Presseskræk bremser patientsikkerheden

Skræk for at blive hængt ud i pressen er blandt de absolutte hovedårsager til, at 34 procent af lægerne og 19 procent af sygeplejerskerne har undladt at rapportere egne fejl. Og kender man ikke fejlene, kan der naturligvis ikke læres af dem.

Det fremgår af en omfattende spørgeskemaundersøgelse fra DSI Institut for Sundhedsvæsen, som også viser, at frygten for at begå alvorlige fejl er så stor, en tredjedel af både lægerne og sygeplejerskerne nu og da overvejer at opgive deres arbejde. Et flertal føler sig »tyngede« - hele 39 procent i en sådan grad, at de har præstationsangst: De kan finde på at overdrage risikable opgaver til andre. Yngre læger er særlig hårdt ramt af angsten for at begå - og fortælle om - fejl.

DSI-undersøgelsen omfatter flere end 2.000 sygeplejersker og læger fra tre amter. Den blev omtalt ved et møde den 1. oktober i København arrangeret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Det overordnede formål med undersøgelsen, som følges af et litteraturstudie, er at opstille anbefalinger til et registreringssystem for utilsigtede hændelser på sygehuse.

På baggrund af de mange sundhedspersoners indmeldinger og erfaringer fra ind- og udland anbefales et system præget af tryghed, enkelhed, lokal behandling, hurtig feedback og organiseret læring.

Det er også den vej, Sundhedsstyrelsen er slået ind på i det igangværende arbejde med et nyt system, fremgik det af Michael von Magnus' indlæg ved mødet. Sundhedsstyrelsen har ellers været tilhænger af rapportering uden anonymitet, inspireret af bl.a. Sverige. Nu er tonen anderledes:

»Det er en forudsætning i arbejdet, at det lærende og disciplinerende system adskilles. Med andre ord: Vi skal have et meldesystem med indbygget anonymitet og straffrihed«, sagde kontorchefen.

Men de utilsigtede hændelser optræder jo i journalen, som af mange læger efterhånden opfattes som et »offentligt papir«? Også dette kan der tages højde for, mente von Magnus:

»Læger har kun pligt til at beskrive det konkrete hændelsesforløb i journalen. At der var tale om en fejl, er en rent subjektiv vurdering, som ikke er omfattet af journalpligten. Fejlmeldinger vil af samme grund heller ikke blive udleveret til myndigheder, som udbeder sig journalen,« forklarede han - men pointerede dog samtidig, at »antallet af klagesager uden tvivl ville falde drastisk, hvis læger ind-rømmede og undskyldte deres fejl over for patienterne«.

Selv om regeringen har stillet et nyt system i udsigt allerede i år, vil det formentlig først blive færdigt i 2003.

Den langt overvejende del af sundhedspersonalet ønsker sig ifølge DSI's undersøgelse et ubetinget fortroligt system: Den rapporterendes identitet skal kun være kendt af den meget snævre personkreds, der modtager og giver feedback på rapporten - altså ikke gives videre til embedslæge eller andre myndigheder, selv om der er tale om hændelser, som falder inden for lov- eller cirkulærebelagte emner. 31 procent af lægerne vil »slet ikke« eller kun »i mindre grad« acceptere sidstnævnte.

Fortrolighed gav rapporteksplosion

Et trygt rapporteringssystem virker. Det kunne formanden for de danske flyveledere, Helle Munksø fortælle. Indtil for et år siden rapporterede de 300 danske flyveledere et encifret antal rapporter pro anno. I 2001 var tallet 900.

Munksøs medlemmer har haft rapporteringspligt fra starten af 2001. Man kan blive straffet, hvis man ikke rapporterer en lang række konkret oplistede utilsigtede hændelser. Elementet af pisk modsvares af en gulerod: Når folk pålægges at rapportere om bestemte forhold, kan man rent juridisk ikke straffe dem for de samme forhold. Systemet er konfidentielt og yder beskyttelse mod presseindsigt, men det er ikke anonymt på lokalt plan.

Straffrit betyder ikke konsekvensfrit i flyveledernes verden. Men man har en gentleman-agreement om, at konsekvenser skal være af positiv natur. Fyring og fratagelse af certifikat er ikke mulige valg. »Måske skal flyvelederen have noget andet udstyr eller sendes i en simulator for at genindlære nogle grundlæggende færdigheder; måske skal man læse teorien op igen eller i yderste konsekvens overflyttes til eksempelvis administrativt arbejde eller undervisning,« forklarede Munksø.

Denne måde at tackle problemerne på er altså ikke del af en skriftlig aftale med arbejdsgiveren eller tilsynsmyndigheden - den hviler på gensidig tillid, som da heller ikke har været brudt i det år, systemet har fungeret.

Det er i øvrigt flyveledernes erfaring, at enkelhed er afgørende. »At udfylde formularen må ikke tage mere end 4-5 minutter, og der skal kun være én formular«, understregede Helle Munksø.

»I starten var vi kede af pligtelementet, men det »kickstartede« systemet, så vi hurtigt fik et stort materiale,« fortsatte Helle Munksø, som ikke mener, at de samme hurtige resultater var kommet, hvis systemet var introduceret via rent pædagogiske metoder. I årets løb er flere procedurer blevet lavet om på baggrund af rapporterne, der også indgår som et væsentligt element i videreuddannelsen.

Løser ikke alt

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har store forventninger til et effektivt rapporteringssystem men mener samtidig, at systemet - uanset kvalitet - ikke vil løse alle problemer med manglende patientsikkerhed. Beth Lilja Pedersen , leder af H:S Enhed for Patientsikkerhed, forklarede på selskabets vegne, at der bør satses massivt på IT i form af elektronisk patientjournal og hjælpeprogrammer, som kan minimere for eksempel medicineringsfejl. Beth Lilja Pedersen pointerede, at disse kan forebygges via elektroniske medicinprofiler, som dog sandsynligvis kræver ændringer i reglerne om videregivelse af helbredsoplysninger.

Selskabet mener, at samarbejdet mellem patienter/pårørende og personale skal stimuleres, så patienten selv i videst muligt omfang er opmærksom på potentielle fejl. I det hele taget er patientens muligheder for at agere meget i fokus hos selskabet, som går ind for, at også patienter skal kunne bidrage til rapporteringssystemet, selv om bestyrelsen har accepteret en indkørings- fase uden denne mulighed. Selskabets bestyrelse har også den klare holdning, at patienter skal informeres om utilsigtede hændelser.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil i den kommende tid melde ud inden for temaerne patienter og pårørende, rapportering samt forvekslingsmuligheder i behandlingen. Det sker på baggrund af tre arbejdsgruppers rapporter, som kan læses på hjemmesiden www.patientsikkerhed.dk