Private sundhedsforsikringer er en økonomisk fordel for hospitalerne

Offentlige hospitaler skal glæde sig over eksistensen af de private sundhedsforsikringer.

Hvert år bruger borgere med private sundhedsforsikringer nemlig for 385 kr. færre offentlige sygehusydelser end sammenlignelige ikkeforsikrede borgere. Og da der er ca. en million danskere med en sundhedsforsikring, kan man kvantificere aflastningen på de offentlige hospitaler til omkring 385 mio. kr. årligt.

Det fastslår en ny rapport fra Syddansk Universitet, der for første gang i Skandinavien undersøger private sundhedsforsikringers effekt på forbruget af sundhedsydelser. Ifølge rapporten er det i øvrigt et konservativt estimat, så besparelsen kan være højere.

»Vi kan nu dokumentere, at det offentlige sundhedsvæsen rent faktisk sparer penge på private sundhedsforsikringer«, siger professor, sundhedsøkonom og medforfatter til rapporten Mickael Bech, Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet.

Egentlig skulle forskerholdet have undersøgt de private sundhedsforsikringers indflydelse på ventelisterne. Det lod sig ikke gøre rent metodisk.

»Men når vi kan dokumentere et underforbrug af offentlige sundhedsydelser blandt forsikrede sammenlignet med en sammenlignelig gruppe ikkeforsikrede, må vi antage, at folk med sundhedsforsikringer har en positiv indflydelse på ventelisterne til offentligt finansierede sygehusydelser. De går simpelthen ud af køen og burde dermed frigive resurser i det offentlige sygehusvæsen«, siger Mickael Bech.

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut, DSI, er enig i, at den nye rapport er »overordentligt interessant«, da »det er første gang, nogen dokumenterer aflastningen«. Han påpeger dog, at rapporten ikke tager højde for, »hvor meget af aflastningen, der forsvinder i større efterspørgsel«.

Jakob Kjellberg kalder rapportens konklusion for »det bedste bud, vi hidtil har fået« på sammenhængen: »Vi har været bekymret for, om man overhovedet kunne finde aflastningen. Det er godt med disse data«, siger han.

Rapportens hovedforfatter, adjunkt på SDU Rikke Søgaard, understreger, at der i forhold til indflydelsen på ventelister er flere usikkerhedsmomenter:

»Det er vigtigt at huske på, at i relationen mellem sundhedsforsikringer og ventelister er der masser af andre faktorer - sygdomsforekomst, indikation, produktionskapacitet, produktionsudnyttelse osv. Dette her er det tætteste, vi mener at komme på noget, der er fornuftigt«, siger hun.

Ifølge hovedforfatteren er det vigtigt at understrege, at forskerholdet ikke forholder sig til det overordnede samfundsmæssige regnestykke. For eksempel et, der tager højde for skattebegunstigelsen.