Skip to main content

To praktiserende læger politianmelder region og DAK-E for ulovlig datahøst

LÆGEDAGE: De praktiserende læger Thomas Birk og Trine Jeppesen har meldt Region Syddanmark og DAK-E til politiet for overtrædelse af både straffeloven, persondataloven og sundhedsloven.

De praktsierende læger Trine Jeppesen og Thomas Birk har meldt Region Syddanmark og DAK-E til politiet. Foto: Claus Boesen
De praktsierende læger Trine Jeppesen og Thomas Birk har meldt Region Syddanmark og DAK-E til politiet. Foto: Claus Boesen
Anders Heissel, ah@dadl.dk
12. nov. 2014
02 min

Midt under onsdagens fælles-session om Big Data på Lægedage i Bella Center rejste praktiserende læge Thomas Birk sig op, tog mikrofonen og meddelte hele salen, at han sammen med sin kollega Trine Jeppesen netop havde politianmeldt Region Syddanmark og DAK-E til politiet.

“Vi mener, at programmet datafangst på alle praktiserende lægers computere har indhentet oplysninger og journaloplysninger på ulovlig vis. Vi føler, at vores computere er blevet hacket af Region Syddanmark som dataansvarlig, og derfor melder vi regionen til politiet,” sagde Thomas Birk.

Udover regionen er også De praktiserende lægers og regionernes fælles enhed for kvalitetsudvikling (DAK-E) meldt til politiet, fordi enheden ifølge de to læger reelt har bestemt, hvem data er blevet udleveret til.

“Vi har meldt dem begge til politiet netop nu, fordi tiden er vigtig. I øjeblikket er både Datatilsynet og Statens Serum Institut ved at udrede lovligheden af DAMD, hvis skæbne i sidste ende bestemmes af Sundhedsministeriet. Men vi mener, at alle tre interessenter er parter i sagen, og derfor nytter det ikke noget, at de undersøger sig selv. Derfor skal vi have en uvildig retsindsats til at undersøge sagen,” sagde Thomas Birk.

Meddelelsen om politianmeldelsen kom kort efter, at flere hundrede tilhørende rejste sig op og klappede af praktiserende Trine Jeppesen, der på scenen havde sået tvivl om hele lovligheden af dataindsamlingen.

“Jeg håber, at DAMD bliver lukket, data slettes og vi bygger en ny database op, der fokuserer på de kroniske sygdomme og ikke samler private og meget intime detaljer ind, der videreviges,” sagde Thomas Birk.

Det er anden gang, at en den omstridte database DAMD er kernen i en politianmeldelse fra praktiserende læger.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen