Skip to main content

Psykiatere: Psykiatri-rapport er de gode intentioners holdeplads

Landets psykiatere er glade for rapporten fra regeringens psykiatriudvalg. Men der er lidt for mange gode intentioner. Og for lidt fokus på, at psykiatriske lidelser ikke løses med empatisk snak og medfølelse. Det er ofte biologisk behandlingskrævende sygdomme.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

14. okt. 2013
4 min.

»Det er en historisk grundig kortlægning af problemerne i psykiatrien – kapaciteten og udfordringerne. Den giver en god beskrivelse af både social- og sundhedsområdet«, siger formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Thomas Middelboe.

Men det er også en ufokuseret rapport, der kræver prioriteringer, til- og fravalg, hvis de gode intentioner skal føres ud i livet og sikre bedre resultater for de psykisk syge: »Rapporten er de gode intentioners holdeplads. Lidt karrikeret kan man sige, at den ønsker, at alle bare skal have en god barndom, og at vi skal samarbejde mere effektivt og bevare optimismen, for gør vi det, så undgår vi, at borgeren ender med en psykiatrisk sygdom. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud«, siger han.

Ifølge psykiaternes formand kan læseren af rapporten få det indtryk, at psykiske lidelser hovedsagelig skyldes miljøpåvirkninger. Hvorfor en pæn omgangstone, bruger- og pårørendeinddragelse groft sagt vil løse mange af psykiatriens problemer.

»Det er vigtigt, at vi ikke glemmer, at der er tale om ofte biologisk funderede sygdomme og ikke bare traumatiserende begivenheder og miljøpåvirkninger, der præger den enkelte negativt. Man kan desværre ikke forebygge sig ud af alle de psykiske lidelser, der plager titusindvis af danskere. Det giver rapporten et vist indtryk af, at man kan«, siger Thomas Middelboe og fortsætter:

»Derfor er det også helt essentielt, at vi fra psykiatriens side får slået fast, så ingen er i tvivl, at det er den rette behandling, der gør psykisk syge mennesker raske. Og at den sociale indsats skal understøtte behandlingen. Ellers taber vi det hele på gulvet. Det er her, samarbejdet skal stå sin prøve«.

Faktaboks

Fakta

Psykisk sygdom er ingens skyld

Han vil også gerne gøre op med den »misforståelse«, der findes hos mange mennesker – også blandt politikerne: At psykisk sygdom er »nogens« skyld.

»Et menneske med f.eks. skizofreni eller en personlighedsforstyrrelse er i den forstand lige så ’uheldig’ som den person, der har pådraget sig en cancerlidelse. Det er vores opgave at behandle, men også bevare håbet. Og anerkende, at det ikke er nogens skyld. Megen psykiatrisk sygdom kommer man altså ikke ud af ved blot at tage sig sammen. Det er bare sort uheld, at man er blevet syg«, siger han.

Ifølge Thomas Middelboe har masser af mennesker med både lettere og sværere psykiske sygdomme haft en fuldstændig upåfaldende barndom og opvækst.

»Psykiatrisk sygdom handler i høj grad om genetiske og konstitutionelle forhold – hverken om en dårlig barndom eller opvækst. Og udredningen af det hører til i lægeligt regi. Men derfor kan der sagtens være brug for både medicinske og psykoterapeutiske behandlingsmetoder«, siger han.

Er rapporten i dine øjne gennemsyret af et antipsykiatrisk spøgelse?

»Nej, så langt vil jeg ikke gå. Men den tegner et lidt romantiseret billede af betydningen af den sociale indsats og hele retorikken om, hvordan man skal betragte folk med psykisk sygdom«.

Læs hele interviewet med psykiaterens formand på Ugeskriftet.dk.