På onsdag holder lægerne det allerførste møde i Praksisklyngen Skanderborg, og emnet er øjenbetændelse hos børn. Praktiserende læge Flemming Bro er også med i klyngen, men han er med til Lægedage, så han kan ikke være med. Han har ellers masser af viden om, hvordan man bygger bro mellem forskning og reel forandring, for i det meste af sin karriere har han søgt at omsætte viden til forandring, og netop derfor får han i dag tildelt Halfdan Mahler Prisen. Han er sikker på, at klyngerne vil gøre en forskel.
“Mine kollegaer skal nu nok klare sig uden mig til det første møde, for klyngerne kobler det forskningsmæssige og det kliniknære i et trygt rum. Det vil alle læger kunne se sig selv i. Klyngerne trykker på så mange knapper, som vi ved fører til forandring, og øjenbetændelse er et godt eksempel på et kliniknært område, hvor både det biomedicinske er i fokus, hvilken rolle sekretæren har, og hvordan relationen er til både forældre, børn og institutioner. Det er praksisnært, og derfor vil det rykke”, forklarer Flemming Bro.
Luftvejsinfektioner i Østen
Allerede i starten af sin karriere lærte Flemming Bro, at det er svært at få forskning til at føre til reel ændring ude i virkelighedens praksis. I en årrække var han ansat ved WHO, og en af opgaverne var at omsætte en klinisk vejledning for akut luftvejsinfektion for børn under fem år til konkret forandring, fordi infektionerne var en af de store dræbere i mange ulande.
“Det synes meget simpelt: Hvis børnene trækker vejret hurtigt, har de lungebetændelse, og de skal have antibiotika. Jeg rejste rundt i flere lande i Østen og snakkede med myndigheder og læger og fandt ud af, det er en meget kompleks ting. Det handler om lægens viden og holdning, patientens forventninger, sammenhængen og kulturen, de befinder sig i, og ikke mindst, om medicinen står på hylden. Selv om man ikke kan sammenligne sundhedsvæsenet i Danmark og ulande i Østen, så er kompleksiteten faktisk noget af det samme”, siger han.
Senere i sin karriere har han for Region Midtjylland besøgt praktiserende læger i regionen med konkrete budskaber om eksempelvis forbedringer inden for receptfornyelser eller screening for livmoderhalskræft. Han medbragte data på et overordnet plan, og lægen tog udgangspunkt i egne data.
“Og det virker. Når lægen sidder i sin egen frokoststue og arbejder med egne data, og jeg kobler den generelle viden på, så skaber det en refleksion hos lægen, der fører til ændringer, når jeg går ud ad døren. Men det er naturligvis alt for omfattende, hvis jeg eller en anden skulle rejse rundt til hver enkelt læge, og derfor er klyngerne en god metode. Det bygger videre på et samarbejde, vi allerede har med vores kollegaer, men forskellen er, at det er mere systematiseret og formaliseret med fokus på kvalitet og desuden bakket op af en organisation”, siger Flemming Bro.
Forvent at få mere energi ud af klyngerne og en bedre fornemmelse af fagligt sammenhold og fællesskab med dine kollegaer. Og måske det vigtigste: Bidrag selv med input og få mere tilbage. Flemming Bro, professor og praktiserende læge i Skanderborg
Klynger kan forstærke fællesskabet
For et par år siden var han i New Zealand og nærstudere landets erfaringer med netop klynger, som lægerne har brugt i 20 år.
“Erfaringerne er, at klyngerne både har flyttet kvaliteten, men også styrket lægegruppen lokalt og nu fungerer som en slags talerør for praktiserende læger. På den måde kan klyngerne blive et nyt og stærkt fællesskab, som kan udvikle sig til en stærkere stemme for praktiserende læger. Men dybest set skal klyngerne tænde det, der sikkert fik de fleste læger til starte i faget: at hele tiden være nysgerrig på, hvordan man kan blive en bedre læge for derigennem at hjælpe andre. At gøre en forskel”.
Jo, han ved godt, at der ved alt nyt også er modstand og barrierer. Også når det handler om klynger.
“Jeg tror, mange læger vil tænke, om arbejdet med klyngerne tager for meget tid. Og det kan være bagsiden, for tiden, man bruger på klyngerne, vil jo blive taget fra noget andet. Men jeg er overbevist om, at hvis man skal investere tid i at få bedre kvalitet, så er klyngerne en af de bedste måder”.
Derfor er hans bedste råd til alle praktiserende læger:
“Forvent at få mere energi ud af klyngerne og en bedre fornemmelse af fagligt sammenhold og fællesskab med dine kollegaer. Og måske det vigtigste: Bidrag selv med input og få mere tilbage”.
Om Halfdan Mahler Prisen
Prisen er opkaldt efter den danske læge Halfdan Mahler, der bl.a. var WHO's generaldirektør i 1973-1988, og prisen gives af PLO og DSAM til en praktiserende læge i Danmark, der har ydet en særlig indsats for at fremme praksissektorens deltagelse i: 1) det forebyggende arbejde i Danmark, 2) kvalitetsudvikling eller 3) undervisning, der profilerer almen praksis. Med prisen følger 35.000 kr.
Fakta