Praktiserende læger stemmer om ny overenskomst

Praktiserende læger får tit revet i næsen, at de bør gør noget mere for at forebygge alverdens lidelser - især de store velfærdssygdomme såsom diabetes og KOL - og bekæmpe de risikofaktorer, der kan gøre, at patienterne har større sandsynlighed for at få disse sygdomme. Rygning og fedme for eksempel.

Nu får de et større incitament til at gøre endnu mere, end de gør i forvejen - nemlig i form af en ny »aftalt forebyggelseskonsultation«, der er et af omdrejningspunkterne i den nye overenskomst, som PLO's repræsentantskab skal stemme om i denne uge.

Den nye type konsultation skal, som betegnelsen indikerer, være aftalt med patienten på forhånd, ligesom det skal stå klart, hvilket problem der skal forebygges. Den kan foretages af såvel læge som klinikpersonale og udløser et honorar på 211,14 kr.

Desuden kan forebyggelseskonsultationen kombineres med de to tillægsydelser »supplerende specifik forebyggelsesindsats«, som f.eks. kan være en årskontrol eller en risikovurdering, og »opsøgende hjemmebesøg«. Den første ydelse honoreres med 130,41 kr. og hjemmebesøget med 509,22 kr.

PLO's forhandlere betragter ordningen som en muskuløs støtte til den forebyggende indsats hos de praktiserende læger ved at gøre det muligt for dem at bruge mere tid på sagen.

»Sådan arbejder vi jo i vid udstrækning allerede i dag, men man har ikke kunnet se det i afregningen«, siger PLO's formand, Michael Dupont.

»Og så afspejler det også en bestræbelse på over tid at forvandle den praktiserende lægegerning fra at være re-aktiv til at være mere proaktiv. Vi skal ind på et meget tidligere tidspunkt«, siger han.

Principbrud

Endnu et nyt element i overenskomsten er forløbsydelsen. Den bryder med det princip, at læger får betaling pr. ydelse - i stedet honoreres for et helt forløb. Det vil sige det antal kontroller inden for et år, som lægen vurderer, at patienten har brug for.

Det tidlige forløb, indtil patienten får stillet diagnosen, er ikke omfattet - det regnes som almindelige konsultationer - og forløbet starter først fra den konsultation, hvor diagnosen bekræftes, og der lægges en behandlingsplan.

Ydelsen gælder i første omgang kun for diabetespatienter, men målet er på sigt at inddrage andre, relevante patientgrupper. Lægen får et engangsbeløb på 7.500 kr. for at tage ydelsen i brug, og den honoreres med 1.099,17 kr. pr. år pr. patient.

Med denne ydelse følger også en databehandling, der har til formål at give bedre overblik over patienternes forløb. Efter at lægen har risikostratificeret patienten, skal en række indikatorer registreres og indrapporteres til en medicinsk database - dog først, naturligvis, når den fornødne teknologi er klar.

Systemet skal siden melde tilbage til lægerne, og denne respons skal bruges til at kvalitetssikre behandlingen, ligesom den skal bruges i arbejdet med at vurdere udvidelsen af forløbsydelsen til andre end diabetespatienter.

Michael Dupont forventer, at denne ydelse vil være noget af det, der vil give debat på repræsentantskabsmødet.

»Vi vover pelsen og prøver noget nyt. Vi må indrømme, at vi ikke kan definere det hele i detaljer. Indholdet vil blive formet over de næste par år«, siger han om forløbsydelsen og peger på, at den også er et politisk signal.

»I en tid, hvor det diskuteres, hvem der har hovedansvar for kronikerne, vil vi signalere, at det ligger hos os«, siger han.

Plan for rekruttering

Den nye overenskomst indeholder desuden en lang række »normale« elementer såsom regulering af sædvanlige honorarer, nye takster, øget brug af e-kommunikation til f.eks. bestilling af tid samt mulighed for, at lægerne kan kommunikere elektronisk med hjemmepleje og plejehjem.

Ligeledes etableres der principper for de nye former for samarbejde, der bliver et resultat af strukturreformen fra 2007. Her skal lægerne til at samarbejde med både en ny region og nye kommuner i regionale samarbejdsudvalg.

Indtil da skal samarbejdet dog foregå i forberedende udvalg, hvor kun lægen og regionen er repræsenteret. En af deres fremmeste opgaver bliver at prøve at finde kreative løsninger på den lægemangel, der plager dele af landet.

Det kan f.eks. være incitamenter til de ældre læger om at vente med at gå på pension eller tiltag, der kunne tænkes at lokke nye læger til at bosætte sig. Der er også indført mulighed for at dispensere for lukkegrænsen for en delepraksis, så den kan tage flere patienter ind.

Til gengæld skal praktiserende læger, der vil trække sig tilbage, og som kan øjne et problem med at finde en erstatning, give varsel til regionen et halvt år før vedkommende forventer at holde op. Endelig meddelelse om ophør skal gives tre måneder inden.

De nye regler om praksislukning gælder dog kun sololæger - ikke læger i kompagniskab.

Alt i alt synes PLO's forhandlere, at resultatet er blevet en pakke, der både indeholder elementer, som er i overensstemmelse med tidens fokus på livsstilssygdomme og kronikere, samt elementer, der på behørig vis kompenserer lægernes indsats og gør jobbet mere attraktivt.

»At vi bevæger os væk fra akkordarbejde og over mod noget mere sammenhængende, skulle forhåbentlig hjælpe med til, at nye læger ikke bliver afskrækket fra praksisgerningen rent arbejdsmæssigt«, siger Michael Dupont.

»Den bedste måde at tiltrække nye læger på er nu engang ordentlige arbejdsvilkår og fornuftig økonomi«.

Afstemningen på fredag vil vise, om de praktiserende læger - i form af PLO's repræsentantskab - mener, at den nye overenskomst leverer begge dele.