Praktiserende læger: »Kom bare an!«

 

»Vi er med på, at der godt kan komme et regeringsindgreb, men så lad os se, hvad de tør!«

Sådan faldt de kampklare ord fra Region Midtjyllands Egon Juul-Andersen på PLO's repræsentantskabsmøde forrige lørdag, og de var ganske repræsentative.

At dømme efter debatten er landets praktiserende læger godt trætte af at læse i alverdens rapporter, at de laver for lidt, tjener for meget og er vrangvillige bagstræbere på konstant slæbespor i samfundsudviklingen.

Hvad enten det er Danske Regioners rapport om »Almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen« fra sidste år, regeringsudvalgets rapport om samme sektor for nylig eller Juhl-rapporten om penge til nye sygehuse for endnu mere nylig, tegner de alle en udvikling, som handler om store lægehuse, mange ansatte, flere patienter, mere kontrol og i det hele taget flere og flere krav til lægerne.

Men krav mødes jo ofte med modkrav - ikke mindst i overenskomstforhandlinger - og repræsentantskabet lod forstå, at det var parat til at sætte hårdt mod hårdt. Herunder altså i givet fald acceptere et kollaps i forhandlingerne og ligefrem gå i konflikt - selv med truslen om et regeringsindgreb hængende over hovedet.

Døgnflue?

Som om det ikke var nok, kom minister for sundhed og forebyggelse, Jacob Axel Nielsen, midt i det hele med en udmelding via tv om, at fremtidens store lægehuse (der var de igen), skal have døgnåbent.

Tøv en kende, lød det fra den praktiserende lægeforsamling på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn, hvor PLO-mødet fandt sted.

»Det er ret vigtigt at holde fast i, at det godt kan være en god ide at flytte sammen i lægehuse, men vi har jo lægevagten, så vi behøver slet ikke de der skadestuer, eller hvad det var, som skal holde åben døgnet rundt«, sagde f.eks. Tue Flindt Müller fra Region Sjælland, som havde set indslaget.

PLO's formand, Michael Dupont, var også ude med riven efter ministerens udsagn.

»Hvis de virkelig mener, at vi skal have et større antal lægehuse i de områder af landet, hvor der bliver langt til akutmodtagelser, skal der tænkes i store baner - og langt mere end de 250 mio. kroner lægger op til«, sagde han med reference til den nylige finanslovspassus om penge til lægehuse i yderområder.

»Og hvad med de eksisterende lægehuse og solopraksis? Skal de eksproprieres? Og hvad med kapaciteten - den lægelige? Man skal ikke være finansminister - eller også skal man - for at se, at flere opgaver pr. patient kræver flere læger. Det kan ikke løses ved klinikpersonale alene«, sagde han og understregede, at hans største bekymring ved udviklingen faktisk er faglig. Nemlig at de praktiserende læger vil blive påduttet opgaver, der ligger uden for deres kompetencer.

Normtallet helligt

Det hele gik dog ikke op i døgnåbning, som de fleste lod til at betragte som lidt af en døgnflue, der var sendt ud at svirre af politiske hensyn. Dansk Folkeparti, som vægter borgernes nærhed til lægebistand særdeles højt, skal jo gerne tages i ed.

Desuden var nok af andre ting at bekymre sig om.

Birgitte Alling Møller fra Region Hovedstaden havde læst sig gal på regeringsudvalgets rapport.

»Det er skræmmende læsning. Præget af tanker om tvang og sanktioner ... Det er det værst tænkelige skrækscenario. Men så er vi da forberedt på, hvad der venter i de kommende overenskomstforhandlinger«, sagde hun.

Læser man regeringsudvalgets rapport, er det da også ret tydeligt, hvad de kommende forhandlinger vil have hovedfokus på - nemlig normtal, kilometergrænse og føromtalte flerlægehuse vs solopraksis. Samt en sag af stor vigtighed for PLO som organisation: medbestemmelse. Flere steder i regeringsrapporten dukker et ønske op om at bryde med den tradition, at de praktiserende læger sidder med ved de borde, hvor f.eks. lægedækningen bestemmes.

Kardinalpunkter

Ifølge repræsentantskabsdebatten er alle disse emner kardinalpunkter.

Søren Jensen fra Region Syddanmark kaldte lukkegrænsen ved 1.600 patienter for »arvesølv«.

Og Eddie Nielsen fra den anden ende af Danmarks landfaste del - Region Nordjylland - talte uden tvivl for mange, da han sagde, at »et forhøjet normtal for alle læger er vi absolut imod. Og konsekvensen af at ophæve kilometergrænsen er vanskelig at overskue«.

Med hensyn til de store lægehuse mente bl.a. Egon Juul-Andersen, at der må værnes om patient-lægeforholdet.

»Det får man ved at møde patienten. Der er grænser for, hvad vi kan uddelegere til alle mulige andre«, sagde han.

I det hele taget var begrebet »værne« i centrum.

Birgitte Alling Møller hæftede sig ved, at det fremgik af formandens beretning, at PLO vil værne om solopraksis.

»Man støder på mange myter om solopraksis. Som om regionerne tror, at solopraksis slet ikke kan leve op til fremtidens krav. Vores erfaring er, at mange har ansat sygeplejersker, og patienterne passes godt«, sagde hun.

Også pariteten i relevante fora syntes repræsentanterne, det er værd at værne om.

»Vi ønsker ikke indgreb i relation til paritet i de udvalg, vi sidder i«, som Søren Jensen sagde.

Flere bidragydere til debatten fremhævede i øvrigt også muligheden for at indgå aftaler om delepraksis, som igen ønskede beskåret. Tværtimod. Muligheden blev betragtet som en måde at fastholde og rekruttere læger på.

Fastholdelse og rekruttering

Også den problemstilling kan tænkes at finde vej til forhandlingsbordene, når den næste overenskomst skal bugseres på plads.

Ansatte læger blev debatteret en del. Nogle var for, og andre imod.

»Vi bilder os ikke ind, at man kan løse lægemangelen på den måde ... Det kan være en lempelig start og slut på et arbejdsliv«, sagde f.eks. Christian Freitag fra Region Hovedstaden, som har siddet med i et udvalg, der har overvejet fordele og ulemper ved fastansatte læger.

Anne-Birgit Olsen fra samme region var i den modsatte lejr.

»Den i Rødovre kører nærmest [med ejeren, red.] som en værkfører«, sagde hun med reference til en praksis, der har i alt 16 ansatte - herunder flere læger.

»De har åbningstider, som kan gøre enhver politikers hedeste drøm til virkelighed«, sagde hun.

Det spørgsmål er tydeligvis ikke afklaret, og debatten om ansatte læger i almen praksis vil uden tvivl dukke op igen.

En anden genganger i snakken om rekruttering og fastholdelse er muligheden for at indgå lokale aftaler. Det har været muligt nogle steder - andre steder ikke.

»Det er vigtigt med rammeaftaler, for det er vanskeligt at få lavet aftaler om, hvordan vi fastholder de ældre. Det er det måske også for rekruttering, men allerførst er det for at løse problemet lige nu med at fastholde«, sagde Tue Flindt Müller.

Især hans region - Region Sjælland - har haft problemer på det område, idet modparten ikke har ønsket at indgå bindende aftaler før den nye overenskomst er på plads.

Den situation blev meget malende understreget af, at en af de sjællandske repræsentanter, Claus Michael Jacobsen, var mødt op i dress fr a Oman - lang kjortel og en fiks lille hat på hovedet - for at markere sit syn på sagernes tilstand.

»Jeg sidder som et terminalt praksisudvalgsmedlem fra, hvad skal man kalde det - sultanatet - i Region Sjælland«, sagde han.

»Det, der sker nede hos os, er, at tingene har været styret af en ualmindeligt hård banan [Region Sjællands sundhedsdirektør, Flemming Nielsen, red.], som på forbløffende vis har formået at sænke kvaliteten til standarden i lande med en mundering som den, jeg går i«, sagde han

PLO havde hermed fået sin første »Talebannerfører for kvalitet«, som ordstyrer Yves Sales kaldte det sjællandske indslag.

Således opmuntret og rustet til hellig krig, erklærede Michael Dupont sig »helt tryg« ved de kommende overenskomstforhandlinger. Kravudvekslingen skal efter planen finde sted den 19. december.

Litteratur: