Skip to main content

Privathospitaler taber kampen om avancerede indgreb

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

25. jun. 2010
3 min.



Politisk favorisering. Ideologisk korstog. Manglende faglighed.

Kritikken haglede ned over Sundhedsstyrelsen, da den 1. marts offentliggjorde sit første udspil til specialeplanen, den største omkalfatring af det danske sundhedsvæsen i årtier.

Over 50 privathospitaler havde søgt og fået landets højeste sundhedsfaglige myndigheds blå stempel på, at de måtte udføre en eller flere af de mest avancerede behandlinger herhjemme.

Særligt inden for det ortopædkirurgiske område, så Sundhedsstyrelsen ud til at godkende mange af de komplicerede indgreb i privat regi.

Det er nu væsentligt reduceret i den endelige specialeplan, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde midt i sidste uge. Ingen privathospitaler får eksempelvis lov til at udføre højtspecialiserede ortopædkirurgiske indgreb. Og kun ti private får regionsfunktion mod den tidligere tanke om 18.

»De private har nok fået lidt mindre,« siger Lone de Neergaard, der dog understreger, at eksempelvis den kontroversielle udmelding om brystcancerkirurgi i privat regi bliver gennemført på tre privathospitaler.

Ifølge Michael Hasenkam, formand for Dansk Medicinsk Selskab er det sket af faglige hensyn:

»I den første udmelding var der lagt forholdsvis mange af de specialiserede funktioner ud til de private klinikker. Det er begrænset i den endelige plan, og det sikrer, at der kommer den øgede centralisering, som hele tiden var planen. Mantraet har været ,øvelse gør mester`.«

På privathospitalerne er man dybt skuffede over, ikke at blive en mere central brik i det danske sundhedsvæsen:

»Nu bliver det svært for de private sygehuse at få den rolle, som vi fortjener. Denne udmelding fra Sundhedsstyrelsen er med til at skabe et A- og B-system, hvor det højt specialiserede alene forgår i det offentlige system, mens det private er kapacitetssygehuse, der foretager hovedfunktioner, så ventelisterne i det offentlige ikke eksploderer. Det er en skam, da vi inden for flere områder - sports-, fedme- og rygkirurgien eksempelvis - har en stor og nogle steder den største ekspertise«, siger Bent Wulff Jakobsen, formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

I den modsatte lejr sidder formand for Danske Regioner Bent Hansen. Han er svært tilfreds:

»Sundhedsstyrelsen har i de senere måneder lyttet. Og taget den faglige rolle på sig. Og det har vi brug for. Den faglige ekspertise skal være til stede, når de mest specialiserede indgreb skal udføres, uanset om det sker offentligt eller privat. Det har de lyttet til. Jeg har sagt til Jesper Fisker (adm. direktør i Sundhedsstyrelsen, red.), at jeg undtagelsesvis vil rose ham. Det sker ikke ofte, men det vil jeg«, siger han.

Formanden for Dansk Kirurgisk Selskab, Per Gandrup, er også tilfreds:

»Sundhedsstyrelsen har været lydhør over for vores indsigelser. Det ser ud til, at de har trukket de højt specialiserede behandlinger primært på kræftområdet fra privathospitalerne«.

En af landets førende sundhedsøkonomer, der i 2002 var formand for daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens rådgivende sygehusudvalg, Kjeld Møller Pedersen, mener ikke, at privathospitalerne er blevet snydt på målstregen:

»Der er det grundproblem, at privathospitaler nok kan have volumen, men ikke altid en fast stab i samme grad, som man har i det offentlige. Derfor er det skønssager. Men det ser ikke ud til, at man har været på jagt efter privathospitaler«, siger han.

Det private har dog stadig fået tildelt specialiserede funktioner på flere områder. Og visse undrer Bent Hansen:

»Det slingrer lidt med fedmekirurgien. Men det er et af de områder, som vi også har taget med i økonomiaftalen, da vi synes, det skal have en særlig gennemgang. Der er i det hele taget brug for nye retningslinjer, og der måtte Sundhedsstyrelsen gerne holde fanen lidt højere. På hjerteområdet har de heldigvis tydeligt markeret, at der er grænsen. Og det er rigtig vigtigt. Havde de ikke turdet det i forhold til den private sektor - og hjerterne var et ømt punkt - så havde man tabt meget på den faglige vej«, siger han.

Læs mere i fokus.