder op til kontrol og monitorering af deres sygdom. Selv efter at have modtaget en invitation kommer kun omkring 1/3 til kontrol. Astma er en livslang sygdom med svingende intensitet og diskrete symptomer, som patienten vænner sig til, således at de ikke nødvendigvis har fokus på sygdom og behandling i dagligdagen. »Pinnocks forskning peger på, at telefonkonsultationer eller e-mailkonsultationer med brug af kortfattede livskvalitetsspørgsmål har større gennemslagskraft og effekt«, fortsætter Marianne Stubbe Østergaard.

Hilary Pinnocks forskning viser, at anvendelsen af systematiserede skriftlige livskvalitetsspørgsmål (udviklet af Elizabeth Juniper) kombineret med konkrete symptomspørgsmål om sociale og arbejdsmæssige funktioner er mere fintfølende end de gængse konsultationsspørgsmål kombineret med spirometri. Herudover kan patientudviklede behandlingsmål - i kombination med livskvalitetsspørgsmålene - øge patientens opmærksomhed på selvmonitorering.

»Dette giver naturligvis anledning til at foretage lignende pilotforsøg i Danmark - og i de øvrige nordiske lande«, siger Marianne Stubbe Østergaard.

Frie foredrag og workshopper

Ud over de inviterede hovedtalere afholdtes adskillige videnskabelige præsentationer, workshopper og pro et contra-sessioner. Emnerne omhandlede konkret brug af forskellige livskvalitetsspørgeskemaer, case-finding ved astma og KOL, rygestopmetoder og rygestopgennemslagskraft i forskellige stadier af KOL, pulsoximetri og iltbehandling ved KOL, organisation og indlæggelsesmønstre ved børneastma, behandling

af svær høfeber med dels systemisk steroid og dels immunterapi og de nye internationale almenpraksisguidelines inden for astma, KOL og rhinitis udviklet af en arbejdsgruppe under IPCRG.

Ved festmiddagen på Kronborg i Frederik d. 2.'s vinkælder blev depechen givet videre til de svenske læger, som straks afslørede Uppsala som værtsby for den næste nordiske almenmedinske luftvejskongres i 2007. Ligeledes blev et tæt samarbejde mellem den danske gruppe og Grønland skålet ind. I mellemtiden afholdes den næste internationale lu ftvejskongres i Oslo Juni 2006.

Læs mere om kongressen på hjemmesiden, www.naml.dk

Fakta

Respirationsgruppen er en specialegruppe under Dansk Selskab for Almen Medicin. Gruppen blev oprettet i 1995. Respirationsgruppen består af praktiserende læger, som beskæftiger sig med forskning, kvalitetsudvikling og undervisning inden for astma, høfeber, KOL og luftvejsinfektioner. Marianne Stubbe Østergaard er formand for DSAM's respirationsgruppe.