Psykiatere tvivler på kommunerne

Strukturkommissionen er meget glad for kommunerne.

Kommissionens rapport peger således entydigt på, at kommunerne bør overtage så meget af socialpsykiatrien som muligt.

De kommende amter eller regioner skal at dømme efter hovedparten af kommissionens modeller kun »eventuelt« tage sig af meget specialiserede dele af socialpsykiatrien, hedder det i rapporten.

Som det største forvaltningsmæssige problem for socialpsykiatrien fremhæver kommissionen den uklare ansvarsplacering, fordi socialpsykiatrien er organiseret i både amterne og kommunerne. Rapporten understreger problemet ved at nævne, at de samme socialpsykiatriske ydelser udbydes af både amt og kommuner i visse områder af landet.

Men formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Søren Bredkjær, mener ikke, at det nødvendigvis er en god ide, at kommunerne tager den socialpsykiatriske førertrøje på.

Strukturkommissionens overordnede mål om kvalitetsfordringer og effektivisering gennem forenkling af det politisk-administrative system og at overføre flere socialpsykiatriske opgaver til kommunerne kan for fx boenhedernes vedkommende derimod vise sig at have den modsatte virkning, nævner Søren Bredkjær.

Han forklarer, at der for mange boenheder er behov for et befolkningsunderlag på 40.000 til 100.000 afhængig af formen på boenheden, og henviser til ny undersøgelse fra Århus Amt. Med kommunestørrelser på minimum 30.000 indbyggere, som Strukturkommissionen lægger op til, vil der i en række tilfælde være behov for et fælleskommunalt samarbejde, hvis kommunerne skal løfte opgaven, konstaterer Søren Bredkjær.

Det betyder, at der med en - eventuelt - kommende kommunalreform vil være tre niveauer til at tage sig af psykiatrien: amterne/regionerne, kommunerne hver for sig og fælleskommunale ordninger. I dag er der kun to niveauer, amtet og kommunen, bemærker Søren Bredkjær.

»Jeg kunne frygte, at de små kommuner ikke kan løfte de specialiserede opgaver med fx botilbudene, og så sidder vi pludselig med tre i stedet for to instanser at skulle samarbejde med.

Med hensyn til behandlingspsykiatrien er Strukturkommissionen klar i mælet, dén bør følge det øvrige sundhedsvæsen, og det er Dansk Psykiatrisk Selskab glade for. Men socialpsykiatriens rolle er svagt beskrevet. Strukturkommissionen har ikke forholdt sig konkret til, hvordan den del skal løftes i kommunerne. Der er måske nogle af de amtslige sociale opgaver, som kommunerne godt kunne overtage, fx særundervisning og støttetilbud, men når det gælder boenhederne, er jeg mere tvivlende. De store kommuner vil godt kunne løfte opgaven, mens de mindre kommuner vil være nødt til at gå sammen om at løse opgaven med dele af den specialiserede socialpsykiatri, fx boenhederne«, udtaler Søren Bredkjær.

Psykiatrien hører til i sundhedsvæsenet

Psykiaterne har længe ført en delvis forgæves kamp for at beholde psykiatrien i de amtslige sundhedsforvaltninger, sekundært som egne psykiatriforvaltninger, og ikke i socialforvaltningerne, hvilket er blevet mere og mere udbredt.

Argumentet for at være i sundhedsforvaltningen frem for socialforvaltningen har været, at det faglige miljø og udviklingen af patientbehandlingen har bedre vækstbetingelser i sundhedsvæsenet, nævner Søren Bredkjær.

I de kommende drøftelser om den fremtidige struktur opfordrer Søren Bredkjær politikerne til at overveje, om de fortsat mener, at psykiatrien har den rette forvaltningsmæssige placering.

»Psykiatrien skal ikke placeres i socialsektoren. Jeg håber meget, at psykiatrien så vidt muligt forbliver i sundhedsvæsenet. Med den faglige udvikling, forskningen, uddannelsen og kvalitetsudviklingen har vi meget at lære af - og bidrage til - sundhedsvæsenet. De store træk inden for forskningen og kvalitetsudviklingen inden for psykiatrien er fx sket inden for sundhedsvæsenet.

Inden for socialområdet taler de meget om forskning og kvalitetsudvikling, men der sker ikke så meget,« udtaler Søren Bredkjær.