Privat sektor er o.k. - men den skal tøjles

»Vi har for alvor fået en privat sygehussektor i Danmark«, erklærede Jens Winther Jensen i sin formandsberetning.

På fem år er udbuddet af private behandlingssteder femdoblet, og senest har Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark meddelt, at de danner en egentlig brancheforening.

Udviklingen blev for alvor sat i skred den 1. oktober 2007, da den generelle ventetidsgaranti på én måned trådte i kraft. Samtidig kom regeringens udvalg om udvidet fritvalgsordning med forslag om nye incitamenter til en øget konkurrerence mellem offentlige og private sygehuse.

»Det har været en vækstgenerator af de helt store for den private sektor«, sagde Jens Winther Jensen. »Pengeoverførslen fra det offentlige til de private sygehuse steg sidste år med 60 procent«.

Lige adgang er en kerneværdi

Overfladisk set kan det være meget godt, at befolkningen får flere valgmuligheder og garantier, samtidig med at ventelisterne bliver kortere, og der laves flere behandlinger.

Lægeforeningen er da heller ikke »en del af den offentlige sektor«, som vittige hoveder har antydet. Lægeforeningen tæller faktisk også omkring 5.000 private erhvervsdrivende, der arbejder i almen praksis og speciallægepraksis - og en del læger, der arbejder i både det offentlige og det private sygehusvæsen.

Og fra et rent økonomisk synspunkt kunne Lægeforenin-gen endda glæde sig over, at en øget efterspørgsel vil gavne medlemmerne. Men det er ikke Lægeforeningens eneste formål, sagde Jens Winther Jensen: »Lægeforeningen står for et sundhedsvæsen, der bygger på anstændighed og humanisme og tager hånd om den lige adgang til sundhed for alle i samfundet.

Vi arbejder på lægeetikkens grund, og lige behandling af høj og lav er en del af selve kerneværdien i det lægeløfte, som vi alle har aflagt. Og det er den voksende ulighed og dens konsekvenser, der bekymrer os«.

Jens Winther Jensen forventede ikke, at den danske model for sundhedsvæsenet overlever i sin gamle udgave - »og godt for det«, tilføjede han, for »ingen af os ønsker os tilbage til 80'erne og 90'ernes rammebudgetter«.

»Til gengæld tror jeg heller ikke, at vi ender i den modsatte grøft med amerikanske tilstande, der ofte bruges som skræmmebillede.

Vi har i Danmark en lang tradition for et offentligt styret marked på sundhedsområdet, som der er bred opbakning til«.

Jens Winther Jensen viede en væsentlig del af sin mundtlige beretning til at forsvare den lige adgang til et sundhedsvæsen uden brugerbetaling - uden at dreje udviklingen baglæns:

»Vi ønsker at bevare den lige adgang samtidig med, at vi får en større privatsektor, og samtidig med, at vi er i en situation, hvor der snart er en million danskere med private sundhedsforsikringer. Borgerne vil have ret til at tegne en forsikring, men vi ønsker ikke, at det skal gå ud over andres adgang til behandling efter behov - og uden stands anseelse«.

Sammenhæng

Jens Winther Jensen havde således intet imod private udbydere - men når behandlingen sker for offentlige midler, må man til gengæld forlange, at den private sektor indgår en kontrakt om at være en del af det offentlige sundhedsvæsen.

»Det er præcis kernen i den nuværende danske model for sundhedsvæsenet, hvor almen praksis og speciallægepraksis som private erhvervsdrivende leverer deres ydelser inden for et velfungerende offentligt system, der tilmed er økonomisk fornuftigt. De nye private udbydere skal være en del af dette system, der skal sikre os, at der er lige vilkår for offentlige og private udbydere af sundhed, og at vi får et sammenhængende sundhedsvæsen«.

I det sundhedsvæsen, Jens Winther Jensen ser for sig, skal alle aktører deltage i den danske kvalitetsmodel, ligesom alle deltager på lige fod i forskning, uddannelse, i fremtidige klagesystemer og patientforsikringsordninger - og der skal være åbenhed om økonomi, aftaleforhold og lønudgifter.

I det sammenhængende sundhedsvæsen skal almen praksis være gatekeeper og indgang. »De private udbydere skal være en del af et sundhedsvæsen, der ser på hele patienten og er med til at skabe sammenhæng for patienten«, sagde Jens Winther Jensen.

Udryd gensidige myter

Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, roste Jens Winther Jensens beretning og var enig i hans synspunkter om forholdet mellem den private og offentlige sektor. Han pegede dog på, at der i de ideologisk farvede debatter om dette emne kan være tendenser til mudderkastning. Der findes således myter - hvis det er myter - om at der i den private sektor foretages undersøgelser og gives behandlinger, som ikke ville være indikerede på et offentligt sygehus.

Erik Kristensen efterlyste en »ikkeideologisk« undersøgelse af, om der er eksempler på »indikationsskred«. Han foreslog også, at der skaffes dokumentation »som kan bekræfte eller tilbagevise nogle af de gensidige myter mellem ansatte i de to sektorer, så man kan få en debat, der er renset for ideologi og mudderkastning«. Takstsystemet bør underkastes en nærmere analyse: »Sæt en sundhedsøkonom til dette arbejde, så vi kan få et samarbejde på lige, afbalancerede vilkår«, sagde Erik Kristensen.

Dette forslag sluttede PLO's formand, Michael Dupont, sig til, idet også han ønskede en afklaring, som kan afværge eventuelle mistanker om, »at nogle behandlinger i den private sundhedssektor sker ud fra økonomiske interesser«.

Fakta ind i debatten

Efter debatten om beretningen kunne Jens Winther Jensen konstatere, at der var stærk opbakning til den linje, som er lagt i spørgsmålet om den offentlige og private sektor. Det er en linje, som vil værne om den fri og lige adgang med solidarisk finansiering og en behandling af høj kvalitet, og endelig »et system, der både har offentlige, og til dels private udbydere«.

»Jeg tror, vi som Lægeforening har en vigtig rolle som leverandør af facts i denne debat, som der er kommet klare opfordringer til fra bl.a. Erik Kristensen og Michael Dupont.

Faktisk er Hovedbestyrelsen allerede nu i dialog med Dansk Sygehusinstitut for at få designet nogle undersøgelser, der kan afklare, hvad vilkårene egentlig er i det private sygehusvæsen. Og så skal vi i øvrigt ikke være bange for at tage debatten om indikationsskredet. Der skal selvfølgelig ikke forekomme mudderkastning; men hvis vi ikke fagligt tør kaste os ind i den diskussion - hvem skulle så? Det er vores forpligtelse, og vi skal finde en vej frem«, sagde Jens Winther Jensen.

Læs hele beretningen på www.laeger.dk