Praktiserende lægers holdninger smitter af på patienterne

Den praktiserende læge kan spille afgørende rolle i, om kvindelige patienter deltager i mammografiscreeninger eller ej. Også selv om organiseringen af screeningen foregår i det sekundære sundhedssystem og altså ikke direkte inkluderer almen praksis. Det viser et dansk studie, som er publiceret i tidsskriftet BMC Cancer.

Ifølge studiet er det mere sandsynligt, at en kvinde fravælger mammografiscreening, hvis hendes praktiserende læge er screeningmodstander. Og omvendt.

Det er nærliggende at tro, at kvinderne diskuterer spørgsmålet med deres praktiserende læge, selv om de ikke behøver. De kan blot tilmelde sig screeningprogrammet, når de får en invitation tilsendt med posten fra den region, de bor i.

"Vi ser, at der er en sammenhæng mellem lægens holdning og deltagelse i screening. Men ud fra dette studie, kan vi ikke sige noget om, hvad der foregår i lægens konsultation", siger kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d. studerende Line Flytkjær Jensen, som er førsteforfatter på undersøgelsen. Studiet er et samarbejdsprojekt mellem Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Afdeling for Folkeundersøgelser i Randers.

Er det godt eller skidt, at lægers holdninger smitter sådan af?

"Man kan se det fra begge sider. Man kan sige, at når vi som samfund har valgt, at vi vil have screening for brystkræft, er det så ikke et tilbud, alle i sundhedssystemet bør bakke op om? Omvendt kan man spørge, om læger ikke skal have lov til at have den holdning, de har?", siger Line Flytkjær Jensen.

"Det vigtige er dog nok, at man som læge ved, at man måske påvirker mere med sin holdning, end man forestiller sig", siger hun.

"Som jeg ser det, kan studiet bidrage til den samlede debat omkring den måde, vi organiserer sundhedssystemet og brystkræftscreeningen på. Hvis det betragtes som et problem, så skal der videre studier til for at se, hvordan den egentlige interaktionen er mellem læge og patient, og om f.eks. læger med en negativ holdning direkte fraråder screening".

»Illoyalt« ikke at oplyse

Fra lægernes side påpeger Henrik Dibbern, praktiserende læge i Otterup på Fyn og formand for PLO (Praktiserende Lægers Organisation), at lægerne har en informationspligt over for patienterne.

»Vi har ikke besluttet, at »vi skal have mammografiscreening« - vi har besluttet at give kvinderne et tilbud om mammografiscreening«, siger han.

Det er måske derfor, nogle patienter kan få den tanke at spørge lægen til råds, når de skal vurdere, om de vil benytte sig af tilbuddet om screening eller ej.

»Det ville være dybt illoyalt af lægen ikke at give patienten bedst mulig information om fordele og ulemper ved screening, hvis patienten spørger«, siger Henrik Dibbern.

FAKTA

Undersøgelsen er et registerstudie, hvor to datasæt er sammenholdt. Et, der undersøger kvinders deltagelse i brystkræftscreening. Og et, der undersøger holdninger til mammografiscreening hos en række solopraktiserende læger i Region Midtjylland. Læger i solopraksis er valgt frem for f.eks. kompagniskab for at være sikker på, at patienterne kun konsulterede en enkelt læge.

Studiet omfattede 67 solopraktiserende læger med i alt 13.288 kvindelige patienter. Syv pct. af lægerne havde en negativ holdning til brystkræftscreening. Blandt disse lægers patienter var der en 17 pct. højere sandsynlighed for, at de ikke deltog i screeningsprogrammet sammenlignet med de kvinder, der var tilmeldt en læge med en positiv holdning til brystkræftscreening.