Prinsen på kastanjen

Prostata er græsk og betyder »den, der står foran«. Encyklopædisten Herophilus påstås at være den første, der anvendte ordet mere end 400 år før Kristi. Det er usikkert, hvad betegnelsen oprindeligt omfattede, og prostata som anatomisk velbeskrevet enhed optræder først i det 16. århundrede, hvor Vesalius i Padua og Ambroise Paré i Frankrig nogenlunde samtidig beskrev kirtlen i tekst og tegning.

Den normale prostata beskrives ofte som en kastanjestor kirtel, som omkranser den øverste del af det mandlige urinrør. Trods sin beskedne størrelse fylder prostata ganske meget i det samlede sygdomsspektrum hos mænd, og ovenstående titel er en fristende, om end lidt respektløs, maskulin analog til H.C. Andersens »Prinsessen på ærten«. Sikkert er det, at kastanjen kan genere: Op til 25% af mænd er kirurgisk behandlingskrævende for benign prostatahyperplasi (BPH) inden 80-års-alderen, og prostatacancer (PC) er nu også i Danmark den hyppigste maligne lidelse hos mænd [1-3]. Hvorfor malign transformation så ofte sker i prostatas glandulære epitel er fortsat en gåde. Til sammenligning overstiger antallet af primærcancere i vesiculae seminalis beskrevet i verdenslitteraturen næppe et par snese.

Skønt den aldrende mands typiske vandladningsgener i dag hedder lower urinary tract symptoms (LUTS), er såvel symptombilledet som omfanget heraf uændret i forhold til tidligere tiders »prostatisme«. Udredning og medicinsk behandling af patienter med ukompliceret LUTS foregår i dag tiltagende hyppigt i primærsektoren [4], mens stadigt flere kirurgiske indgreb for BPH udføres af privatpraktiserende urologiske speciallæger. En af årsagerne hertil er den store og hastigt voksende gruppe af PC-patienter, som på grund af en langt mere aktiv behandlingsstrategi end tidligere beslaglægger meget store resurser på de urologiske afdelinger. Specielt behandlingen af tidlig, lokaliseret PC er ændret dramatisk. Med støtte i en stor randomiseret undersøgelse, hvori man påviste signifikant effekt på overlevelse og risiko for udvikling af metastatisk sygdom [5], er radikal prostatektomi på få år blevet et af de hyppigst udførte åbne urologiske indgreb. Som konsekvens heraf er udredning og selektion af operationskandidater, behandling af operationsfølger som impotens og inkontinens samt håndtering af patienter med stigende prostaspecifikt antigen (PSA) som tegn på persisterende sygdom alle blevet nye store opgaver for urologien. Parallelt med markant forbedring af teknologien, bliver også strålebehandling for lokaliseret og lokal avanceret PC anvendt i betydeligt omfang. Ikke uventet har de nye behandlingsmuligheder for tidlig PC betydet stigende interesse for tidlig diagnostik, og øget anvendelse af PSA i serum udgør den væsentligste forklaring på den stejlt stigende incidens [3]. Dog foreligger der ingen evidens for, at systematisk PSA-baseret screening af den mandlige befolkning vil resultere i reduceret PC-mortalitet; derimod er det klart, at en sådan voldsom resursekrævende strategi vil resultere i overdiagnostik og overbehandling. Skønt udsat for stadigt større pres fra såvel medier, patienter som deres forening er det nødvendigt, at vi holder tungen lige i munden og foreløbig afventer resultaterne af store igangværende screeningsstudier.

Hormonbehandling, forstået som elimination eller blokering af patientens androgener, er fortsat den primære behandling for patienter med metastatisk sygdom, ligesom øget viden om den optimale timing af behandlingen har ført til stigende anvendelse også hos patienter med lokal avanceret PC med eller uden samtidig strålebehandling. Hormonrefraktær PC, der ikke mere responderer på hormonel manipulation, har indtil for få år siden været anset for at være uden for terapeutisk rækkevidde, og det må derfor betragtes som et mindre gennembrud, da man i to store studier i 2004 fandt effekt af taxoterbaseret kemoterapi hos disse patienter, endog med en beskeden, men dog signifikant overlevelsesgevinst. Også i Danmark tilbydes denne behandling nu til egnede patienter, og dermed oplever også de onkologiske afdelinger en stejl stigning i henvisningen af PC-patienter.

Prostatasygdomme og specielt PC vil fylde meget i det fremtidige sygdomsspektrum, og det forekommer derfor særdeles relevant, når man i dette nummer af Ugeskriftet i en række artikler forsøger at give en aktuel oversigt over disse sygdommes epidemiologi, udredning og behandling.

Korrespondance: Michael Borre, Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital, Skejby, DK-8200 Århus N. E-mail: borre@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet

Lederen bygger på et større antal referencer. En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.