Skip to main content

Praktiserende læger skal tage flere patienter

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

7. nov. 2008
4 min.

Man skal lede med lup efter at finde noget, der med rimelighed kan betegnes som en direkte anbefaling i den moppedreng af en rapport, som netop er kommet fra regeringsudvalget for almen praksis.

Der er snarere tale om en udførlig gennemgang af de problemer og udfordringer, som almen praksis står over for, samt et katalog over mulige løsninger.

Alt sammen rettet mod rapportens underliggende hovedtema: den øgede efterspørgsel på de praktiserende lægers ydelser.

Kombineret med de kommende års lægemangel flere steder i landet er der tale om en knibtangssituation, der risikerer at sende mange patienter ud i et lægeløst limbo.

»Hvis enderne skal mødes, må man organisere almen praksis på en måde, så man kan tage flere patienter«, siger PLOs formand, Michael Dupont.

Det er hovedmålet - spørgsmålet er så, hvordan det nås.

Flere læger sammen

Selv om rapporten er mere beskrivende end anbefalende, er det alligevel muligt at dechiffrere en række tendenser, som ønskes fremmet.

  • Først og fremmest er der et udtalt ønske om at slippe af med det loft på 1600 patienter - normtallet - hvor lægerne kan bede om at få lukket for yderligere tilgang af patienter.

  • Dernæst flerlægepraksis. Ganske vist står der også noget pænt om solopraksis, men det fremgår tydeligt, at det er modeller med flere læger sammen, som har optaget sindene. For eksempel må lovgivning ikke blokere for regionernes og kommunernes muligheder for at etablere praksislokaler - f.eks. sundhedshuse - og leje dem ud til læger, så de selv slipper for at investere.

  • Pointen om mere praksispersonale trækker i samme retning - selv om det faktisk ikke er uset, at sololæger også tilknytter praksispersonale.

  • Så er der de ansatte læger, som muligvis også kan øge kapaciteten. Michael Dupont venter sig dog ikke så meget på den konto. »Jeg tvivler på, hvor meget det rykker. Jeg tror ikke, de, der gerne vil ansættes, bor i de områder, hvor der er lægemangel«, siger han.

  • Siden kommer kilometergrænsen, som står for skud, så patienter kan vælge læge langt fra deres bopæl. Problemet er så, hvad der sker med sygebesøgene. Det kan ikke betale sig for lægen at køre f.eks. 50 km til en syg patient. Det problem skal »afklares«, siger rapporten.

  • Fremover skal der være større forskelle end nu, fremgår det. Regioner, kommuner og praktiserende læger tænkes at indgå skræddersyede aftaler om service og ydelser efter lokale behov.

  • Og endelig kan de praktiserende læger vente sig større dokumentationskrav. Evt. i forbindelse med en ændring af vægtningen mellem basis- og ydelseshonorarer.Til gengæld står der ikke så meget om servicemål og resultathonorering i rapporten.

Checkliste til OK-forhandlinger

De næste overenskomstforhandlinger starter om få uger, og rapporten vil naturligvis få indflydelse der - faktisk kan man se den som en slags checkliste til OK-forhandlingerne.

Og selv om både PLO og DSAM var med i udvalget, er der ikke tale om nogen broderlig enighed, der bare lige skal klappes af.

»Hovedknasterne er, hvordan vi håndterer normtallet. Det vil vi ikke hæve frivilligt«, siger Michael Dupont.

»Og så bliver det tilrettelæggelsen af praksis i solo- og flerlægepraksis. Vores holdning er, at hvis vi skal have en produktiv og effektiv praksissektor af god kvalitet, så skal man lade folk selv bestemme. Vi vil ikke have nogen tvangsægteskaber«, siger han.

Der kan også blive knaster internt blandt lægerne - f.eks. har spørgsmålet om ansatte læger skabt en del debat og frygt for A og B læger.

Og endelig kan der være knaster i forhold til andre parter. F.eks. siger rapporten, at de praktiserende læger og kommunerne skal finde ud af, hvem der gør hvad på forebyggelsesområdet.

Lægerne skal tage sig af det medicinske, de indledende behovsanalyser og måske en motiverende samtale eller to. Mens kommunerne skal tage sig af kostvejledning, rygestop og motionstiltag.

Men hvad så med de - efterhånden mange - diætister, rygestopvejledere og motionsfolk, som forskellige praksis har tilknyttet i dag?

»Mange steder kan kommunerne ikke løfte den opgave, som løftes af almen praksis i dag, så der kommer ikke til at ske noget drastisk fra dag et. Jeg mener bestemt ikke, at diætisterne mv. behøver frygte for deres job«, siger DSAMs formand, Roar Maagaard.

»Der vil sandsynligvis også stadig blive individuelle forløb, hvor patienterne kun kan få de nødvendige tilbud i almen praksis, som de ikke kan få hos kommunen«, siger han.

Glem ikke patienterne

Hos de mennesker, det hele i realiteten drejer sig om - patienterne - advarer man mod uklarhed i opgavefordelingen. Ikke mindst af hensyn til sammenhængende patientforløb.

»Det er utroligt vigtigt med en klar og forpligtende struktur - er det de praktiserende læger, kommunen eller sygehusene, der er forløbsansvarlige? Det bør være krystalklart, hvem der har ansvaret i hvert enkelt patientforløb, så patienterne ved, hvor de skal henvende sig, og så de ikke falder mellem to stole på grund af uklar ansvarsfordeling«, siger direktør for Danske Patienter, Morten Freil.

»Skal der laves aftaler, er det vigtigt, at de tager udgangspunkt i patienternes behov«, siger han.