Skip to main content

Professor: misvisende rapport fra Sundhedsstyrelsen

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

3. dec. 2010
2 min.

»I Danmark udgør sundhedsudgifterne 9,8 procent af BNP i 2007. Kun Frankrig og Tyskland bruger mere på sundhed end Danmark«.

Således står at læse i Sundhedsstyrelsens seneste rapport »Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv«.

Derudover har vi dobbelt så mange læger ansat på sygehusene per 1.000 indbyggere som i Frankrig og Holland og flere end i Tyskland og Norge. Og vi har langt flere fuldtidsbeskæftigede på sygehusene end Tyskland og Holland.

Så alt må jo være godt, skulle man formode. Men ifølge en af landets førende sundhedsøkonomer, professor Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut (DSI), er mange af tallene fra rapporten slet ikke sammenlignelige, hvorfor titlen »dansk sundhedsvæsen i internationalt perspektiv« runger hult i hans ører:

»Det kan undre, at Sundhedsstyrelsen, landets fremmeste og ypperste sundhedsfaglige myndighed vælger at publicere sådanne tal. Det er pærer og æbler. Ligesom deres tal for sundhedsudgifterne ikke er valide og sammenlignelige, kan man heller ikke bruge antallet af ansatte, herunder læger på sygehusene, til særlig meget«, siger han.

Når Danmark i tabellen ligger højt med antal ansatte på sygehusene, skyldes det ifølge Jes Søgaard »den simple kendsgerning, at arbejdsdeling mellem sygehuse og praksissektor i Danmark er anderledes end særligt i de centraleuropæiske lande, hvor flere undersøgelser og behandlinger foregår uden for sygehusregi«.

I forhold til sundhedsudgifter er forklaring mere avanceret. Når Danmark i Sundhedsstyrelsens rapport har høje samlede udgifter til sundhedsvæsenet, skyldes det, at myndighederne bruger en bred definition af »sundhedsudgifter« og medregner store dele af de sociale udgifter til hjemmehjælp, plejehjem og lignende institutioner. Det gør mange andre lande i OECD ikke.

»Det er mest sikkert og troværdigt at sammenligne de samlede sundhedsudgifter uden de sociale udgifter. Gør man det, er vores udgifter til det, som vi egentlig forstår ved sundhedsvæsenet - altså offentlige og private udgifter til det behandlende sundhedsvæsen på sygehuse og i praksis, hjemmesygepleje og til medicin - temmelig lavt i forhold til de fleste andre landes i Vesteuropa«, siger Jes Søgaard.

Læs Jes Søgaards samlede kritik af Sundhedsstyrelsens notat samt Sundhedsstyrelsens svar på Ugeskriftet.dk