Presset vokser på speciallægerne

På en nordisk konference den 16. november 2007 arrangeret af den danske Overlægeforening om overlæges arbejdsbetingelser og arbejdstid gennemgik professor Torbjörn Åkerstedt fra Sverige påvirkningen af helbredet ved natarbejde og lange vagter.

»Manglen på speciallæger og ventetidsgarantien er med til at øge arbejdspresset for overlægerne/speciallægerne. Man bør gøre op med traditionen for lange arbejdstider og lægernes machoattituder om, »at vi klarer det selv. I stedet bør man skabe nye standarder, som både er personligt til gavn for patienterne, og gerne er lovbestemte«, sagde Torbjörn Åkersted

En undersøgelse* viser, at påvirkningen af helbredet ved natarbejde og skiftearbejde øger risiciene for hjerte-kar-sygdomme med 50 pct. Antallet af tilfælde er stigende i forhold til antallet af år (højeste incidens efter 20 års natarbejde), man har nattevagt. Desuden stiger risikoen for mave-tarm-sygdomme samt psykiske symptomer og brystkræft. De to sidstnævnte studier er dog for små til at konkludere noget endeligt på.

Et forsøg med reduktion af søvn og sammenligning mellem mangel på søvn og alvorlige lægelige fejl viser, at fx fejl i diagnostikken af patienterne steg med 15,3 pct.

Åkerstedt konkluderede, at natarbejde påvirker helbredet hos lægen og sikkerheden for patienterne. Der er dog generelt meget lidt viden om forholdene for ansatte i sundhedssektoren. Altså ved vi ikke nøjagtig, hvor mange fejl der skyldes natarbejde og vagtarbejde, og den påvirkning, det har på lægers helbred og årvågenhed.

Overlæge Bernadette Guldager, Danmark, gennemgik Arbejdsvilkårsun-dersøgelsen fra 2000 (undersøgelsen kan ses på www.laeger.dk).

Der er forslag om at lave en tilsvarende undersøgelse i 2008 for at få belyst overlægers arbejdsvilkår på de danske hospitaler.

Farvekoder

Olli Meeretoja, præsident for den finske lægeforening, bekræftede tendensen i Torbjörn Akersteds undersøgelse om natarbejdes påvirkning af helbredet: Skiftende arbejdstider er årsag til 250 dødsfald (hjerte-kar-sygdomme) om året i Finland. Hertil viser en undersøgelse, at der kommer 100 nye tilfælde af brystkræft som følge af skiftende arbejdstider. Han gennemgik bl.a. effekten af en lur på blot 30 minutters varighed om natten og kunne vise, at med en lur falder forekomsten af fejlvurderinger i patientarbejdet betydeligt.

En hviletid mindsker i betydelig grad risikoen for fejl. »Man behøver ikke sove, blot hvile i et roligt rum. Jo længere, man arbejder, desto mindre godt kommer der ud af det, hvis ikke man får hvilet ind i mellem,« sagde Olli Meeretoja.

Resultatet angiver, at man skal tilrettelægge natarbejdet, hvor man tager højde for den positive effekt, en lur giver. Det skal ind i skemaet!

Der findes en del litteratur om den trætte læges arbejdsevne både hos overlægen, lægen under uddannelse og stud.med. Alle undersøgelser har den samme konklusion: Det er ikke kun patienterne, der lider under medicinske fejl - lægerne er blevet kaldt det andet offer for medicinske fejl, der skyldes natarbejde og for lange arbejdstider.

Lægerne tager det at begå fejl meget alvorligt. Fejlbehandling kan føre til, at lægen får en permanent forvrængning af selvopfattelsen, måneder efter kan der opstå symptomer og følelser af udbrændthed, og dette kan tilsammen øge risikoen for nye fejl.

Olie Meeretoja opstillede en række guidelines på baggrund af resultaterne af undersøgelsen:

Afkort vagtperioden på 24 timer ved at splitte den op i 2 x 12 timer og sørg for, at man har fri dagen før en vagt.

Mest muligt arbejde skal ske i dagtiden. Man har i Finland på mange hospitaler med stor succes indført en farvekode, som patienterne inddeles efter: Rød - pt. skal behandles inden for seks timer, gul - pt. skal behandles inden for et døgn og grøn inden for 72 timer.

Farvekoderne og deres betydning er offentlige for alle. Kun overlæger kan give en rød farve, og der skal være en overlæge til stede, når der diagnosticeres.

Meeretoja stillede flg. forslag til opdeling af weekenden: Tre læger på vagt, som deles: for læge A: fredag 15-21 og lørdag 21-09, læge B: fredag 21-09 og søndag 9-21. Læge C: lørdag 9-21 og søndag 21-9. Vagtweekender skal begynde kl. 15 eller 18.00.

Omorganiseringen har medført reducering af antallet af operationer udført på søndage. Det har også i væsentlig grad reduceret graden af utilfredshed med operationerne og øget personalets tilpashed på vagten.

Den finske lægeforening anbefaler derfor, at man anerkender de problemer, der opstår som følge af natarbejde og lange vagter. Natarbejde skal begrænses mest muligt, pauser i natarbejdet skal bruges til organiseret hvile, intensiteten af natarbejde skal være rimelig, og vagtarbejdet skal tilrettelægges, så lægen har mulighed for at hvile sig, inden næste vagt starter.

Arbejdet skal koncentreres i dagtiden - det giver færre komplikationer og færre omkostninger. Lægerne og andet sundhedspersonale vil forøge deres QOL (quality of life), arbejdsevnen øges, kvaliteten i behandlingen øges og bliver standard.

Lobby og tal med en stemme

Dr. Claude Wetzel, formand for FEMS (European Federation of Salaried Doctors) gennemgik bl.a. processen vedrørende forslag til ændringer i EU's arbejdstidsdirektiv. Han understregede vigtigheden af lobbyisme alle steder - også lokalt i egne lande hos vores egne politiker, og han opfordrede til, at alle læger taler med en stemme.

Inaktiv tid, som er et begreb, man er i gang med at indføre i arbejdsdirektivet om arbejdsbetingelserne i EU, får konsekvenser for hospitalerne i fremtiden. Det betyder, at man ikke betaler lægerne for den tid, de ikke aktivt arbejder på hospitalerne, fx hvis de hviler under en vagt.

FEMS arbejder for kontrakter, hvor alt er beskrevet lige fra arbejdstid til opgaver. I EU svageliggør de sundhedsarbejderne. Problemet er, at der ikke er meget interesse i at tale om arbejdsvilkår. »Det skal være arbejdstid i respekt for læger, der tjener befolkningen, og for fortsat at bevare en høj kvalitet i deres arbejdskraft. FEMS arbejder for, at enhver time, som lægen står til rådighed eller er på kald, skal medregnes som arbejdskraft,« sagde Wetzel.

Ved konferencens slutning enedes Norge, Sverige, Finland og Danmark om en resolution om de nordiske lægers holdning til natarbejde på hospitalerne.