Skip to main content

Privatbehandling uden kvalitetskrav

Journalist Mette Breinholdt, mb@mediemageriet.dk

1. nov. 2005
3 min.

Patienter, som bliver behandlet på private klinikker, kan langt fra være sikre på, at operationsstedet lever op til en fastsat kvalitet. Heller ikke selvom det offentlige betaler regningen. Således er specifikke krav til kvaliteten stort set fraværende i de aftaler, Amtsrådsforeningen har med 153 klinikker og privathospitaler.

Amtsrådsforeningens manglende kvalitetskrav kommer bag på formanden for Lægeforeningens etiske udvalg, øjenlæge Hans Buhl. »Det undrer mig. Foreningen burde stille rimelige og høje kvalitetskrav til al den behandling, som de har ansvaret for«, siger han og tilføjer »Det giver heller ikke borgerne et ordentligt frit valg, hvis ikke de kan være sikre på, at de får lige god behandling, uanset hvor de går hen«.

Hans Buhl henviser til, at der i de privatpraktiserende speciallægers aftaler med sygesikringen ofte er specifikke kvalitetskrav. Eksempelvis til den opererende læges rutine og anvendelse af anerkendte materialer.

Kontorchef i Amtsrådsforeningen, Peder Ring, forsvarer de manglende kvalitetskrav med, at det offentlige ikke har nogen samlet kvalitetspolitik. Og man kan ikke stille mere vidtgående krav til private udøvere end til offentlige. Det vil være konkurrenceforvridende, mener han. »Hvis der var referenceprogrammer eller nationale programmer, ville vi kunne stille samme krav til de private, men ellers er de specifikke krav en vanskelig ting at bevæge sig ud i, fordi dokumentationen altid kan diskuteres«, siger han.

Specifikke krav

Når amterne gennem deres sygehuse sender konkrete behandlinger i udbud, tør de dog godt stille endog meget specifikke krav til kvaliteten. Eksempelvis hvilken læge der skal operere, antal operationer operatøren skal have årligt for at fastholde sin rutine, krav til udstyr, medicin, behandlingsmetode og succesmål.

Men det er en anden situation, mener Peder Ring. »Et amt kan jo godt have bestemt, at sådan og sådan foretager vi behandlingen her på vore sygehuse, og det hjemlige sygehus skal kunne overtage behandlingen. Men ved det udvidede, frie sygeshusvalg ved man ikke, hvor patienterne kommer fra«, siger han.

Vicekontorchef i Vestsjællands Amt, Jakob Bjerre, er enig. Tidligere arbejdede han for H:S, hvor han blandt andet lavede aftaler om operation for grå stær, og i Vestsjællands Amt har han ansvaret for lignende aftaler. »Som amt skal vi kunne stå inde for, at det er fuldt ud lige så forsvarligt for patienten, hvis vi sender hende til en privat klinik, som hvis amtets egne sygehuse stod for behandlingen. Man kan sige, at det er en udvidelse af sygehusafdelingens kapacitet«, siger han.

Modsat, når Amtsrådsforeningen laver aftaler i forbindelse med udvidet, frit sygehusvalg, kan de ikke være lige så specifikke, fordi det offentlige generelt sikrer den faglige kvalitet gennem sine autorisationskrav. Og så må patienterne leve med de kvalitetsforskelle, det kan give, ligesom det er tilfældet i det offentlige system, argumenterer Jakob Bjerre.

Den sammenligning er Hans Buhl ikke enig i. Patienterne bør kunne forvente, at det offentlige stiller samme krav til kvaliteten, uanset hvilken offentlig kasse, og hvilken aftaleordning patienten bliver behandlet efter.

»Det kan ikke være rigtigt, at der er én aftalestandard på det frie marked og en anden, hvis patienten bliver behandlet på det regulerede marked«, siger han.

FAKTA

To finansieringsmuligheder af privat behandling på det offentliges regning

Patienters behandling hos privatpraktiserende speciallæger eller på private sygehuse kan ske på det offentliges regning på to måder:

  1. Ved udlicitering. Her har et amt besluttet at øge kapaciteten inden for en bestemt behandlingsform oftest i en periode for at forkorte ventelisten. Amtet udliciterer da eksempelvis 200 hofteoperationer og træffer aftale med en eller flere bestemte operatører. Aftalen indeholder ofte specifikke krav til kvaliteten.

  2. Ved det udvidede frie sygehusvalg. Det udvidede frie sygehusvalg er en rettighed folketinget har givet patienterne inden for en række i forvejen definerede behandlinger. Hvis ventetiden på sygehuset i patientens amt eller H:S overskrider to måneder, har patienten ret til at få behandlingen på et privathospital eller hos en privatpraktiserende speciallæge. Eneste krav er blot, at det private behandlingssted er godkendt af amtsrådsforeningen og H:S. Se evt.: www.sygehusvalg.dk