Skip to main content

Praktiserende speciallæger skal holde mere ferie

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

3. maj 2012
3 min.

Længere ventetid for patienterne. Mere fritid til lægerne.

Det er konsekvensen af, at praktiserende speciallæger har overskredet den aktivitetsvækst, som Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) blev enige om ved sidste overenskomstaftale.

Selvom de praktiserende speciallæger i en årrække har haft en aktivitetsvækst på omkring fem procent, så aftalte begge parter - de hårde økonomiske realiteter in mente - i forbindelse med overenskomsten, der trådte i kraft 1. oktober 2011, at væksten i regionernes udgifter kun måtte stige med 1,25 procent målt i forhold til aktivitetsniveauet for 2010.

I de første måneder efter aftalens indgåelse gik alt fint. Men regionernes udgifter i januar og februar i år har været så stor i de 800 speciallægepraksis, at FAPS nu har måtte sende en skriftlig advarsel til samtlige 1.100 praktiserende speciallæger med et nødråb.

Speciallægerne har nemlig behandlet 31.000 flere patienter, end de burde i forhold til overenskomsten.

»Der er sket en eksplosion i antallet af ydelser i de første måneder af året. Selvom vi først får tallene lidt forsinket, har vi ikke ønsket at male fanden på væggen for tidligt. Men nu har vi måttet taget affære«, siger Mikkel Holmelund, der er formand for FAPS' forhandlingsudvalg.

Speciallægerne skal slippe foden fra aktivitetsspeederen, ellers skal de samlet set betale overforbruget tilbage til regionerne, da reguleringsprocenten vil blive sat ned. Speciallægerne vil simpelthen ende med at få mindre per ydelse fremover, så den samlede ramme i sidste ende kommer til at stemme:

»Danske Regioner har ikke ønsket at købe flere ydelser hos os end aktiviteten i 2010 plus de 1,25 procent. Det er i al sin enkelthed, sådan det er«, siger Mikkel Holmelund, der er formand for FAPS' forhandlingsudvalg og fortsætter:

»?For at aktiviteten inden for sygesikringen dæmpes, må mange speciallæger tage mere ferie, holde en ugentlig fridag eller gå tidligere hjem, så vi ender inden for rammen. Det er en eneste måde at styre udgiftsstigningen på. Men det betyder også, at der vil komme længere ventetider for patienten.? Hvis der er speciallæger, som har overskydende kapacitet, giver opbremsningen dog mulighed for at behandle flere patienter i privat regi, såfremt man følger overenskomstens retningslinjerne for dette.«

FAPS frygtede, at denne situation ville opstå allerede under forhandlingerne. Og opfordrer derfor alle medlemmer til at organisere den lavere aktivitet hensigtsmæssigt, så patienter også vil få mulighed for at gå til en øre-næse-halslæge om fredagen eller finde tid hos en gynækolog i december måned.

Danske Regioner kalder det en »naturlig og rigtig reaktion«, når FAPS har sendt et skriftligt opråb til medlemmerne:

»Jeg er ked af, hvis patienter kommer til at vente længere. Men dette har været et velkendt vilkår for begge partere, at denne situation kunne opstå. Nu må vi analysere, hvad der er sket og se på årsagerne. Før vil jeg ikke lægge mig fast på hverken årsag eller konsekvenserne længere frem. Men jeg vil gerne påskønnde, at der er blevet reageret prompte«, siger Jens Stenbæk (V), formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Han påpeger, at begge parter allerede ved overenskomstens indgåelse vidste, at dette ville blive en meget realistisk konsekvens, når der blev lagt et loft ind for udgiftsstigningerne.

FAPS følger sammen med de 16 specialer, som der findes private praksis' inden for, nøje aktivitetsudviklingen.

Ifølge Mikkel Holmelund er den øgede aktivitet spredt jævn ud over specialerne, hvor kun fire har formået at holde aktiviteten nede.