Private penge holder liv i offentlige hospitaler

London

Gulvet er mørkt, blankpoleret parket, og der står en elegant vase med friske blomster på et ligeledes mørkt og blankpoleret bord i receptionen. Det kunne være et nydeligt hotel, men der er faktisk tale om et hospital. Oven i købet et offentligt hospital under det britiske skattefinansierede National Health Service, NHS.

På Charing Cross Hospital i London er 15. etage reserveret privatbetalende patienter, og her udføres de samme aktiviteter som nedenunder men i en anden ramme. For eksempel er der tæpper og ikke linoleum på gulvene i værelserne.

Et ophold her koster 525 GBP - ca. 5.775 kr. - pr. nat inkl. sygepleje og kost. Hertil kommer så prisen for test, operation, medicin, og hvad der nu ellers løber på.

Et sådant arrangement kan blive fremtiden også for det danske sundhedsvæsen, hvis Roskildes amtsborgmester - og formand for Amtsrådsforeningen - Kristian Ebbensgaard (V) får sin vilje.

I starten af oktober fremsatte han det forslag, at de offentlige sygehuse skulle kunne tage imod privatbetalende patienter. Meningen var at trække de private penge, der alligevel melder sig stadig stærkere i sundhedsvæsenet, ind i det offentlige system.

Nøjagtig samme argumentation er baggrunden for briternes system, hvor det ikke er ukendt, at NHS-hospitaler f.eks. har separate fløje kun til private patienter. Men operationsstuer, laboratorier osv. er de samme for alle patienter.

Er der spidsbelasting - for eksempel i tilfælde af pandemi eller terrorangreb - har de private patienter dog ikke forrang, og det hænder, at f.eks. operationer for de private patienter bliver aflyst.

På Charing Cross Hospital vurderes det, at privatetagen genererer et overskud på næsten 7 mio. GBP - ca. 77 mio. kr. - om året, som afleveres til det offentlige hospitals drift.

»Vi plejer at sige, at vi betaler for to af de offentlige sengeafsnit«, siger Madeline King, som står i spidsen for den private afdeling.

Markedsføringsplan

Det har aldrig været noget problem at få fyldt de private værelser. NHS har i årevis været plaget af lange ventelister, og der var tilstrækkeligt med briter, som enten havde private forsikringer, eller som betalte af egen lomme, til at 15. etage ikke stod tom.

Men efterhånden som NHS på det seneste er blevet mere effektivt, og ventelisterne ikke er så stort et problem længere, betyder det nye udfordringer for den private afdeling.

»For 10-15 år siden var det fortrinsvist briter, som kom. Nu er det i stigende grad udenlandske patienter. Vi har mange f.eks. fra Mellemøsten og Sydasien«, siger Nick Samuels, kommunikationsdirektør i Hammersmith Hospitals Trust, der bl.a. driver Charing Cross Hospital.

Og den private afdeling er for første gang ved at færdiggøre en markedsføringsplan, som bl.a. vil omfatte en opgradering af hospitalets hjemmeside og produktion af brochurer. Altså ikke ulig de aktiviteter, man ser hos »rigtige« privathospitaler.

Men privatafdelingen frygter ikke, at de private patienter skal foretrække sådanne konkurrenter.

»Mange private patienter kan lide ideen om, at de støtter NHS«, siger forretningsfører Kim Gregory.

»Og så er der også det faktum, at de er på et stort hospital med ekspertise. De private hospitaler har f.eks. typisk ikke nogen skadestue«, siger hun.

Derimod har der fra tid til anden været et politisk pres mod de private tilbud inden for det offentlige på tidspunkter, hvor Labour sad med regeringsmagten. Partiet har traditionelt anskuet den slags som et anslag mod den lighedstænkning, der ligger bag et skattefinansieret offentligt sundhedsvæsen. Men nedlagt er de ikke blevet.

Tværtimod lader det til, at det offentlige system åbner sig mere og mere for det private initiativ.

Moorfields NHS Trust, der som såkaldt »foundation hospital« ikke står under direkte regeringskontrol, udnytter f.eks. sin ekspertise inden for øjenkirurgi til at åbne »butikker« i andre NHS-hospitaler under Moorfields-»varemærket«.

P.t. er der ti sådanne centre, og der er ingen udsigt til, at tendensen vil gøre andet end at fortsætte.