Skip to main content

Praktiserende lægers faglige identitet og arbejdsforhold

Mette Bitsch-Christensen, P.L.O.-redaktør

1. nov. 2005
5 min.

Spændende spørgsmål blev berørt på ovennævnte konference. Hvem er vi som praktiserende læger i dagens Danmark? Hvad er lægernes billede af sig selv? Hvordan karakteriserer vi os selv?

Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet; Institut for Uddannelsesforskning, RUC, samt Central forskningsenhed for almen praksis, København. Samarbejdet er udsprunget af debatten på Lægedage i 2000 om fremtidens almen praksis og almen praksis' kernefunktion. De tre institutioner ønsker at opbygge et flerårigt samarbejde om forskning vedrørende alment praktiserende lægers opgaver, arbejdsforhold, og uddannelse, og forhold der har betydning for patienternes sundhedsfremme.

Overophedning truer

Hanne Hollnagel, leder af Central forskningsenhed for almen praksis i København, bød os alle velkommen på konferencen, den første af sin art.

»En viden om vores faglige identitet og arbejdsforhold - tror jeg - kan hjælpe os til at udvikle faget, således at vi kan undgå overophedning eller nedsmeltning.

For at blive klogere på det, må vi høre mange forskellige perspektiver - og samarbejde med forskere der ved noget om professionsudvikling - og det er den proces vi har taget hul på bl.a ved den tværfaglige konference i dag«, sagde Hanne Hollnagel.

Ukendt identitet

Ordet blev givet til Henning Salling Olesen som er professor ved Institut for Uddannelsesforskning og leder af Forskerskolen for Livslang Læring ved Roskilde Universitetscenter.

Henning Salling Olesen fortalte om det fælles projekt med titlen: »Fra klinisk ekspert til reservedatter? Praktiserende lægers subjektive arbejdsbetingelser og professionsidentitet«.

Problemfeltet er ikke nyt - men opmærksomheden er ny, sagde Henning Salling Olesen.

»Vi ved meget lidt om, hvordan de praktiserende læger faktisk arbejder, og hvordan de selv oplever det. De praktiserende læger fungerer under nogle abejdsbetingelser som har at gøre med professionalisering, bioteknologisk udvikling, videnstradition og velfærdsstatens udvikling og professionsroller. Man har også talt om udviklingen i sundhedssektoren herunder nye patientgrupper, nye behandlingsmuligheder og konkurrerende service, men vi ved forbavsende lidt om de praktiserende lægers subjektive involvering i arbejdet. Vi ved for lidt om lægernes selvdefinition som praktiserende læge, deres ansvarsbevidsthed, udviklingsønsker og læringsbehov. Vi ved også for lidt om de praktiserende lægers oplevelse af egen hverdag. Hvordan opleves de mange forskellige opgaver og tidspresset. Den praktiserende læge er tæt på patienten som menneske. Hvad betyder det i form af tilfredshed/utilstrækkelighed og tvivl? Hvordan afgrænses arbejde og privatliv? Vi har brug for både viden og begreber om alt dette.

Vi skal bruge det til strukturering af en intern diskussion af både efteruddannelsen og grunduddannelsen og til at forbedre den faglige udvikling. Den vigtigste parameter i den fremtidige udvikling er lægernes egen forståelse af deres faglige identitet«, sluttede Henning Salling Olesen sit indlæg.

Doctors on the edge

Linden West, pædagogisk forsker og psykolog, har samarbejdet med de praktiserende læger i det indre London og er forfatter til bogen: »Doctors on the edge. Generel practioners, Health and Learning in the Inner city, London« [1]. Linden West pointerede, at der er mange ligheder mellem forholdene i England og i Danmark.

I forbindelse med at en praktiserende læge begik selvmord, blev han opmærksom på, hvordan meningsløsheden i patientens liv påvirker lægerne og får dem til at spekulere over deres eget liv. Lægerne fokuserer på, hvad der følelsesmæssigt foregår i patienten, men opmærksomheden bør også rettes mod hvad der foregår følelsesmæssigt i lægen og imellem lægen og patienten. De praktiserende læger er i forreste række, hvad angår sådanne følelsesmæssige påvirkninger og forstyrrelser. Indre London er belastet af 160 sprog, øget antal mentalt syge, høj børnedødelighed og et stort antal uønskede graviditeter.

Lægerne anvender sig selv personligt i kontakten mellem læge og patient. Det giver en øget belastning, og det er blevet legitimt i den nuværende krise, at lægerne kigger på sig selv og lærer at passe på sig selv.

Vi mangler videnskab om, hvad det er, der stresser lægerne. Vi mangler også videnskab for at kunne forstå verden i dag. Vore nuværende naturvidenskabelige viden er ikke tilstrækkelig, verden er mere kompleks, mener Linden West.

Fagidentitet

Dorte Gannik, sociolog og ansat ved Forskningsenheden for almen praksis i København, fortalte om et igangværende forskningsprojekt sammen med praktiserende læge Jørgen Saaby, hvor 30 praktiserende læger i Viborg Amt interviewes.

Fokus i indlægget var rettet mod:

  • fagidentitet og lægernes rolle i en samfundsmæssig arbejdsdeling

  • det stigende arbejdspres og udviklingen i det omgivende samfund

  • praksisstruktur og arbejdsvilkårene i almen praksis

Dorte Gannik var inde på, at almen praksis står over for nogle valg og nogle dilemmaer. Undersøgelser viser samstemmende, at befolkningen lægger vægt på kendskab og tillid, god kommunikation og lydhørhed og respekt [2]. Patienterne kommer for at få forklaringer, information og forståelse, ikke nødvendigvis for at få stillet en diagnose, og det kræver tid og evne til at kommunikere. De organisatori-ske rammer for almen praksis har ændret sig hen imod flere kompagniskaber, mere hjælpepersonale, mere teknologi og honoreringen har ændret sig til flere rammeaftaler og mindre på basisydelsen (=konsultationen) samt liberalisering og opløsning af det tidligere mangeårige læge-patient-forhold.

De praktiserende læge har brug for at vide mere om deres arbejdsopgaver som gruppe og finde deres fagidentitet for at håndtere dette dilemma, sluttede Dorte Gannik.

Farmaceut Kristin Eskildsen beskrev ud fra sit ph.d.-arbejde, hvordan praktiserende lægers ordinationer både påvirker og påvirkes af deres opfattelse af sig selv som medicinske eksperter.

Dagen blev fint afrundet med Henning Carlsens nye film »Noget om de alment praktiserende læger i Danmark«. [3]. Vi så udvalgte afsnit, hvor nogle kolleger beskrev vores rolle og fagidentitet i dagens Danmark.

Flere spørgsmål end svar

Undervejs var der livlig diskussion ved cafébordene. Opsummeringen rummede udsagn og spørgsmål som:

  • Vi skal ikke gå ind i offerrollen. Vi har en faglighed, vi er eksperter i almen medicin - også i den nye tid.

  • Flere kvinder i faget er et faktum. Det kan vise sig at være en styrkelse af almen medicin.

  • Vores arbejde er et miks af naturvidenskab og humaniora. Hvordan bevarer vi mangfoldigheden blandt os, samtidig med at vi følger de kliniske guidelines?

  • Kan vi supplere de kliniske, biomedicinske guidelines med humanmedicinske guidelines?

En spændende dag der stillede flere spørgsmål, end den besvarede. Der er nok at gå i gang med for det nyet ablerede tværvidenskabelige forskningssamarbejde.


Referencer

  1. West L. Doctors on the Edge. Free Associations Books, 2001. Kan skaffes via www.amazon.uk
  2. Olesen HS, Gannik D. En profession under pres. Månedsskr Prakt Lægegern 2002;80:149-58.
  3. Hennings Carlsens film: Om de praktiserende læger i Danmark. Filmen kan skaffes via www.dagmarfilmproduktion.dk


    Se også www.ruc.dk/instio/forskningsprojekter